Tidligere kirkeminister: De etiske dilemmaer forsvinder ikke med nye anbefalinger om surrogatmoderskab

Én ting er rettigheder. Noget helt andet er følelser. Det første kan reguleres med paragraffer, det andet er ustyrligt og ofte uforudsigeligt.

Ind imellem kan man tænke, at medicinsk teknologi i dag rummer fantastiske muligheder, men også skaber etiske dilemmaer, som vi tidligere var behageligt fri for at tage stilling til. Sådan er det imidlertid ikke med surrogatmoderskab. Det har altid fundet sted.

Allerede i Det Gamle Testamente hører vi om Abraham og Sara, der levede et lykkeligt liv sammen. De manglede ikke noget. Bortset fra et barn. Gud havde fortalt dem, at de skulle blive stamforældre til et stort folk. Men Sara blev ikke gravid, og det udviklede sig til at blive en stor sorg, der fyldte alt. Den sorg er præcis den samme, som mange oplever i dag, når drømmen om et barn brister.

Men både dengang og nu er mennesker villige til at gå langt for at opfylde drømmen om barnet alligevel. Sara fik den idé, at Abraham skulle gøre deres slave, Hagar, gravid. Det skete – og så begyndte problemerne. For både Abraham og surrogatmoderen elskede barnet. Sara blev jaloux, og endte med at sende både barn og surrogatmoder væk. Til Abrahams store sorg.

Den gamle historie fortsætter på dramatisk vis, men selvom det ender med, at også Sara føder et barn, var forholdet mellem de to ændret for altid.

Dilemmaerne står også i kø i dag, når vi praktiserer surrogatmoderskab. Og det er ikke blevet mindre kompliceret af, at vi har andre muligheder end at sende en mand i seng med en anden kvinde end sin hustru, selvom det fortsat bliver praktiseret visse steder i verden.

Det Etiske Råd er ikke en hylde, man kan henlægge de komplicerede overvejelser til, for derefter blot at kopiere anbefalingerne

Mette Bock
Sognepræst og tidligere kirkeminister

Én ting er at regulere rettigheder for barnet, surrogatmoderen, donorer af henholdsvis æg og sæd, og de modtagende forældre. Det kan vi i en vis udstrækning, selvom vi ikke skal bilde os ind, at alle situationer kan forudses.

En anden ting er de mange følelser, der kommer i spil. Ofte går det godt, men der er masser af eksempler på ulykkelige situationer, hvor mange kommer i klemme. Den, der risikerer mest, uden selv at have truffet nogen valg overhovedet, er det barn, der er blevet til på andres foranledning og under omstændigheder, det ingen indflydelse har haft på.

Det Etiske Råd har netop udgivet en række nye anbefalinger til lovgiverne omkring surrogatmoderskab i Danmark. Meget er sket siden rådet sidst forholdt sig til problemstillingen, blandt andet homoseksuelles mænds ønske om medfaderskab omkring surrogatfødsler og muligheden for, at både æg og sæd er doneret, så surrogatmoderen ikke er genetisk beslægtet med det barn, hun føder.

Det Etiske Råd skelner mellem altruistisk og kommercielt surrogatmoderskab. Anbefalingen er, at der ikke bliver lempet på den eksisterende lovgivnings begrænsninger på incitamentet til at praktisere kommercielt surrogatmoderskab. Rådet er bekymret for risikoen for handel med børn, der strider mod både dansk lovgivning og internationale konventioner.

Derimod ser rådet gerne lempelser omkring altruistisk surrogatmoderskab, altså en relation, hvor der ikke er penge mellem surrogatmoder og de modtagende forældre. Her anbefales det blandt andet, at sundhedspersonale fremover får mulighed for at medvirke, så befrugtningen ikke skal foregå hjemme i dagligstuen.

Det er et etisk dybt kompliceret område at lovgive omkring, fordi mulighedsspektret er så bredt. Vi ved, at mange par i dag henvender sig til surrogatmødre i udlandet, fordi lovgivningen omkring kommercielt surrogatmoderskab er mindre restriktiv end i Danmark. Og det dilemma forholder de nye anbefalinger sig ikke til.