
Statsminister Mette Frederiksen (S) stod til at miste en af sine toprådgivere, efter det blev offentliggjort, at Jean-Charles Ellermann-Kingombe rykker til en stilling hos Nato 15. august.
Jean-Charles Ellermann-Kingombe er departementsråd for udenrigs- og sikkerhedspolitik i Statsministeriet, hvilket betyder, at han er statsminister Mette Frederiksens nærmeste rådgiver, når det kommer til udenrigs- og sikkerhedspolitiske anliggender.
Men nu kan statsministeren ånde lettet op, for Ellermann-Kingombes afløser er på plads. Det bliver nemlig Anders Tang Friborg, der overtager rollen som en af statsministerens tætteste rådgivere. Det bekræfter Statsministeriet overfor Altinget.
Ifølge sin egen Linkedin-profil er Anders Tang Friborg allerede startet i Statsministeriet.
Anders Tang Friborg kommer fra en stilling som vicedirektør for udenrigspolitik og politisk direktør i Udenrigsministeriet. Herudover har han brugt størstedelen af sin karriere i udenrigspolitisk regi blandt andet som migrationsambassadør, kontorchef for Mellemøsten og Nordafrika og repræsentationschef for Ramallah og Palæstina.
Det er derfor en garvet embedsmand, som skal rådgive statsministeren i både udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Indsigt
Rune Heiberg Hansen50 årI dag
Stabschef, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Simon Bojsen-Møller50 årI dag
Chef for EU-Kommissionens kontor i Nuuk, Grønland
Per B. Christensen70 årI dag
Formand, Danske Professionshøjskoler, VIA University College og HF og VUC København Syd, fhv. medlem af kommissionen for 2. generationsreformer
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- En t-shirt viste, at almen dannelse er en mangelvare. Her er ugens debat

















































