Kommentar af 
Astrid Haug

TikTok, coolness og likes: Fem spørgsmål om valget på sociale medier står tilbage

Sociale medier rykkede valgkampen ned i vores lommer. De fulgte os hele vejen hen til stemmeboksen og var måske det sidste, som vi tjekkede, inden krydset blev sat. Men kan man overføre likes til stemmer, spørger Astrid Haug.

LA brugte næstflest penge på Facebook/Instagram, knap tre millinoner kroner og har klaret sig godt. Men Konservative, der har brugt mest på Facebook/Instagram, er gået tilbage. Vi ser således, at der er større kræfter på spil end budgetter og likes, skriver Astrid Haug.
LA brugte næstflest penge på Facebook/Instagram, knap tre millinoner kroner og har klaret sig godt. Men Konservative, der har brugt mest på Facebook/Instagram, er gået tilbage. Vi ser således, at der er større kræfter på spil end budgetter og likes, skriver Astrid Haug. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Astrid Haug
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

1. Kan man vinde valget på sociale medier?

Noget taler for, da LA klarede sig rigtig godt på TikTok og Facebook/Instagram og gik massivt frem. Men Enhedslistens Rosa Lund og Mai Villadsen klarede sig også ret godt på TikTok og gik tilbage. Spørgsmålet er, om de omfavnede Vanopslagh for meget uden at det gavnede dem selv?

Vi ser også, at Søren Pape Poulsen har fået meget respons på Facebook under valget, men en stor del af det er bundet op på hans kriser og konflikt med Ekstra Bladet. Altså opmærksomhed som han nok gerne havde været foruden.

Så svaret er: Ikke umiddelbart. Til gengæld ser det ud til, at hvis man er populær blandt vælgerne, afspejler det sig i følgere og likes på sociale medier.

Sociale medier kan bruges til at skabe synlighed, men det er stadig svært at overføre likes på sociale medier til stemmer i stemmeboksen. Sociale medier kan primært bruges til at mobilisere vælgere samt at give personlige stemmer.

I stedet for at spørge om sociale medier virker, bør man spørge, om kommunikation virker? Altså virker det at føre valgkamp? Det vil de fleste politikere nok mene, at det gør.

2. Kan man vinde valget i Danmark med penge?

Igen peger pilen på LA. De har brugt næstflest penge på Facebook/Instagram, knap tre millioner kroner og har klaret sig godt.

En optur forstærkes ofte i valgkampen, mens en nedtur forværres

Astrid Haug

Men dem der har brugt mest på Facebook/Instagram er Konservative, også med knap tre millioner kroner, og de er gået tilbage.

Dernæst er det lykkes to nye partier at komme ind med relativt mange mandater på, hvad man må formode, er nogle beskedne valgkamps-budgetter.

Vi ser i denne valgkamp, at der er større kræfter på spil end budgetter og likes, nemlig om partiet har stemningen med sig i befolkningen og medierne – en optur forstærkes ofte i valgkampen, mens en nedtur forværres.

3. Kan man som parti undlade at bruge sociale medier?

Det vil jeg ikke anbefale. Ligesom jeg ikke vil anbefale at droppe valgplakaten eller uddeling af flyers med mere. Forskning viser, at den mest effektive kommunikation er 'multiple source effect', altså at man rammer modtagerne gennem mange forskellige kanaler, fremfor blot via en enkelt kanal.

Læs også

Dernæst kan man se, at brugen af nye kanaler og innovative kampagneformer bliver belønnet i massiv medieomtale og coolness-faktor, altså at man formår at forny sig. Hvis man kan appellere til unge vælgere, er det særlig imponerende. Deraf også den store begejstring for LA's brug af TikTok i valgkampen.

Til gengæld har Kristendemokaternes Marianne Karlsmoses brug af TikTok næppe gjort noget godt for hendes valgkamp.

4. Er det godt eller skidt, at mange politikere brugte TikTok i valgkampen?

Det gode er, at de på den måde har fået nogle unge vælgere i tale, som måske ellers ikke har fulgt med i valgkampen.

På TikTok engagerer de unge sig med likes og kommentarer, hvilket er ret interessant, idet de unge sjældent er aktive i debatter på Facebook og Twitter.

Valgkampen er mere fragmenteret på sociale medier end på tv og i aviser

Astrid Haug

Til gengæld kan man diskutere, om vi skal vælge politikere ud fra, hvor gode de er til at være amatørskuespillere, danse og kopiere influencer-trends, fremfor for deres politiske indhold.

Ligesom der i en række videoer er en seksualisering af politikere og politiske modstandere, som efter min mening ikke hører hjemme i politik og slet ikke post-metoo. Men det er jo i sidste ende op til den enkelte vælger at bedømme, hvilke slags politikere de ønsker.

Dernæst mangler vi en debat om TikTok i forhold til datasikkerhed og det kinesiske ejerskab.

5. Hvordan var valgkampen generelt på sociale medier?

Det var mange forskellige valgkampe, da vi alle har vores egen lille valgkamp i lommen, med hver vores nyhedsfeed og målrettede politiske annoncer. Valgkampen er mere fragmenteret på sociale medier end på tv og i aviser. Og sociale medier kan følge os hele vejen hen til stemmeboksen – det er måske det sidste, man lige tjekker, inden man sætter sit usikre kryds.

Tonen i debatten blev aldrig så vild og blodig, som man kunne frygte, men der har været antræk til skræmmekampagne. Således forsøgte Venstre at skræmme boligejerne på blandt andet Instagram med, at rød blok vil koste dem dyrt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Astrid Haug

Digital rådgiver, forfatter, bestyrelsesmedlem, Symbion A/S, LTP Group, SKI Group, Unicef, Veras Vintage, Re-Zip, Nørrebro Teater
Cand.mag. i medievidenskab (Aarhus Uni. 2005)

Rosa Lund

MF (EL)
cand.soc. i jura (Københavns Uni.)

Mai Villadsen

Politisk ordfører, MF (EL)