
Hvert år kårer det amerikanske nyhedsmedie Time Magazine Årets Person, og denne gang går titlen til USA's kommende præsident, Donald Trump.
Det skriver Time Magazine.
Time Magazine har kåret Årets Person siden 1927. Titlen gives til en person, en organisation, en gruppe eller et land, der har været med til at forme og sætte et præg på året, der gik. Her begrunder Time Magazine kåringen af Trump med hans kamp tilbage til Det Hvide Hus og præsidentembedet.
"Hvis det, der kommer næste gang, er noget af det, han lover, vil Trump omforme nationen og verden," skriver Time Magazine.
Det er anden gang, at Donald Trump bliver kåret som årets person. Første gang var tilbage i 2016, da han vandt det amerikanske præsidentvalg.
I år overgik Donald Trump blandt andet personer som den amerikanske vicepræsident Kamala Harris, den israelske premierminister Benjamin Netanyahu og den mexicanske præsident Claudia Sheinbaum i kapløbet om titlen.
Sidste år blev sangerinden Taylor Swift kåret til Årets Person, mens det året før var Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.
Donald Trump indsættes som præsident 20. januar.
Indsigt
- I årevis har institut målt partilederes popularitet. Nu sætter formand bundrekord
- Bankfusion giver fagbevægelsen trecifret millionudbytte og polstrer formuerne: "En gylden mulighed"
- To ud af tre danskere vil gøre det sværere at blive valgt til Folketinget
- Franciska Rosenkilde: Vi drukner, når klima og svin topper dagsordenen. Men Alternativet er mere end det
- Nyvalgt var bange for at blive ensom på Borgen: "Som aktivist har fællesskaber styrket min trivsel"


















































