To folketingsmedlemmer er testet positive for coronavirus. Det drejer sig om Jeppe Bruus fra Socialdemokratiet og Egil Hulgaard fra Konservative.
Det skriver de to politikere på henholdsvis Twitter og Facebook.
Jeppe Bruus fik beskeden mandag aften, efter han om søndagen oplevede symptomer og blev testet. Han er gået i isolation.
Egil Hulgaard skriver også på Facebook mandag aften, at han har fået et positivt svar på en test. Han har ifølge opslaget en smule feber.
Egil Hulgaard er midlertidigt medlem af Folketinget. Han er stedfortræder for Mette Abildgaard, der er på barsel.
Coronavirus blussede allerede op på Borgen i sidste uge. Her blev Niels Flemming Hansen (K) testet positiv.
Udover de tre bekræftede tilfælde er justitsminister Nick Hækkerup (S) sygemeldt med coronasymptomer. Han blev testet i går, mandag.
Artiklen var skrevet af
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan











































