Emmanuel Macron
Michel BarnierTo måneder efter valg: Frankrig får ny regering

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har efter en tid med politisk stilstand udpeget ministrene i en ny regering. Det nye hold af ministre markerer et skifte mod højre.
Det skriver nyhedsbureauet AFP, ifølge Kristeligt Dagblad.
Meldingen kommer ovenpå en tid med stor usikkerhed om, hvem der skulle danne regering.
Parlamentsvalget endte nemlig med, at hverken venstrefløjsalliancen, midterkonfigurationen eller højrefløjen kunne danne et flertal.
Macron udpegede i begyndelsen af september centrum-højre-politkeren og tidligere EU-brexitforhandler Michel Barnier som ny premierminister.
Blandt navnene i den nye regering er den tidligere EU-minister Jean-Noël Barrot, der bliver Frankrigs udenrigsminister.
Finansministerposten går til den 33-årige Antoine Armand. Han får til opgave at få forhandlet en ny finanslov på plads for 2025.
Lørdag var der demonstrationer i både Paris og Marseille, hvor folk protesterede mod den nye regering, som de ikke mener afspejler valgresultatet.
Ved valget vandt venstrefløjsalliancen Nouveau Front Populaire (NFP) flest pladser i den franske Nationalforsamling, mens præsident Macrons midteralliance Ensemble kom på andenpladsen før Marine Le Pens højrenationalister i Rassemblement National (RN), der, trods at være blevet det største parti, endte som tredjestørste politiske kraft i parlamentet.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering










































