Da jeg i mit politiske program på Radio24syv i weekenden havde Uffe Elbæk i studiet, spurgte jeg ham direkte, om han kunne se sig selv som Danmarks statsminister:

”Ja, selvfølgelig,” svarede Alternativets leder, ”for hvis man som et politisk parti ønsker en seriøs bæredygtig omstilling af Danmark, så vil man da gerne gå hele vejen ind i Statsministeriet.”

Har Uffe Elbæk fået storhedsvanvid, tænker mange givet? Nej, lyder mit svar, for han står i spidsen for en overrumplede succesrig politisk bevægelse, som bare vokser og vokser:

Alternativet er stiftet i november 2013, opstillingsberettiget i februar 2015, gik fra ingen opbakning i målingerne til imponerende 4,8 procent ved valget – og fik i weekendens Gallup-måling 7,7 procent! Dobbelt så stor som SF, større end Radikale, nærmer sig Enhedslisten.

Elbæk, der af de fleste kommentatorer (dog ikke undertegnede) blev betragtet som en politisk klovn uden en kinamands chance for at løfte sit parti ind i Folketinget, er i dag det mest interessante fænomen i dansk politik – og mindst lige så interessant en del af en global trend. 

David Trads

Politisk klovn
Elbæk, der af de fleste kommentatorer (dog ikke undertegnede) blev betragtet som en politisk klovn uden en kinamands chance for at løfte sit parti ind i Folketinget, er i dag det mest interessante fænomen i dansk politik – og mindst lige så interessant en del af en global trend:

Alle vestlige demokratier oplever lige nu, at traditionelle magtbastioner og sædvanlige eliter presses dramatisk af nye, populistiske bevægelser og personligheder. Det er fløjene, som i et direkte og ærligt sprog begejstrer, mens kynismens midte trætter og sløver vælgerne.

Aldrig har de gamle, regeringsbærende partier haft så svag opbakning som nu. 

David Trads

Tendensen ses mest spektakulært i USA, hvor eksempelvis Bernie Sanders, en 74-årig bedstefar og erklæret socialist, forleden hos Demokraterne storsejrede over Hillary Clinton. Vi ser det også i mange europæiske lande.

Uffe Elbæk fandt et citat fra Mahatma Gandhi, den store leder af Indiens uafhængighedskamp i midten af 1900-tallet, frem, da han skulle forklare, hvad det er, som sker:

"Gandhi forklarede engang, hvad etablissementet altid gør, når det udfordres af en ny spiller, som truer deres position: Først prøver de at usynliggøre den nye; dernæst prøver de at latterliggøre den; så bekæmper de den; og til sidst så vinder vi!"

Det er en endog meget præcis beskrivelse:

Her i landet gennemgik Alternativet præcist den udvikling op til valget. Al deres snak om klima-, empati- og systemkrise, om 30 timers arbejdsuge, om bisoner i nationalskovene og om kødfrie dage blev hånet, spottet og latterliggjort af alle – altså bortset fra vælgerne!

Politisk revolution
I USA blev Sanders udsat for samme tur. Al hans snak om gratis uddannelse, om dramatisk beskatning af rige og virksomheder, om statslige indgreb mod udflytning af arbejdspladser og om mere lighed (!) slog eliten sig på lårene af grin over. Vælgerne elsker det!

Og i Island, ja, der er udviklingen allerstærkest – for her står Piratpartiet, en Alternativet-lignende bevægelse, lige nu til opbakning fra fantastiske 36 procent. Præcist som i Grækenland, hvor Syriza fik magten, kan Piratpartiet meget nemt få den i Reykjavik.

Det er derfor, at tanken om, at Uffe Elbæk kan blive statsminister, slet ikke er så langt ude, som det umiddelbart lyder. Dansk politik er – præcist som amerikansk og europæisk politik – i den grad i opbrud. De fire partier, som er stiftet efter Murens fald, står i Gallup til 45,6 procent!

Aldrig har de gamle, regeringsbærende partier haft så svag opbakning som nu. Konservative, som nærmer sig spærregrænsen, er det tydeligste eksempel, men også Socialdemokratiet, der i flere målinger nærmer sig 20 procent, står vitterligt svagt.

Det, der for alvor betyder, at vælgerne strømmer til de nye bevægelser, er ret enkelt:

Indignation over status quo + troen på at forandring er muligt = Politisk revolution!

Historien er alligevel ikke slut, som man sagde efter Murens fald. Kapitalismen vandt ikke det hele. Socialistiske værdier vinder atter frem. Dagsordenen er simpelthen ændret. Det, der plejede at være politisk logik, er sat ud af spil. 

---
David Trads skriver hver mandag klummen 'Hos Trads' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.