Tre år med Mette Frederiksen: Flere og flere foretrækker en borgerlig sundhedspolitik

Socialdemokratiet taber terræn til de borgerlige på sundhedsområdet. ”Hvis blå blok vil satse på sundhed, skal det være nu,” siger valgforsker.

Coronakrisen har sat sine spor i, om vælgerne foretrækker rød eller blå sundhedspolitik.
Coronakrisen har sat sine spor i, om vælgerne foretrækker rød eller blå sundhedspolitik.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Marie Schønning Jensen

Vælgernes tillid til borgerlig sundhedspolitik er vokset markant under Mette Frederiksens regeringstid.

Lige efter folketingsvalget i 2019 foretrak 53 procent af vælgerne en socialdemokratisk regering på sundhedsområdet, mens 20 procent foretrak en borgerlig. I dag er forskellen mellem de to lejre skrumpet ind til ti procentpoint.

Det viser en ny måling, som Epinion har lavet for Altinget.

Målingerne fra marts 2020 og frem skal selvfølgelig ses i lyset af coronakrisen, og derfor er det i højere grad coronaindsatsen end det brede sundhedsområde, som de adspurgte har vurderet i den periode, siger Kasper Møller Hansen, professor og valgforsker ved Institut på Statskundskab på Københavns Universitet.

"Minksagen har for eksempel øget skepsissen omkring regeringens coronahåndtering, og alene dét kan have øget tilliden til borgerlig sundhedspolitik."

Artiklen fortsætter under figuren.

Svært at se forskel på S og V

Ifølge valgforskeren kan begge fløje få noget positivt ud af tallene.

"Socialdemokratiet vil fremhæve, at de har holdt fast i en stærk sundhedsprofil og vil ikke have noget imod, hvis valget kommer til at handle om sundhed, hvor partiet står stærkt blandt vælgerne. Blå blok vil derimod sige, at de står stærkere, end de har gjort i meget lang tid, så hvis de skal satse på sundhed, skal det være nu."

"Begge sider har derfor en interesse i at komme med udspil på området," siger Kasper Møller Hansen.

Sundhed og hospitaler er vælgernes højst prioriterede politikområde lige nu, hvilket også burde tilskynde partierne til at markere sig på området. Problemet er bare, at politikerne langt hen ad vejen er enige om udfordringerne, siger Kasper Møller Hansen.

"Ingen politikere er uenige i, at der er kæmpe problemer i sundhedsvæsnet, men der er heller ikke nogen, der har fundet ud af, hvad der skal gøres ved det. Generelt kan det være svært at skelne mellem Socialdemokratiet og Venstres visioner på sundhedsområdet, der længe har været overskygget af corona."

Læs også

S: Fokus på ulighed adskiller os fra V

Det bekymrer ikke Socialdemokratiets sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff, at tilliden til borgerlig sundhedspolitik vokser.

"Jeg hæfter mig ved, at der er en høj tillid til Socialdemokratiet på sundhedsområdet i hele valgperioden, også markant højere end tilliden til blå blok. Der vil selvfølgelig være nogle udsving i meningsmålingerne baseret på det, der fylder i debatten. Eksempelvis når vi mærker konsekvenserne af corona i form af udskudte operationer eller personalemangel. Men det er kun naturligt, at det går op og ned," siger ordføreren.

Kan du forstå, at nogle vælgere har svært ved at se forskel på, hvad Socialdemokratiet og Venstre vil på sundhedsområdet?

"Det er klart, at vi uanset politisk standpunkt er enige om den åbenlyse analyse – at der mangler hænder i sundhedsvæsnet. Spørgsmålet er, hvad der skal gøres ved det."

"Den store forskel på Socialdemokratiet og Venstre er vores udtalte fokus på at mindske ulighed i sundhed, hvilket kan aflæses i al vores politik. Derudover mener vi, at pengene skal følge med demografien, så den aldrende befolkning kan forvente samme sundhedstilbud som hidtil," siger Rasmus Horn Langhoff.

Ifølge Kasper Møller Hansen er der behov for, at partierne melder klart ud med forskellige løsninger på de åbenlyse problemer, hvis sundhedsområdet skal blive afgørende i valgkampen.

"Partierne er nødt til at vove pelsen og sige noget om prioriteringer i patientgrupperne. Men det er forbandet svært, da det handler om at prioritere mellem mennesker. Sundhedsvæsnets kerne er, at vi gerne vil hjælpe så mange som muligt, men ikke har penge til det hele," siger Kasper Møller Hansen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kasper Møller Hansen

Professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, ansvarlig for Altingets Risbjerg-snit
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)

Rasmus Horn Langhoff

MF (S), Formand for Folketingets klima- energi- og forsyningsudvalg, psykiatriordfører og næstformand i folketingsgruppen (S)
cand.mag. i historie og medier og kultur (Københavns Uni. 2014)

0:000:00