Tyskland-ekspert: Den tyske regerings sammenbrud var uundgåeligt efter finansministerens skilsmissepapir

Regeringens reformdagsorden brød dog de facto sammen allerede i 2022 efter Ruslands angreb på Ukraine. Den efterfølgende nedlukning af gasforsyningen, de stigende el-priser, og den generelle økonomiske krise skabte ikke kun voldsomme udfordringer for den nye regering, men skyllede desuden de underliggende uenigheder om den økonomiske politik og finanspolitikken op til overfladen.

I bund og grund havde vi at gøre med to forskellige opfattelser af statens rolle: Skulle staten – ligesom Biden gjorde det i USA – bruge massive pengebeløb på moderniseringen af infrastrukturen og omstillingen af industrien, som De Grønnes vicekansler Robert Habeck og delvist kansler Scholz ønskede?

Eller skulle staten føre en restriktiv finanspolitik, der minimerer statens rolle og overgiver løsningerne på fremtidens opgaver til markedskræfterne, som finansministeren Lindner advokerede for?

De interne modsætninger har siden sidste år de facto blokeret for regeringens samarbejde.  

Moritz Schramm
Lektor, Syddansk Universitet

Skilsmissepapir fremprovokerede et sammenbrud

Disse interne modsætninger har siden sidste år, hvor forfatningsdomstolen erklærede regeringens daværende finanslov for værende delvis i strid med grundloven, de facto blokeret for regeringens samarbejde.

Højdepunktet for disse interne konflikter var ikke mindst det 18-sider lange positionspapir, som Lindner fremlagde i sidste uge som del af de vanskelige budgetforhandlinger.

I papiret krævede Lindner ikke kun skattelettelser til toppen af samfundet og nedskæringer i sociale ydelser, men også en komplet aflysning af alle nationale klimamål. Samtidig skulle støtten til Ukraine findes i finanslovens meget stramme rammer og dermed de facto aflyses.

End ikke Tysklands massivt pressede bilindustri skulle støttes i overgangen til el-mobilitet, hvor Tyskland er massivt bagud internationalt. Samtidig modsatte Lindner sig forslaget om at erklære en ”nødsituation” og dermed opbløde Tysklands strikse regler for gældsoptagelse, der blokerede for nye investeringer.

Naturligvis vidste Lindner, at hverken SPD eller De Grønne kunne være med til disse krav. Disse krav var ikke kun i strid med regeringens samarbejdsaftale og ville markant forhale den grønne omstilling, men de ville også forøge de allerede eksisterende sociale spændinger i samfundet.

De fleste iagttagere tolkede derfor Lindners positionspapir som et ”skilsmissepapir,” der mest tjente til at fremprovokere en afslutning af regeringssamarbejde.

Efter et hobetal af nederlag i delstatsvalg og katastrofale målinger på landsplan ser det ud, som om Lindner spekulerede i, at et brud i regeringssamarbejdet kunne vende stemningen blandt partiets overvældende borgerlige vælgere.

Handlingslammet regering

Det står hen i det uvisse, om strategien vil lykkes. Indtil videre fortsætter Scholz i en mindretalsregering sammen med De Grønne og med trafikministeren Wissing, der i protest mod Lindners kurs har forladt det liberale parti FDP.

Efter en mulig mistillidsafstemning, som Scholz vil sætte i gang i januar, ventes der formentligt et nyt valg i foråret, formentlig i marts.  

Moritz Schramm
Lektor, Syddansk Universitet

Efter en mulig mistillidsafstemning, som Scholz vil sætte i gang i januar, ventes der formentligt et nyt valg i foråret, formentlig i marts.

Indtil da, og midt i store internationale udfordringer, har vi efter alt at dømme at gøre med en mere eller mindre handlingslammet regering, der ikke længere har et flertal i forbundsdagen og muligvis end ikke kan vedtage en ny finanslov.

Samtidig peger de nuværende målinger på at den kommende regering sandsynligvis vil blive anført af Friedrich Merz fra det konservative parti CDU. Han vil i så fald være nødt til at samarbejde med enten socialdemokratiske SPD eller De Grønne, muligvis med begge.

Sahra Wagenknechts venstrefløjsparti BSW og det delvist højreekstreme Alternative für Deutschland vil derimod ikke få indflydelse.

Rygterne siger samtidig, at CDU er åbne for at opbløde Tysklands stramme budgetregler efter valget - og gerne i et samarbejde med SPD eller De Grønne.

Indtil da vil Tyskland stå uden stærk regering og uden ressourcer til at lede Europa.