Ulla Tørnæs: Flygtninge og ulandshjælp må godt være big business

INTERVIEW: Et år efter sin tiltrædelse er udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) overbevist om, at den private sektor skal drive ulandsbistanden fremad. Skellet mellem hjælp og forretning skal endegyldigt viskes væk, mener ministeren.

Den private sektor skal være hjælpemotor nummer ét, hvis verdenssamfundet i 2030 skal kunne række hænderne i vejret og juble over, at FN’s verdensmål er opfyldt.

”Jeg vil gerne sætte en tyk streg under, at verdensmålene ikke alene kan løses gennem udviklingsbistand. Vi når ikke målene, hvis ikke den private sektor inddrages langt mere,” siger Ulla Tørnæs (V) og vifter med ministeriets ’Verden i 2030’-strategi.

Det er i disse dage præcis et år siden, at hun overtog posten som udviklingsminister og satte sig til rette i kontoret på sjette sal på Asiatisk Plads.

Verden i 2030-strategien, der blev vedtaget i januar 2017 og har indskrevet FN’s verdensmål som overordnet ramme, er i dén grad er blevet ledesnor for Ulla Tørnæs' første 365 dage som minister.

”Jeg har ingen barrierer over for, at udvikling i brændpunkter kan ses som en forretning. Det lægger verdensmålene faktisk op til, at man gør,” fastslår venstrekvinden, der også var udviklingsminister fra 2005-2010.

Må gerne tjene penge på udvikling
En af de fremmeste opgaver i sin anden periode i jobbet er at udviske skellet mellem udvikling og forretning, understreger 55-årige Ulla Tørnæs.

Ulande, ngo’er og virksomheder er ifølge ministeren godt på vej til at forstå, at der er sket et paradigmeskifte i udviklingspolitikken efter verdensmålenes vedtagelse.

”Det er ikke et problem, at en dansk virksomhed tjener penge på et udviklingsprojekt. En stor flygtningelejr kan godt være en kæmpe business case. Heldigvis har jeg oplevet en fantastisk positiv ændring i tilgangen til samarbejde mellem den private sektor og ngo’erne, siden jeg sidst var minister. Hvor ngo’erne førhen ikke arbejdede med den private sektor overhovedet, sker det i vid udstrækning i dag,” forklarer Ulla Tørnæs.

Et af hendes tiltag som minister har været at konkurrenceudsætte dén milliardpulje, som ngo’erne får del i ved at samarbejde med Danida. Kritikken går på, at det mere er af nød end lyst, hvis danske ngo’er retter ind og arbejder i overensstemmelse med den politiske strategi.

Hvad betyder det for udviklingsarbejdet, at ngo’erne har ændret mentalitet?

”Det gør, at to plus to ikke giver fire, men fem, seks eller syv. Og det er i høj grad et samarbejde, vi forsøger at initiere gennem Danida Development Partnership Programme,” siger Ulla Tørnæs om ministeriets partnerskabsprogram, der skal motivere erhvervslivet til at indgå partnerskab om udviklingsprogrammer med danske ngo’er.

Afviser dilemma mellem profit og udvikling
Ifølge udviklingsministeren er hendes linje i overensstemmelse med den globale tendens, der er sket, siden stats- og regeringsledere fra hele verden i 2015 vedtog FN’s verdensmål på et topmøde i New York.

Beregninger fra FN viser, at det koster op mellem 3,3 billioner til 4,5 billioner amerikanske dollars om året, hvis målene skal være opfyldt i 2030.

”Det rækker udviklingsbistand i sig selv slet ikke til, og derfor er vi nødt til at tænke i private løsninger,” understreger Ulla Tørnæs.

Virksomhederne kommer kun på banen, hvis der er mulighed for at tjene penge. Kan behovet for profit ikke skade målet om at skabe bæredygtig udvikling?

”Nej, det mener jeg ikke. Jeg har som sagt ingen problemer med, at udviklingsprojekter bliver en business case.”

Og hvis dilemmaet står mellem mest mulig profit eller udvikling?

”Det tror jeg er et tænkt eksempel. Hvis vi er kloge, bliver det win-win. Og hvis alternativet er, at der slet ikke sker noget, er det så ikke bedre, at der sker et eller andet?” 

Tech-virksomheder skal på banen
En af de forretningssektorer, der ifølge ministeren meget gerne må komme på banen i den danske udviklingshjælp, er tech-giganterne fra Silicon Valley.

Deres teknologiske know-how kan blive en vigtig nøgle til at tage syvmileskridt på udviklingsområdet.

Derfor afsætter regeringen i den kommende finanslov 60 millioner kroner til såkaldt tech-velopment, en sammentrækning af technology og development.

Big data, apps og droner rummer uforløste potentialer i arbejdet med ulandshjælp, lyder det fra ministeren:

”Vi kan få mere udvikling for vores penge ved at være opmærksomme på, hvordan vi kan bruge ny teknologi. Droner og apps er eksempler på teknologi, der kan skabe bedre levevilkår for verdens fattigste og mest udsatte mennesker. Vi vil gerne være first movers i den forstand, at vi har ambitioner og arbejder på en platform for tech-velopment.”

Hun vil fremover have Danmarks tech-ambassadør i Silicon Valley, Casper Klynge, til at tage følehornene i brug og skabe udviklingssamarbejde med tech-giganterne i Californien.

”Casper Klynges rolle vil være at teste ideer hos nogle af de store firmaer i Silicon Valley. Det er oplagt at bruge ham som spydspids, fordi han er der for at have antennerne ude.”

Hvor svært kan det være, hr. Præsident?
Ulla Tørnæs' kontor på toppen af Udenrigsministeriet er fuld af nips og plakater, der minder om vigtigheden af FN’s verdensmål.

Ved tiltrædelsen lagde hun ikke skjul på, at særligt mål nummer fem om ligestilling og kvinders rettigheder ligger hendes hjerte nært.

Særligt én mand har gjort hende opmærksom på, at kampen i dag er endnu vigtigere, end da hun tiltrådte sidste år.

Hun henviser til Donald Trump og hans Global Gag Rule, der forbyder, at amerikansk udviklingshjælp går til ngo’er og organisationer, der arbejder for kvinders rettigheder til at få en abort.

”Global Gag Rule har betydet, at kvindeområdet har fyldt rigtig, rigtig meget i mit første år. Da Trump underskrev den, skete der jo noget,” siger ministeren.

Flere penge til kvinder
Som modvægt til den amerikanske abortmodstand tog hun i marts initiativ til She Decides-bevægelsen, og oven i hatten fulgte 40 millioner kroner ekstra til FN’s Befolkningsfond UNFPA, der arbejder med kvinders rettigheder og seksualundervisning.

Men det var kun begyndelsen, forklarer Ulla Tørnæs, der nu vil fordoble støtten til UNFPA på den kommende finanslov.

”Min mening (om Global Gag Rule, red.) har jeg givet udtryk for fra starten: Jeg frygter, at millioner af kvinder vil blive ladt i stikken, og derfor var jeg sammen med ligesindede lande med til at skabe She Decides-bevægelsen. I finansloven har jeg lagt op til en fordobling af vores bistand til UNFPA. Og samlet set skal der bruges 700 millioner kroner på ligestilling og kvinders rettigheder.”

At sikre kvinder lige adgang til uddannelse og arbejdsmarked rummer for venstre-veteranen nøglen til at nå i mål med mange af de andre verdensmål.

”Vi når ikke verdensmålene, hvis vi på forhånd har afskåret halvdelen af verdens befolkning for at bidrage til udvikling. En McKinsey-rapport viser, at det globale BNP øges med 25 procent, hvis kvinder har samme rettigheder som mænd. Hvor svært kan det være, hr. Præsident? Lad os nu få styr på forbud mod børneægteskaber og sikre kvinderne adgang til sundhedsydelser og prævention.” 

Migrationsstrømmen skal stoppes
Også migrations- og flygtningestrømmen har fyldt i Ulla Tørnæs' første år.

Danmarks nye udviklingspolitiske strategi slår med syvtommersøm fast, at udviklingshjælp skal bruges på at dæmme op for migrationsstrømme. Pengene skal derfor i langt højere grad bruges i de lande, hvor migranterne kommer fra.

”Hvis du spørger folk, der er kommet til eller har forsøgt at komme til Europa, er svaret klart. De kommer for at få et job,” siger Ulla Tørnæs.

Man kan ikke prioritere alle steder. Og I vælger så at prioritere der, hvor der er dansk interesse i at stoppe migrationsstrømmen?

”Ja, og det synes jeg giver rigtig god mening.”

Hvad gør I konkret for at skabe jobs i de lande, migranter og flygtninge kommer fra?

”Der er ikke noget enkelt svar på, hvordan vi skaber jobs og forsørgelsesgrundlag for de mennesker.” 

”Men øget samhandel med de afrikanske lande er klart en del af svaret, for det skaber vækst. Vi vil fokusere på, hvordan der skabes fremtidsmuligheder for unge i deres hjemlande.” 

Planen er, at danske virksomheder i højere grad skal øjne muligheder ved at blive en del af de afrikanske vækstøkonomier.

”Dronningen er lige nu i Ghana med en erhvervsdelegation på knap 40 danske virksomheder for at se på, om der er et forretningspotentiale. Der er et købedygtigt publikum, som også danske virksomheder vil kunne nyde godt af. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om.”

Hjælper vi migrationslandene af moralske hensyn, eller fordi vi vil stoppe migration mod Danmark?

”Begge dele,” siger Ulla Tørnæs og uddyber:

”Vi har som et af verdens rigeste lande en moralsk forpligtelse til at hjælpe dem, der ikke har samme muligheder som os. Det har vi også en indlysende egeninteresse i at gøre. Verden er lille i dag, og alle har mulighed for at få viden om, hvordan levevilkårene er i et smørhul som Danmark. Med de migrationsstrømme vi har været vidne til, skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, hvilken ustabilitet det vil medføre globalt, hvis ikke vi adresserer fattigdom.”

Vil rette sig efter OECD-regler
Trods Ulla Tørnæs’ fokus på migrations- og flygtningestrømme er store pengebeløb i hendes ministertid blevet brugt på at dække midler til afviste asylansøgere.

Men det er ikke længere tilladt at tælle store dele af integrationsindsatsen i kommunerne med i udviklingsbistanden, slår OECD fast i sine nye retningslinjer for udviklingshjælp.

Det kan betyde en millionregning til den danske stat. I hvert fald hvis man ønsker at leve op til målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på ulandsbistand, hævder eksperter.

Anerkender du, at Danmark har brugt ulandshjælp til integrationshjælp i strid med OECD-regler?

”Det er rigtigt, at der gennem en årrække har været en diskussion om, hvordan hjælpen til flygtninge- og asyludgifter skal opgøres. Det er der kommet klarhed om her for nyligt med nye OECD-regler. Nogle af de asyludgifter, vi har haft tradition for at tælle med, kan ikke længere tælles med,” siger Ulla Tørnæs.

Vil det sige, at vi nu retter ind og følger OECD-anbefalinger?

 ”Ja, selvfølgelig gør vi det.”

Betyder det, at de penge, I før har brugt i integrationsindsatsen, føres tilbage til ulandsbistanden for at leve op til målet om at bruge 0,7 procent af BNI?

”Jeg har set overskrifter i retning af, at det vil koste flere hundrede millioner at tilpasse sig de nye regler. Nej, det vil det ikke.”

Hvorfor ikke?

”Fordi vi fremover kan tælle udgifter til familiesammenføring med i regnskabet. Det har vi ikke gjort hidtil. Jeg forventer, at det vil gå nogenlunde lige op. Jeg kender ikke de nøjagtige tal endnu, men Finansministeriet er ved at se på, hvad der skal til for at justere, så vi lever op til de 0,7 procent af BNI.” 

Er du sikker på, at udgifter til familiesammenføringer kan tælles med som udviklingsbistand? Som vi læser reglerne, er det usikkert, hvorvidt det er tilladt.

”Det er jeg 100 procent sikker på, at det kan. Det er helt nyt for mig, at der skulle være nogen barriere der,” siger hun og kalder målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingshjælp for ”mejslet i granit”.

Flygtningemidler loves tilbageført
I samme ombæring slår ministeren fast, at et milliardbeløb øremærket flygtningemodtagelse nu kan føres tilbage til udviklingshjælp. 

”Prognosen lød på 10.000 flygtninge, men det tyder nærmere på, at vi i år får 4000 flygtninge. Det betyder, at to milliarder mere kan bruges på udviklingshjælp i stedet for på flygtninge og asyl.” 

Hvornår kan pengene bruges? 

”De kan bruges med det samme. Vi har vidst i næsten et halvt år, at vi ville få penge overført. Vi har ikke vidst præcis hvor mange. Men derfor begyndte vi allerede i juni at operere med hovedoverskrifter på, hvad de penge skal bruges på. De skal bruges i år.” 

Hvad vil de to milliarder blive brugt på?

”I store træk, og det har vi allerede meldt ud, vil nærområderne være i fokus. Og det er en glædelig nyhed, synes jeg.”

Forrige artikel Efter udflytning: Styrelses svartider er steget markant Efter udflytning: Styrelses svartider er steget markant Næste artikel Ellemann: Aftalen i Slagelse er besynderlig og trist Ellemann: Aftalen i Slagelse er besynderlig og trist
Første S-ligestillingsminister i 18 år vil rense lovgivningen for diskrimination: Måtte selv springe ud i en

Første S-ligestillingsminister i 18 år vil rense lovgivningen for diskrimination: Måtte selv springe ud i en "totalt mandshørmende arbejdskultur"

LIGESTILLING: Mogens Jensen (S) vil som ny ligestillingsminister tage aktive lovinitiativer for at sikre, at ingen i Danmark bliver diskrimineret på baggrund af sin seksualitet, etnicitet eller kønsidentitet. Men det er for tidligt at sige, hvilke lovforslag regeringen vil fremsætte. Først i 2021 har regeringen planer om at sætte ind over for diskrimination af nydanske LGBT-personer.