Debat

Unicef og klimaaktivist: Sårbare børn lider under tidligere generationers klimasvigt

COP27 er snart slut, og børn og unges stemmer har fyldt langt mindre på topmødet, end de burde. Særligt når klimaændringerne rammer millioner af sårbare børn og unge hårdest. Der er blevet nølet for længe, men det skal ikke gå ud over næste generation, skriver Susanne Dahl og Selma De Montgomery.

Unge protesterer ved COP27 i Sharm el-Sheikh, men børn og unges stemmer burde fylde langt mere på topmødet, skriver Unicef og klimaaktivist. 
Unge protesterer ved COP27 i Sharm el-Sheikh, men børn og unges stemmer burde fylde langt mere på topmødet, skriver Unicef og klimaaktivist.  Foto: Mohamed Abd El Ghany/Reuters/Ritzau Scanpix
Selma De Montgomery
Susanne Dahl
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Egypten tvinges repræsentanter fra verdens mest forurenende nationer i disse dage til at stå ansigt til ansigt med mennesker, der lider under de vestlige nationers klimanøl. Og der er ingen, der rammes hårdere end klodens mest sårbare børn og unge.

Globalt er svimlende en milliard børn ekstremt truede af klimakrisen lige nu. 

De 33 lande, der rammes hårdest af klimaforandringerne, står selv for bare ni procent. af den samlede globale CO2-udledning, mens verdens 10 mest udledende nationer står for næsten 70 procent

Susanne Dahl og Selma De Montgomery , hhv. generalsekretær, Unicef og klimaaktivist

27 millioner børn er ramt af oversvømmelser verden over. Foruden den meget reelle risiko for at drukne, miste sine nærmeste eller se sit hjem skylle væk, har de høje vandstande og stærke strømme uhyggelige konsekvenser for børn, der typisk er langt mere dødelige end det ekstreme vejr i sig selv.

Der er massive udbrud af alvorlige sygdomme som malaria, kolera og diarre. Vi ser udbredt underernæring blandt helt små børn. Og hver dag er der børn, som ikke kommer i skole, fordi de skal gå langt efter vand.

Stigende frustration i familier gør, at piger i højere grad udsættes for vold og overgreb. Børn vågner bange hver eneste dag. Og de går lige så bange i seng. 

Humanitært behov stiger

I Somalia brænder jorden under fødderne på landets børn i den mest bogstavelige forstand.

På grund af altødelæggende tørke er 1,5 millioner børn akut underernærede. Flere hundredetusind af dem i en sådan grad, at de er i overhængende fare for at dø. De humanitære behov stiger med uhyggelig hast, og om ganske få øjeblikke taler vi måske om, at landet befinder sig i reel hungersnød.

Selvom det er børn i verdens fattigste lande, der bidrager mindst til klimakrisen, er det altså dem, der mere end nogen andre er ofre for den.

De 33 lande, der rammes hårdest af klimaforandringerne, står selv for bare ni procent af den samlede globale CO2-udledning, mens verdens 10 mest udledende nationer står for næsten 70 procent.

Det er udtryk for en afgrundsdyb uretfærdighed, som vi er nødt til at rette op på, inden børn og unge fra de hårdest ramte steder i verden drukner i klimapassivitet.

Det er børn og unge, der skal leve med konsekvenserne af de skader, vi forvolder i verden lige nu.

Tungt ansvar hos COP-deltagere

Derfor burde børn og unges stemmer fylde langt mere på topmødet, end de gør. Både på talerstolen og som omdrejningspunkt i forhandlingerne.

Vi har brug for de unge til at presse verdens ledere til at tage ansvar for deres historiske klimagæld. Men tårnhøje hotelpriser i Egyptens ørken og den sikkerhedsrisiko, det kan indebære at tale op imod magthavere og industrien, udelukker unge fra at deltage i klimaforhandlingerne. Særligt går det ud over repræsentanter fra de fattigste dele af verden.

COP27 kan kritiseres for mange ting, men det er det eneste forum, vi har, for international klimadialog, og derfor bærer vi, der er så privilegerede at være til stede, et tungt ansvar

Susanne Dahl og Selma De Montgomery, hhv. generalsekretær, Unicef og klimaaktivist

COP27 kan kritiseres for mange ting, men det er det eneste forum, vi har, for international klimadialog, og derfor bærer vi, der er så privilegerede at være til stede, et tungt ansvar.

Sammen opfordrer vi verdens ledere til at træffe omgående beslutninger. Det gælder både finansiering til at tilpasse og fremtidssikre samfund mod klimaforandringer.

Vi skal sikre børn og unge et liv, hvor de kan gå i skole og uddanne sig, hvor de kan spise sig mætte hver dag, og hvor de kan få behandling, hvis de bliver syge.

Sidste år blev verdens rige lande enige om at fordoble støtten til klimatilpasning til 40 mia. dollars om året inden 2025. Det er fint – men det er afgørende, at de på COP27 desuden fremlægger en troværdig køreplan for, hvordan de vil indfri dette løfte, og at de genbekræfter, at målet fortsat er 300 mia. dollar om året til klimatilpasning inden 2030.

Foruden klimatilpasning opfordrer vi også verdens ledere til at finde penge til erstatning for de skader, som klimaforandringerne har været skyld i – og som det ikke længere er muligt at rette op på.

Vi har nølet for længe, det er tid til at handle.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Susanne Dahl

Generalsekretær, Unicef, i bestyrelsen for Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Fonden C:NTACT og Aspiranterne
Master of Leadership & Innovation (Aarhus Uni. 2014)