USA-analytiker gør status: Harris er mest populær – men Bidens spøgelse truer sejren

Illustrativt for et tæt valg med mange udfaldsmuligheder er også den største svingstat, Pennsylvania, der byder på 19 valgmænd.

Onsdag udkom en række nye målinger, og uden at berøre dem alle, så lad mig kort give nogle eksempler på, hvor tæt det er: En Quinnipiac-måling viste. at Trump er foran med ét procentpoint, mens en Fox-måling indikerede dødt løb.

Det samme gjorde en CNN/SSRS-måling, mens en UMass Lowell/YouGov-måling omvendt indikerede et Harris-forspring på ét enkelt procentpoint.

Målingerne, der her tages udgangspunkt i, inkluderede flere kandidater end blot Trump og Harris.

Ikke alle målinger har tegnet lige tæt løb i rustbæltestaterne: CNN/SSRS-målingen af Michigan indikerede eksempelvis et forspring til Kamala Harris på hele fem procentpoint, mens en Echelon Insights-måling viste Trump foran med fem procentpoint i Pennsylvania.

Men alle tre stater ligger altså fortsat indenfor cirka et procentpoint i Fivethirtyeights forskellige gennemsnit. Det er altså fortsat enormt tæt.

Det er muligt, at Harris har en tand bedre kort på hånden i Wisconsin og Michigan end i Pennsylvania, men det er så små forskelle i målingerne, at man skal passe på ikke at overfortolke dem.

Det er et "selvfølgelighedsvalg"

Mens rustbæltestaterne ser så tætte ud, som det nærmest er muligt, har Donald Trump samlet set mere fornuftige kort på hånden i solbæltestaterne Arizona, Georgia, Nevada og North Carolina, der udgør de sidste fire af de syv svingstater og byder på 49 valgmænd i alt.

Særligt Arizona og Georgia ser svære ud for Harris i meningsmålingerne, og selvom hun bestemt stadig er konkurrencedygtig på disse egne, fører Trump med cirka to procentpoint. Skulle Trump vinde alle fire stater, vil det ikke være helt nok til at vinde præsidentvalget, men i så fald vil han blot mangle en enkelt rustbæltestat for at nå 270 og derved sejren.

Det forbliver altså let at tegne plausible veje til sejr for begge kandidater, og det er let at udpege årsager til dem.

Den konservative skribent Noah Rothman har kaldt dette års præsidentvalg for selvfølgelighedsvalget, forstået på den måde, at uanset hvem der vinder, vil udfaldet komme bag på absolut ingen.

Vinder Kamala Harris, vil en oplagt forklaring være forskellen på hendes og Trumps popularitet. Harris’ popularitet steg drastisk, efter hun overtog tøjlerne fra Joe Biden, og selvom den ser ud til at være famlet en anelse i slutfasen, så er hun stadig en markant mere velanset skikkelse i befolkningen end Trump.

Det er ikke svært at forklare, hvis den mere populære vinder over den mindre populære.

Bidens arv spøger

Dog kan Joe Biden vil dog også stå som en mulig forklaring på et Harris-nederlag.

I sidste ende er Biden en enormt upopulær præsident, der forleden fik kaldt Trumps støtter for "affald", og Harris er som vicepræsident i et vist omfang bundet til præsidenten, mens der i befolkningen derudover synes at være en mere positiv opfattelse af Trumps første embedsperiode end Bidens.

Det er i praksis helt lige, og meget klogere inden valgdagen bliver vi ikke.

Jakob Terp-Hansen
Chefredaktør, USApol.dk

Ender Trump med at tage sejren, vil man lidt karikeret kunne sige, at ønsket om de angiveligt gode, gamle dage var for vanskelig for Harris at imødegå.

Som præsidentvalgkampen lakker mod enden, står vi altså med det samme grundlæggende billede af en præsidentvalgkamp, hvor begge kandidater er enormt konkurrencedygtige.

Da først støvet lagde sig efter Bidens exit, har ingen af kandidaterne haft nogen stor favoritværdighed på noget tidspunkt og da slet ikke i øjeblikket.

Fivethirtyeights model anslår således 53 procent sandsynlighed for en Trump-sejr, mens Harris står med 47 procent i skrivende stund.

Det er i praksis helt lige, og meget klogere inden valgdagen bliver vi ikke.