V-ordfører: Lang ventetid er et luksusproblem

VENTELISTER: V-ordfører mener, at det er et luksusproblem, at det kan tage årtier at få sin ønskebolig i den almene sektor. Der er bred opbakning i Folketinget til reglerne for ventelister, men flere partier åbner for justeringer.

Boligministeren og Folketingets boligordførere opfordrer til åben information om ventelisterne i den almene sektor. Flere partier åbner for justeringer af reglerne, men overordnet er der opbakning til den almene boligsektors håndtering af ventelisterne.

For nylig beskrev Altinget, hvordan Rolf Nielsen, der efter 44 år på en venteliste, stadig ikke havde udsigt til at få sin drømmebolig. Han blev henvist til først at søge mindre attraktive boliger for senere at kunne søge videre på de interne ventelister.

Og det er helt fair, lyder det fra regeringspartiet Venstres boligordfører, Britt Bager.

”Det er et luksusproblem. Man kan ikke altid få det, man gerne vil have,” siger Britt Bager, der tilføjer, at det vigtigste er, at den almene sektor hjælper med at finde en bolig. Ikke hvor den er.

”Ventelisterne er et vilkår, som man får oplyst af boligorganisationerne, så det er fair nok. Det vigtigste er, at folk kan få en bolig,” siger Britt Bager. Hun mener, at de boligsøgende selv har ansvaret for at tjekke de forventede ventetider og afveje om det er værd at betale gebyrer i en årrække, for at komme ind i en bolig.

Det afgørende for Britt Bager er, at boligselskaberne giver reelt og gennemskuelig information om ventetiderne.

”Måske skal de være bedre til at gøre opmærksom på, hvad det er, folk skriver sig op til, og om de kan regne med at få en bolig,” siger Britt Bager og tilføjer:

”Det er folks eget ansvar at være lidt realistiske.”

Minister: Overskud forbudt
Boligminister Ole Birk Olesen (LA) mener også, at gennemsigtighed er afgørende.

”I forhold til ventelisterne, og hvordan og til hvem boligerne i den almene boligsektor bliver fordelt, så mener jeg, at det skal være et gennemskueligt system, så folk på ventelister ved, hvad de kan regne med,” siger han i et skriftligt svar til Altinget

Boligminister Ole Birk Olesen lægger i sine kommentarer især vægt på, at boligorganisationerne ikke må tjene penge på ventelisterne.
”Det vil ikke være i overensstemmelse med reglerne, hvis midlerne fra gebyrerne bruges på andet end administration af ventelisterne. Derfor skal boligorganisationerne selvfølgelig sikre sig, at gebyrets størrelse er i overensstemmelse med omkostningerne til administration af ventelister.”

Han påpeger, at det er kommunerne, der har ansvaret for at føre tilsyn med, at ventelistereglerne overholdes.

”Det er primært boligorganisationens ansvar at sikre, at reglerne bliver overholdt, men det er kommunalbestyrelsen, der fører tilsyn med de almene boligorganisationer,” skriver Ole Birk Olesen.

DF: En forsikring, der ikke dur
Ministerens udmelding om gennemsigtighed er på linje med ordførerne fra Folketingets tre største partier, S, DF og V. De peger alle på, at det er vigtigt, at de almene organisationer gør det tydeligt, hvad den realistiske ventetid for den enkelte boligsøgende er.

Dansk Folkepartis ordfører Merete Dea Larsen kan godt følge frustrationen hos de boligsøgende.

Hun har selv fået et medlemskab til en almen organisation i dåbsgave og haft oplevelsen af, at det ikke gav adgang til den bolig, hun forventede.
”Jeg har selv betragtet det som en forsikring, men da jeg på et tidspunkt manglede en bolig, var der kun mulighed for at bo i et ghettoområde,” siger Merete Dea Larsen.

”Dybest set er det en falsk forsikring, fordi man går og tror, man har den. Verden er bare sådan, at når du står og får brug for en bolig, så kan du ikke få en,” siger Merete Dea Larsen.

Hun kunne i princippet godt få en bolig, men altså i et udsat område, hvor hun ikke ville bo. DF-ordføreren peger på, at den kommunale anvisningsret skal bruges med omtanke, for den kan også ødelægge de almene boligers berettigelse.

”Man driver de almindelige mennesker ud af de almene boliger, når dem, der betaler gebyr og står på venteliste, ryger bag i køen. Det er dem, som skulle skabe en blandet boligform, og den tanke er ved at være væk,” siger Merete Dea Larsen.

S åbner for justering
Socialdemokratiets ordfører Kaare Dybvad er ikke på samme måde bekymret for den almene boligs legitimitet på sigt.
Han peger på, at problemet i de store byer primært er, at der burde bygges flere almene boliger. Samtidig mener han, at det kan være, at der både skal ryddes op i nogle af særreglerne, så man ikke kan arve en almen bolig, eller få en fordel af at have familie i en almen boligafdeling.
”Jeg åbner for justeringer, men den eneste måde, vi løser det på, er ved at bygge flere almene boliger,” siger Kaare Dybvad.

Samtidig peger han på, at de almene boligselskaber ofte må udsende tilbud om boliger til mange, fordi mange fra ventelisten takker nej. På den baggrund opfordrer Kaare Dybvad også til, at de almene boligorganisationer overvejer at rydde op i ventelisterne.

”Hvis de har nogle ventelister, der er meget længere end det antal boliger, de har, så vil jeg opfordre dem til at oplyse det til de berørte, ”siger Kaare Dybvad, der mener, at det vil være til gavn for både boligsøgende og boligorganisationer at få ryddet op på ventelisterne.

Enhedslistens boligordfører Søren Egge Rasmussen støtter ideen om at bygge mere alment boligbyggeri, og peger samtidig på, at det vil give økonomisk mening, hvis de øvrige byer fulgte Aarhus' eksempel og lavede fælles ventelister.

I dag er der markant forskel på, hvor mange steder man skal være skrevet op for at få adgang til boliger i en bestemt kommune.

Søren Egge Rasmussen mener dog, at man skal være varsom med at pille ved reglerne for interne ventelister og mulighederne for at bytte lejligheder i en afdeling.

”Det giver god mening, at man kan bytte,” siger Søren Egge Rasmussen. Han nævner et eksempel, fra den boligafdeling, han selv bor i, hvor en familie og en enlig havde byttet, for at familien kunne få mere plads, og den enlige kunne få en billigere husleje.

Forrige artikel Vælgernes bekymring over flygtninge daler Vælgernes bekymring over flygtninge daler Næste artikel Løkke om EU’s fremtid: Vi skal stå vagt om vores særpræg Løkke om EU’s fremtid: Vi skal stå vagt om vores særpræg
Et år efter valget skal EU-Parlamentet stadig finde sig selv

Et år efter valget skal EU-Parlamentet stadig finde sig selv

FOLKEMAGT: Det er nu et år siden, at europæerne rystede den politiske pose og sendte et nyt hold repræsentanter til Europa-Parlamentet. Men Brexit, corona og institutionelt fnidder har afholdt Parlamentet fra rigtig at finde sine ben.