Debat

V: Regeringen svigter ansvaret for et Danmark i bedre balance

DEBAT: Kaare Dybvad vil med regeringens såkaldte decentraliseringspolitik rydde op efter Venstre, men Venstre arbejdede netop på at forbedre balancen mellem land og by, skriver kommunalordfører Anni Matthiesen (V).

Kaare Dybvad skildrer en fortælling om Venstres politik, samt den politik hans egen regering fører, som slet ikke har rod i, hvordan tingene forholder sig i virkeligheden, skriver Anni Matthiesen (V).  
Kaare Dybvad skildrer en fortælling om Venstres politik, samt den politik hans egen regering fører, som slet ikke har rod i, hvordan tingene forholder sig i virkeligheden, skriver Anni Matthiesen (V).  Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Anni Matthiesen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I et nyligt interview i Altinget slår indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad et slag for regeringens såkaldte ”decentraliseringspolitik”, som ifølge ministeren skal fungere som oprydningsarbejde efter Venstres politik de seneste år.

Problemet er dog, at ministeren skildrer en fortælling om både Venstres politik, samt den politik hans egen regering fører, som slet ikke har rod i, hvordan tingene forholder sig i virkeligheden.

Langt fra decentralisering
Spoler vi tiden tilbage til 2011 til 2015, hvor Danmark sidst havde en regering ledet af Socialdemokratiet, blev der samlet set rykket flere statslige arbejdspladser til hovedstaden end ud af hovedstaden.

Mig bekendt er det ikke et strålende eksempel på decentralisering, men nærmere det modsatte.

Det var heller ikke et strålende eksempel på decentralisering, da den nuværende social- og ældreminister Astrid Krag (S) så sent som i 2020 besluttede, at Ankestyrelsen ikke længere skulle have et kontor med sæde i Ringsted.

I stedet blev det bag ministeriets lukkede døre besluttet, at styrelsens kontor i Ringsted skulle lægges sammen med kontoret i København - i København.

Definitionsspørgsmål 
Den socialdemokratiske regerings brændende ønske om mere decentralisering var også svær at mærke og føle på, da en opslået stilling til Landbrugsstyrelsen i Augustenborg på Als angav København som tjenestested.

Eller da regeringen pludselig besluttede, at den ikke længere stod bag aftalen om et nyt erhvervsklagenævn, der efter planen skulle oprettes og placeres i Nævnenes Hus i Viborg i 2021.

Eksemplerne ovenfor efterlader både mig og formentlig også resten af Danmark med spørgsmålet:

Har Socialdemokratiet en anden definition af decentralisering, end vi har i resten af Danmark?

I Altingets interview vælger Kaare Dybvad desuden at så tvivl om Venstres politik og holdning til decentralisering. Til fremadrettet gavn for ministeren, vil jeg naturligvis gerne uddybe, hvor Venstre står.

For Venstre er det – og har altid været - afgørende, at Danmark er i balance. For os betyder det, at der er vækst, velstand og udvikling i hele landet og ikke bare i hovedstaden.

Bedre balance betyder udflytning
Da vi kom i regering efter valget i 2015, lagde vi an til den første udflytningsrunde med den aftale, der blev kaldt ”Bedre Balance I”. Vi påbegyndte arbejdet cirka tre måneder efter, at danskerne havde givet os mandat til at danne en ny regering.

Med den flyttede vi omtrent 4.000 statslige arbejdspladser fra hovedstaden til resten af Danmark.

Da vi i 2018 præsenterede aftalen ”Bedre Balance II” flyttede vi igen statslige arbejdspladser ud til de fire øvrige regioner i landet.

Derudover etablerede vi også yderligere statslige arbejdspladser samt uddannelsespladser uden for hovedstaden. Begge gange havde vi Socialdemokratiets støtte til vores politiske linje.

Spoler vi tiden frem til i dag, er vi kommet med flere forslag, som skal øge balancen mellem by og land i Danmark.

I starten af det nye år foreslog vi en privat læreruddannelse i Herning.

Senest er vi kommet med vores nye uddannelsesudspil, hvor vi fra 2021-2025 ønsker at skabe 7.000 flere uddannelsespladser uden for de store studiebyer.

Det vil vi ved blandt andet at afsætte 100 millioner kroner til blandt andet opstart af nye uddannelsestilbud, en jurauddannelse i Esbjerg og til en pulje til udvikling af universitetsuddannelser uden for de store byer.

Det klinger noget hult, når Kaare Dybvad kritiserer Venstre for ikke at styrke sammenhængskraften i Danmark.

Forholdet mellem land og by skal forbedres
Mens vi har udarbejdet flere politiske udspil med formålet om at forbedre balancen mellem land og by, har både vi og resten af Danmark stadigvæk til gode at se konkret politisk handling på det nærhedsudspil Socialdemokratiet gik til valg på i 2019.

Og tolker man på ministerens udtalelser i interviewet med Altinget, ser det ikke ud til, at vi i den nærmeste fremtid kan forvente mere end tomme løfter og flotte ord fra regeringen.

I Venstre har vi en anden tilgang. Vi sætter handling bag vores ord – og det er der brug for. Arbejdet med at forbedre balancen mellem land og by i Danmark er nemlig langt fra færdigt.

En rapport fra Balance Danmark konkluderer blandt andet, at Venstres udflytninger og etableringer af statslige arbejdspladser har haft en positiv effekt på den geografiske balance.

Vi har været med til at få udflyttet omtrent 5.000 statslige arbejdspladser fra hovedstaden til resten af Danmark i 2015 til 2020. I samme periode er der blevet etableret over 1.000 flere statslige arbejdspladser i både Vest- og Sydsjælland samt Vestjylland.

Alligevel peger rapporten på, at der i 2020 var flere statslige arbejdspladser i København og omegn, end der var i 2015. Det er ikke godt nok.

En opfordring herfra til den socialdemokratiske regering og særligt indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad skal derfor lyde: Træk i arbejdstøjet og lad være med at svigte den positive udvikling i balancen mellem land og by, som vi i Venstre startede, da vi havde regeringsansvaret for hele Danmark.

Det ville klæde regeringen at sætte handling bag sine ord.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00