Analyse af 
Erik Holstein

Valget afgøres af de nye partier

Socialdemokraterne skal vinde tre-fire mandater tilbage fra Støjberg, mens Løkke skal have et sløjt valgresultat, hvis det nuværende flertal bag regeringen skal genetableres på valgdagen.

Inger Støjberg havde god tid til journalisterne, da hun tirsdag ankom til Folketingets åbning.
Inger Støjberg havde god tid til journalisterne, da hun tirsdag ankom til Folketingets åbning.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Erik Holstein

Nye partier svinger ofte meget i meningsmålingerne, men som Altingets vægtede snit viser, ligger Inger Støjbergs danmarksdemokrater utrolig stabilt omkring ti procent. Det skal der rokkes ved, hvis statsministeren også skal hedde Mette Frederiksen (S) efter valget. 

Danmarksdemokraterne har fået størstedelen af deres vælgere fra de andre blå partier, men omkring 55.000 af Inger Støjbergs (DD) vælgere kommer fra Socialdemokratiet. Det svarer til tre-fire mandater, og det kan meget vel komme til at afgøre, hvem der bliver Danmarks næste statsminister. 

Det er derfor logisk, at socialdemokraternes politiske ordfører Rasmus Stoklund i Altinget gik til angreb på Støjberg. Men ellers har regeringspartiet været underligt passivt i sin tilgang til Støjberg, og noget tyder på, at statsministeren undervurderer truslen. Det bliver interessant at se, om det bliver rettet op på det i løbet af valgkampen.

Med kun 24 procent af vælgerne bag sig, skal Socialdemokratiet i det hele taget steppe op i valgkampen. Med den radikale tilbagegang skal socialdemokraterne mindst have et resultat på samme niveau som sidst (25,9 procent) for at fastholde regeringsmagten. Det er bestemt inden for grænsen af det mulige, og i regeringstoppen hæfter man sig ved, at et rekordstort antal vælgere først beslutter sig på valgdagen. Statsminister Mette Frederiksen kan håbe på, at hendes image som en stærk krise-manager giver pote i en usikker tid. 

Den gode krejler
Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og hans Moderaterne udgør en mere tvetydig udfordring. I Altingets snit får Løkke de afgørende mandater, men målingerne svinger meget.

Løkke bør kunne trække så meget, at Moderaterne i hvert fald kommer over spærregrænsen, men det er bedøvende ligegyldigt, hvis han ikke får de afgørende mandater. Kommer Moderaterne uden for indflydelse efter valget, gider Løkke næppe holde liv i sit parti særlig længe.

Lars Løkke Rasmussen har i over 30 år været en blå politiker, og det er han stadigvæk, selvom Moderaterne kalder sig et midterparti. Derfor er det også mest sandsynligt, at Løkke ender med at pege blåt efter valget. Men helt sikkert er det ikke: Løkke er en snu forhandler og god krejler, og sidder han med nøglen til Statsministeriet, vil han udnytte det optimalt. Her kan det meget vel blive et spørgsmål om, hvem der kan give Løkke den mest attraktive ministerpost.

Risikabel position
Radikale er gået yderligere tilbage, siden partiet stangede sit valg-ultimatum ud, og partiet står i Altingets snit til at miste 6 ud af 16 mandater. Og det kan blive værre endnu.

For med den eskalerede internationale spænding og den tårnhøje inflation er det blevet stadig sværere for Radikale at forklare, hvorfor der absolut skal holdes valg lige nu. Den åbenlyse risiko er, at nogle af de mere traditionelle radikale vælgere anser partiets optræden for uansvarlig og placerer deres kryds et andet sted denne gang.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00