Venstre vil komme regeringen i forkøbet med nye krav til indvandrere 

LEDIGE: Jakob Ellemann vil have ledige indvandrere i aktivering, ellers skal de miste deres ydelse, sagde han på Venstres landsmøde. Regeringen er på vej med model for samme idé. Radikale har to prioriteter i spørgsmålet.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Kristine Korsgaard

I næste måned er det tre år siden, Socialdemokratiet lancerede idéen for første gang: Alle indvandrere på integrationsydelse og kontanthjælp skal som noget nyt have pligt til at “bidrage” i 37 timer om ugen, ellers bliver de trukket i ydelse.

Siden vandt socialdemokraterne regeringsmagten, og for godt et år siden gentog de så budskabet, nu fra ministerkontorerne: 

“Der er en alt for lav beskæftigelsesfrekvens blandt borgere med ikke-vestlig baggrund og især blandt kvinder. Derfor har vi grund til at tage skeen i den anden hånd og gøre noget radikalt anderledes,” sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til DR, da han i januar sidste år sammen med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bebudede et snarligt udspil fra regeringen om 37-timers aktivering af indvandrere.

Coronakrisen er formentlig kommet i vejen. I hvert fald er der endnu ikke kommet noget konkret forslag fra regeringen. Og nu risikerer Tesfaye og Hummelgaard at blive overhalet indenom af Venstre. 

For formand Jakob Ellemann-Jensen brugte sin tale ved Venstres landsmøde søndag til at lægge op til noget af det samme. 

“Vi vil afskaffe retten til kvit og frit at kunne modtage sociale ydelser, når man kommer til Danmark. Det skal simpelthen ikke være en mulighed længere. Kommer du til Danmark, skal du tage medansvar for dit eget liv. Du skal arbejde, eller du skal tage en uddannelse. Og hvis du ikke selv kan finde et job, så finder vi en opgave til dig,” sagde han. 

Vil stille krav til folk, der har været her i 30 år
Beskæftigelsesordfører Morten Dahlin (V) vil ikke uddybe indholdet i Venstres kommende udspil eller sætte dato på. Han oplyser blot, at det kommer “snart”. 

Fra Udlændinge- og Integrationsministeriet lyder det, at “regeringens forslag til en model for en 37-timers indsats vil blive præsenteret i foråret”.  

Morten Dahlin, det lyder som om, I i Venstre vil det samme som regeringen. Hvad er forskellen?  

“Vi ved jo ikke, hvad regeringen vil. De har en løs tanke, vi har hørt om i flere år, men vi har ikke set noget udspil. I forhold til forskellen skal man bide mærke i det, Jakob Ellemann siger i talen om, at vi også vil stille krav til indvandrere, der har været her i mange år. Vi kommer til at stille krav til folk, uanset om de har været her i tre dage eller 30 år, og vi kommer til at rokke fundamentalt ved den måde, ydelserne fungerer på,” siger Morten Dahlin. 

Tesfaye: Kravet skal gælde alle med "integrationsbehov"
Altinget har spurgt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, om regeringen også er klar til at stille nye krav til indvandrere, der har været længe i Danmark, og ikke kun nytilkomne.  

Han svarer ikke direkte, men skriver i en mail: 

“Det virker som om, at Venstre har de samme ambitioner som regeringen. Det er jeg selvfølgelig glad for. Vi har behov for at gentænke, hvordan vi møder nyankomne flygtninge og andre ydelsesmodtagere, der har været i landet i længere tid, men som fortsat har et integrationsbehov. Det er noget, vi har arbejdet på, siden vi kom ind i regeringskontorerne". 

Dermed lægger S altså op til at koncentrere sig om ledige med et såkaldt “integrationsbehov”, mens Venstre lader op til et eller flere udspil med nye krav til samtlige indvandrere.  

Ellemann har samtidig sat som konkret mål, at forskellen i beskæftigelsen mellem etniske danskere og ikke-vestlige indvandrere skal halveres på fem år og være “udjævnet” om ti år. 

Aktiviteten skal give mening
Radikale er et af de partier, regeringen formentlig gerne vil have med i en aftale om at få flere indvandrere i job. 

Især to ting bliver vigtige for R i forhandlingerne, siger partiets beskæftigelsesordfører Samira Nawa: 

“Vi har selv foreslået en 30 timers indsats, men om det bliver 25 eller 37 timer er ikke afgørende for os. Det vigtige er, at den aktivitet, man sætter folk til, er meningsfyldt. Folk skal kunne bruge det til noget - ikke bare sidde og lave noget uden reelt indhold,” siger hun og peger som den anden prioritet på, at modellen ikke skal diskriminere folk på baggrund af etnicitet.

“Hvis man virkelig mener, at det her kan hjælpe flere i job, så synes vi da, at man skal gøre det med alle, der mangler et job, uanset om man er indvandrer eller etnisk dansk,” siger Samira Nawa. 

Hun peger på, at aktiveringen for eksempel kan bestå i kurser i engelsk eller it-færdigheder, opsætning af cv eller aktiviteter, hvor man får opdyrket et netværk.

Ledige kan miste ydelsen 
Radikale har længe kæmpet hårdt imod kontanthjælpsloftet, fordi partiet mener, det gør familier og børn fattige. 

Når det gælder forslaget om fuldtidsaktivering af ledige indvandrere, mener både Venstre og Socialdemokratiet, at borgerne skal trækkes i ydelser, hvis de ikke møder op til aktivering. Også i Radikales eget forslag, skal den ledige møde op til 30 timers opskoling om ugen for at kunne få sin kontanthjælp. 

Samira Nawa, er I ikke bekymrede for, at det på samme måde kan føre til fattigdom i de familier, hvor forældrene ikke lever op til kravene? 

“Vi har en politik om ikke at efterlade børn fattige. Men jeg synes, det her med aktivering er et tilbud, som har fokus på at få folk i job. Det er en hjælpende hånd, som er i folks egen interesse at tage. Men vi har jo til gode at se et udspil fra regeringen, så jeg synes, det er for tidligt at sige, om det bliver en bekymring,” siger ordføreren. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

Samira Nawa

MF (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 2014)

0:000:00