Vismænd advarer mod at lade jobcentre betale for nyttejob

Det er en dårlig idé at spare på jobcentrene for at finde penge til regeringens nyttejob til kontanthjælpsmodtagere, lyder det fra vismændene, der frygter, at regeringens forslag vil gå ud over den samlede beskæftigelse.  

Nyttejob som eksempelvis at beskære træer skal udgøre hovedelementet i regeringens forslag om at fuldtidsaktivere indvandrere på kontanthjælp.
Nyttejob som eksempelvis at beskære træer skal udgøre hovedelementet i regeringens forslag om at fuldtidsaktivere indvandrere på kontanthjælp.
Rikke Brøndum

Regeringens storstilede plan om at sende 20.000 kontanthjælpsmodtagere i nyttejob står til at koste 200 millioner kroner, som jobcentrene skal betale.    

Netop finansieringen af forslaget risikerer at trække beskæftigelsen ned, selv om det ellers var formålet med forslagene at få flere - særligt ikke-vestlige indvandrere - i arbejde, vurderer Det Økonomiske Råd i sin halvårlige rapport. 

Ingen ekstra hænder 

"Den positive beskæftigelseseffekt ved initiativet er lille og usikker, og der er en risiko for, at besparelserne på den kommunale beskæftigelsesindsats medfører en negativ beskæftigelseseffekt af mindst samme størrelsesorden som den positive beskæftigelseseffekt," lyder det i rapporten. 

Oversat til almindeligt dansk betyder det, at selv hvis nyttejobbene får flere i arbejde - regeringens egen vurdering er 250 personer - så vil besparelserne på beskæftigelsesområdet trække den anden vej.

Det nuværende forslag risikerer altså i bedste fald at levere nul ekstra hænder på arbejdsmarkedet - i værste fald færre. 

Læs også

Milliardbesparelse til Arne-pension  

Besparelserne på jobcentrene til forslaget kommer udover den milliard, de skal af med for at finansiere regeringens aftale om tidlig pension. 

I sommer besluttede regeringen og partierne bag aftalen, at 344 millioner af de penge skulle findes ved at skære i aktiveringstilbuddene til unge på kontanthjælp.

Det vil ifølge formanden for KL's beskæftigelsesudvalg, Thomas Kastrup-Larsen (S) betyde, at nogle kommuner i stedet vil finde pengene på andre velfærdsområder, fordi erfaringerne viser, at de mange tilbud til de unge er med til at få dem hurtigere i arbejde.   

I øjeblikket forhandler regeringen om forslaget som del af reformudspillet "Danmark kan mere 1".

Altinget har spurgt Finansministeriet, om ministeriet er enig i vismændenes konklusioner.

Ministeriet henviser til fakta-arkene bag udspillet, hvor det dog ikke fremgår, hvordan besparelserne vil påvirke beskæftigelsen samlet set.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00