Venstre om finanslov: Regeringen er "begyndt at slå hul på paradigmeskiftet"

INTERVIEW: Venstre er klar til at diskutere en række af rød bloks initiativer til at lade flere flygtninge og andre udlændinge arbejde. Men kritiserer regeringen for at slå hul på paradigmeskiftet ved at give flygtninge i job mulighed for længere ophold.

Hvis man som flygtning i Danmark har haft job i mindst to år og fortsat kan blive i sin stilling, kan man få lov at blive her i længere tid − også selv om der er blevet fred og stabilitet i oprindelseslandet.

Det er en af konsekvenserne af den nye aftale om næste års finanslov mellem den socialdemokratiske regering og støttepartierne.

Og det kan ligne et brud på det såkaldte paradigmeskifte i udlændingepolitikken, som betyder, at man flytter fokus fra integration af flygtninge og familiesammenførte til fokus på at sende dem hjem igen.

Det mener Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen.

"Regeringen er i hvert fald begyndt at slå hul på paradigmeskiftet. Stik imod hvad de lovede danskerne. Og det er dybt bekymrende," siger han.

Dermed udtaler han sig dog en smule mere forbeholdent end Dansk Folkepartis Marie Krarup, som på Twitter skriver, at "finansloven ophæver paradigmeskiftet med fokus på hjemsendelser".

Vigtigt at vende tilbage og genopbygge landet
Troels Lund Poulsen, hvad mener Venstre om det konkrete initiativ i finanslovsaftalen, om at man skal kunne få længere ophold, hvis man som flygtning er i arbejde?

"Det er vi jo skeptiske over for, fordi vi jo synes, man skal tilbage og genopbygge det land eller det område, man er flygtet fra, og det synes jeg jo stadig er et vigtigt parameter at holde fast i."

For oprindelseslandets skyld? 

"Jeg synes, det er mest rimeligt, at man giver folk et midlertidigt ophold, hvis de er i en situation, hvor de ikke kan være i deres hjemland. Men det skal jo ikke være sådan, at det så bare per definition bliver et permanent ophold, hvis man kan bidrage i sit eget hjemland. Så er det fornuftigt, at man skal rejse hjem."

Men hvorfor er det egentlig ikke i Danmarks interesse at lade folk blive, hvis de er i job og dermed bidrager til det danske samfund og vel også til statskassen?

"Det er jo overordnet i Danmarks interesse, at vi hjælper de mennesker, der har behov for husly, men at de også skal vende tilbage igen. Det er også en hjælp til nogle af de lande, der skal genopbygges. Vi har trods alt også stadig mulighed for at hjælpe nogle af de danskere, der står uden for arbejdsmarkedet, ind på arbejdsmarkedet, så jeg synes ikke, det her (den nye opholdsordning, red.) er den rigtige vej at gå.

En undersøgelse fra Mandag Morgen har vist, at 8.700 flygtninge og familiesammenførte i danske job kan komme til at stå på listen over dem, der skal hjemsendes snarest muligt.

Hvorfor vil Venstre sende arbejdskraft ud af landet?

"Vi vil sådan set sørge for at sikre, at folk vender tilbage til de områder, de kommer fra, når der er fred og stabilitet. Det, synes jeg, er et godt princip."

Lille skridt fremad for mere arbejdskraft
Det er en prioritet for Venstre at give erhvervslivet bedre mulighed for at hente arbejdskraft i udlandet. Noget, den tidligere VLAK-regering også forsøgte at gennemføre, men måtte opgive at samle flertal for. Hverken Dansk Folkeparti eller Socialdemokratiet ville være med.

Nu har Radikale fået med i finanslovsaftalen, at der skal laves en ny positivliste over brancher, hvor virksomheder kan få tilladelse til at hente arbejdskraft fra lande uden for EU på mindst faglært niveau. Og det er "et lille skridt i den rigtige retning," mener Troels Lund Poulsen.

"Jeg tror, det bliver en meget bureaukratisk model, men når det er sagt, skal man da glæde sig over, at socialdemokraterne mener det modsatte af, hvad de mente, da de var i opposition. Det er noget af det, jeg også selv arbejdede med som beskæftigelsesminister, så det er da et skridt på vejen."

Hvordan kan det være, der skal en rød regering til, før man kan blive enige om at gøre noget ved det her med udenlandsk arbejdskraft?

"Det er nok, fordi man mener en ting, når man er i opposition, og noget andet, når man er i regering," siger Troels Lund, som dog ikke kan huske, om den blå regering konkret prøvede at få en ny positivliste igennem.

"Jeg kan bare huske, at der var mange forskellige modeller på bordet, men S sagde jo nej til alt, hvad der blev præsenteret for dem."

Klogt at nyuddannede udlændinge kan blive
Også på et andet punkt kan Venstre se fornuft i et af de nye røde tiltag for at få mere arbejdskraft til de danske virksomheder. Regeringen og støttepartierne har nemlig aftalt at udvide en bestemt ordning, så flere nyuddannede udlændinge fra danske uddannelser kan få lov at blive og søge job i Danmark.

Venstre vil ikke tage endeligt stilling, før regeringen fremlægger et konkret forslag.

"Men," siger Troels Lund Poulsen, "det er selvfølgelig klogt, at dem, der bidrager til samfundet, og som vi har været med til at give uddannelse eller SU, også bliver nogle, der kan bidrage til samfundet. Men hvordan ordningen præcist skal skrues sammen, det kan man ikke læse i finanslovsaftalen.

De røde vil udvide Løkkes jobordning for flygtninge
Endelig er Venstre klar til at tale med regeringen om en anden ændring, som Dansk Folkeparti formentlig ikke vil være begejstret for.

S-regeringen er blevet enig med Radikale og de andre støttepartier om at lukke endnu flere flygtninge og familiesammenførte ind på en særlig jobordning. Integrationsgrunduddannelsen, også kaldet IGU, som var et prestigeprojekt for daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), skal udvides, så eksempelvis  flygtninge, der har opholdt sig i Danmark i mange år, også kan bruge den.

"Det er vi sådan set også villige til at drøfte med regeringen. Det har været noget af det, som arbejdsmarkedets parter har været bekymrede over, og der har været en politisk diskussion af, om det var fornuftigt eller ej, men foreløbig har vi kun nogle overordnede ord i aftalen at holde os til. Vi vil gerne se en konkret plan fra regeringen," siger Troels Lund Poulsen.

Hvad er for jer forskellen på at udvide IGU'en og at gennemføre en opholdsordning, hvor man kan få lov at blive her, hvis man har et arbejde? Begge dele kan vel ses som et opgør med paradigmeskiftet, når det går ud på at lade flygtninge arbejde i stedet for at sende dem hjem.

"IGU'en går jo ud på, at så længe man er her, skal man have mulighed for at kvalificere sig, indtil man kommer tilbage til det område, man har været bosiddende i."

Men det principielle spørgsmål, om flygtninge skal integreres på arbejdsmarkedet eller ej, er vel det, paradigmeskiftet handler om?

"Ja, men vi har jo selv indført en IGU, fordi vi mener, det er fornuftigt, at flygtninge og indvandrere får en større tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark. Men det betyder jo ikke, at man ikke skal tage tilbage til oprindelseslandet, når der er mulighed for det. Og det mener vi stadig er fornuftigt."

Er det vigtigere end at hjælpe erhvervslivet med at få flere hænder til rådighed?

"Man kan jo hjælpe erhvervslivet på mange måder. Det er ikke nødvendigvis den gruppe, vi taler om her, erhvervslivet efterspørger. Det er mere nogle specialiserede funktioner, og det fremlagde vi en lang række forslag om, da vi sad i regering," siger Troels Lund Poulsen.

Forrige artikel Marcus Knuth overtager ordførerskaber fra konservativ profil Marcus Knuth overtager ordførerskaber fra konservativ profil Næste artikel Landsindsamlingers udgifter til administration er eksploderet Landsindsamlingers udgifter til administration er eksploderet
Roadtrip gennem mistillidens USA

Roadtrip gennem mistillidens USA

REPORTAGE: Peter-Christian Brøndum tager til rustbæltet i USA for at lave et undervisningsmateriale til danske unge om verdens vigtigste demokrati frem mod præsidentvalget. Han bliver smidt ud af republikanernes partikontor, fordi medarbejderne tror, han vil lave fake news. Hvor meget paranoia, splittelse og mistillid kan et demokrati holde til?