Venstrefløjen kan blive det anti-establishment, højrepopulismen aldrig blev

Vi bliver i dag konfronteret med mere lidelse end nogen tidligere generation. I realtid ser vi krige, katastrofer og overgreb – ikke i historiebøgerne, men i vores feed. Den amerikanske forfatter og kritiker Susan Sontag advarede allerede i 1970’erne om, at billeder af lidelse først vækker empati, men over tid virker bedøvende.

Når eksponeringen bliver konstant, skaber den afstand. Det, vi møder, er forfærdeligt – men vi ser det så ofte og fragmenteret, at vi holder op med at føle det. Sontag kaldte det “superturisme i lidelse” – en slags moralsk sightseeing, hvor vi ser, men samtidig dissocierer.

Denne følelsesmæssige afkobling kobler sig i dag med det, idéhistorikeren Anton Jäger kalder hyperpolitik: en tilstand, hvor alt er politisk, men intet organiseres. Hvor vi reagerer i en strøm af likes, delinger og indignation uden konkret forandring.