Vi er europamestre i fondsstøtte til forskning

FUNDING: Danske fonde giver mere pr. indbygger til forskning end fonde i noget andet europæisk land. Det er godt, men ikke helt uproblematisk, lyder det fra forskere.

Ikke mindst på det medicinske område falder der fondspenge af til forskning – blandt andet fra fonden bag medicinalvirksomheden Lundbeck. 
Ikke mindst på det medicinske område falder der fondspenge af til forskning – blandt andet fra fonden bag medicinalvirksomheden Lundbeck. Foto: Morten Germund/Scanpix
Carsten Terp Beck-Nilsson

580 kroner pr. dansker. Så meget gav danske fonde i 2012 til forskning. Og det gør Danmark til europamester i fondsfinansieret forskning.

Det viser en sammenligning, som professor Steen Thomsen fra Department of International Economics ved CBS har foretaget.

Han står i spidsen for den danske del af en større europæisk undersøgelse af fondes finansiering af forskning. Og han kommer frem til, at de danskes fondes bidrag er otte gange så højt som det europæiske gennemsnit.


[Artiklen fortsætter efter grafikken]

 Jeg mener, det er sundt, at det offentlige system bliver udfordret lidt på, hvad der skal satses på, og hvordan der skal satses.

Steen Thomsen
Professor, CBS

Den danske førerposition skyldes den særegne danske struktur med fonde, der ejer store virksomheder, mener Steen Thomsen.

”Vores erhvervsdrivende fonde har nogle store formuer i kraft af deres ejerskab af nogle store virksomheder. Det betyder, at der simpelthen er mere at dele ud af i Danmark,” siger han.

Fondene tør satse større
Op imod halvdelen af erhvervsfondenes samlede uddelinger går til forskning. Dermed står fondene for omkring 5 procent af det samlede danske forskningsbudget. Og det er godt, mener Steen Thomsen.

”Jeg mener, det er sundt, at det offentlige system bliver udfordret lidt på, hvad der skal satses på, og hvordan der skal satses,” siger Steen Thomsen.

Han mener, at fondene ser mere åbent på at finansiere udenlandsk forskning, hvis det er der, de mest interessante resultater kan hentes. Samtidig mener han, fondene er mere indstillet på at betale for at hente topkvalificerede udenlandske forskere hertil.

”Det kan godt være svært i det offentlige system – alene på grund af lønniveauet. Så fondenes bidrag kan godt være til gavn for den samlede forskning,” siger Steen Thomsen.

Også Jens Oddershede, formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og tidligere formand for universiteternes rektorkollegium, ser fordele ved fondenes engagement i forskningen. Han mener, at fondene står friere til at satse på det, der efter deres opfattelse har kvalitet og relevans.

”Og så er det jo klart, at fondene også ofte giver beløb af en størrelsesorden, som man ikke får for offentlige midler. Og så er fondsmidler ofte mere tålmodige, end offentlige midler er,” siger Jens Oddershede.

Forsker: Fonde støtter til egen gavn
Men der er også torne i rosenbuketten.

For siden 2012, hvor tallene i undersøgelsen stammer fra, er fondenes samlede uddelinger steget. Og samtidig har staten skåret i bevillingerne til forskning.

Det rejser nogle principielle spørgsmål, mener Thomas P. Boje, som blandt andet forsker i fonde ved RUC. Han mener, fondene kan dreje forskningens fokus over i en retning, som er til gavn for dem selv, men ikke nødvendigvis tjener Danmark bedst.

”Inden for noget af den medicinske forskning investerer man selvfølgelig i den forskning, som kan gavne ens egen produktudvikling. Det ville jo være nærmest mærkeligt, hvis ikke de gjorde det,” siger Thomas P. Boje og fortsætter:

”På samme måde i den økonomiske forskning, hvor nogle fonde har støttet en type af forskning, som, man er interesseret i, bliver fremmet i samfundet. Jeg siger ikke, at det er ukvalificeret forskning, men jeg siger bare, at det er en bestemt type økonomisk forskning.”

Thomas P. Boje er bekymret for, om de dele af forskningen, som fondene ikke har interesse i, til gengæld vil lide nød.

”Den generelle støtte til forskning i Danmark bør være offentligt finansieret og give ligelig adgang til alle miljøer. Og når den offentlige finansiering ikke følger med, kan vi få nogle problemer på det lange sigt,” siger han.

Lundbeckfonden: Danmark er privilegeret
En af de store bidragydere er Lundbeckfonden, som i 2014 delte 474 millioner kroner ud – primært til forskning.

Her pointerer administrerende direktør Lene Skole, at det er væsentligt at skelne mellem fondenes rolle og den rolle, det offentlige spiller i forskningen.

”Jeg ser den offentlige støtte som værende en, der skal afspejle det, som politikerne ønsker at støtte. Man må sikre sig, at den offentlige støtte er tilstrækkelig til at nå det, som samfundet ønsker. Og så kommer fondenes penge på toppen af det,” siger Lene Skole.

Hun pointerer, at Danmark i kraft af eksistensen af de erhvervsdrivende fonde er i en privilegeret situation.

”Vi kan blive særligt forskningstunge, fordi fondene fylder så meget, som de nu gør, og blandt andet giver penge til forskning,” siger hun.

Lene Skole ser ikke noget problem i, at fondene har deres specifikke fokusområder – nærmest tværtimod.

”Der er ikke noget som helst forkert i, at fonde på særlige områder sikrer sig, at Danmark bliver endnu bedre, end vi ellers ville være blevet. Det gør jo ikke de andre områder dårligere. Det gør kun de her fokusområder endnu bedre,” siger hun.

Fonde kan blive dominerende
På CBS mener Steen Thomsen da heller ikke, at forskydningerne i balancen mellem den fondsfinansierede og den offentligt finansierede forskning overordet udgør et problem. Men der kan være særlige tilstande på enkelte spydspidsområder – for eksempel inden for diabetes, bemærker han.

Hvis ubalancerne skal undgås, kræver det, at det offentlige system reagerer hensigtsmæssigt. Og der har han set nogle uheldige tendenser, som han udtrykker det.

”Samtidig med at Realdania opruster på deres satsning på arkitektur og det byggede miljø, kan du se, at Boligministeriet nedruster og neddrosler blandt andet på Byggeforskningsinstituttet. Og så ender det med, at Realdanias dominans bliver meget stor,” siger Steen Thomsen.

Han pointerer, at skylden for ubalancen ikke ligger hos Realdania.

”Jeg mener klart, det er en politisk opgave at tilgodese mangfoldigheden i forskningssystemet. Men jeg synes ikke, man kan sige til fondene, at de har den samme opgave. De har et formål, der ligger i fundatsen og er forpligtet af fundatsen og kun den. Og det skal de varetage bedst muligt,” siger Steen Thomsen.

Fondenes magt forpligter
Heller ikke Jens Oddershede mener, fondene er forpligtet til at træde til, når staten trækker sig.

”Jeg synes, det er dejligt for dansk forskning, at de gør det. Men det kan aldrig blive fondenes forpligtelse at støtte op, hvor staten reducerer sine midler,” siger han.

Jens Oddershede pointerer dog, at nogle fonde på enkelte områder er blevet meget stærke magtfaktorer. Og det forpligter, mener han.

”Når man bliver så stor en magtfaktor, som nogle fonde er blevet i dansk forskning, så må de begynde at overveje, om de kan brede deres virke lidt ud,” siger Jens Oddershede.

Han peger på Lundbeckfonden som et eksempel på en fond, der udover sit kerneområde, hjernesundheden, også støtter naturvidenskabelig forskning i en bredere forstand.

Jens Oddershede understreger dog, at der er tale om en delikat balancegang.

”Vi må ikke komme i en situation, hvor fondene siger: 'Hvis vi skal udsættes for så mange offentlige reguleringer, så kan vi bruge vores penge et andet sted,” siger han:

”Men jeg vil opfordre fondene til af egen fri vilje at se, at det her er en udfordring, de også kan være med til at løse.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lene Skole

Adm. direktør, Lundbeckfonden og Lundbeckfond Invest 2014-, næstformand i Ørsted 2015-
shipping (A.P. Møller-Mærsk 1980), HD i finansiering (CBS 1986)

Steen Thomsen

Novo Nordisk Fonden professor i erhvervsdrivende fonde, CBS
cand.polit. (Københavns Uni. 1987), ph.d. (Handelshøjskolen i København. 1992)

0:000:00