39-årige Serdal Benli bliver efterfølger til Holger K. Nielsen i hele storkredsen. Den nye spidskandidat vil komme til at stå øverst på stemmesedlerne ved det kommende folketingsvalg i kommunerne Høje-Taastrup, Albertslund, Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre, Rødovre, Herlev, Glostrup, Ballerup, Gladsaxe, Lyngby og Gentofte.
Serdal Benli er viceborgmester i Gladsaxe og er en erfaren politiker. Han har siden 2009 været medlem af byrådet og har i perioden 2005 til 2009 desuden været psykiatri-politisk ordfører i Regionsrådet og har siden 2010 været medlem af SF’s landsledelse.
”Jeg glæder mig til at tage stafetten efter Holger K og vil tage min kommunalpolitiske erfaring med ind på Christiansborg. Maskinrummet i velfærdsstaten er ude i kommunerne, og jeg har arbejdet politisk med områder som beskæftigelse, integration og folkeskolen. Der er områder på Vestegnen, hvor børn ikke får samme muligheder som deres jævnaldrende, og hvor arbejdsløse eller syge falder igennem vores sociale sikkerhedsnet. Nu er tiden kommet til, at velfærdssamfundet igen får førsteprioritet. Jeg vil bruge al min energi og erfaring med politik til at sikre det,” udtaler Serdal Benli.
Indsigt
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang




















































