Airbnb: Danmark skal være et deleøkonomisk foregangsland

DEBAT: Der er blandt andet brug for en stærk politisk vilje til at lægge en strategi, der imødekommer deleøkonomien. Uden en klar retning er det svært for de lokale iværksættere at føle sig trygge i udviklingen, skriver Sofia Gkiousou fra Airbnb.

Af Sofia Gkiousou 
Public Policy Manager for Airbnb

Over hele verden oplever rejsende rejsedestinationer på mere autentisk vis. Unikke bydele, det lokale favoritbageri og en spirende designer er alle blevet en del af must-see-listen for besøgende, der vil leve som de lokale.

Siden 2008 har Airbnb-værter over hele verden og i Danmark åbnet døren til deres hjem og budt besøgende velkommen i deres lokalsamfund.

Ved at dele sit hjem fra tid til anden bidrager man til store fordele for danske familier, lokalsamfund og forretninger. Sidste år bød danskerne flere end 710.000 gæster velkommen ved hjælp af Airbnb og mange af dem uden for de gængse turistmål.

Vores egen research viser, at antallet af Airbnb-boliger i Københavns forstæder er steget, og at besøgende foretrækker disse placeringer frem for det centrale København. I 2016 brugte flere end 30.000 danskere Airbnb til at supplere deres indkomst, hvor den typiske vært tjente omkring 14.000 kroner ved at dele deres bolig mindre end to dage om måneden.

I vores optik er det positivt for byer og lokalsamfund at sprede og demokratisere fordelene ved turisme og samtidig give besøgende en autentisk og lokal rejseoplevelse.

Positiv dialog med myndigheder
Airbnb og vores community er en del af den deleøkonomiske udvikling; en udvikling, der er med til at åbne dørene for nye økonomiske muligheder, fremme iværksætteri, styrke lokalsamfund og udnytte eksisterende ressourcer.

Det er derfor, vi har haft en positiv dialog med den danske regering, myndighederne i København og Århus samt repræsentanter fra industrien og vores værts-community.

Disse myndigheder og repræsentanter er ikke kun interesserede i at tiltrække nye besøgende til Danmark og bidrage til danskernes indkomst. De vil bruge deleøkonomien som et redskab til at øge ressourcer, være værter for større og bedre arrangementer i landet samt fortsat støtte innovation.

En nyere rapport fra Dansk Arkitekturcenter understreger behovet for, at Danmark skal være "på forkant med de nye udviklingstendenser, der sætter dagsordenen for urbane økonomier. Deleøkonomien er et udtryk for denne tendens."

Airbnb byder denne vision velkommen og er ivrige efter at støtte og bidrage.

Naturligt med fokus på regulering
Efterhånden som deleøkonomien udvikler sig, er det naturligt, at der stilles spørgsmålstegn ved behovet for regulering. Airbnb har altid været på forkant, når det kommer til spørgsmål omkring dette, og vi har samarbejdet med myndighederne om reglerne.

Baseret på erfaringer fra hele verden ser vi tre ting, der er nødvendige for at støtte de lokale borgere og styrke økonomien:

  • En stærk politisk vilje til at lægge en strategi, der imødekommer deleøkonomien. Uden en klar retning er det svært for de lokale iværksættere at føle sig trygge i udviklingen af nye produkter og for borgerne at prøve nye ting. Danmark er allerede godt på vej med den længe ventede rapport om deleøkonomi, der offentliggøres i 2017.

  • Dialog og analyser, der tilskynder innovation og mangfoldighed på tværs af alle sektorer. Samarbejdet mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Århus Kommune er kun ét eksempel på, hvordan vi kan lære af erfaringer og udvikle passende politik.

  • I fælleskab udvikle værktøjer, der understøtter deleøkonomiske strategier og reguleringer. For eksempel har Airbnb allerede indgået frivillige skatteaftaler rundt om i verden, som gør processen lettere for værter og aktivt støtter lokalsamfundene.
    Vi har for nylig lanceret vores ’Policy Tool Chest’ – en liste med forslag til politiske beslutningstagere, som ønsker at finde de mest hensigtsmæssige løsninger til at understøtte deleøkonomi og balancere behovene fra de lokale samfund. Og vi samarbejder gerne med myndighederne om at udvikle flere.

Vi støtter Danmarks vision om at blive verdens førende inden for deleøkonomi, og vi ser frem til at drøfte de næste skridt, som gør Danmark til et bedre sted at bo og besøge.

Forrige artikel Frank Jensen: I København vil vi have en aftale med Airbnb Frank Jensen: I København vil vi have en aftale med Airbnb Næste artikel Cordua: Vil boligskatten skille Valentines-parret ad? Cordua: Vil boligskatten skille Valentines-parret ad?
  • Anmeld

    Aage Juhl Jørgensen

    Skattemæssig gennemsigtighed nødvendig

    Uber og Airbnb har indtil nu haft et kraftigt skær af 'sorte penge' over sig.
    Er der slet ingen konflikter mellem f.eks. huslejetilskud og indtægter fra Airbnb, som ikke indberettes til det offentlige?

  • Anmeld

    Anette Juul · Selvstændig

    Forbillede for fremtiden!

    Vi i Danmark, med et frit marked, burde st å i spidsen for denne forretningsmetode og det handler bare om at få det integreret i erhvervet ordentligt. Vi ser jo det hjælper i mindre omfang, som med flyttebranchen hvor flyttemænd kan gennem flyttetilbud.dk finde private eller virksomheder til at flytte for en. Vi ser det generelt i servicebranchen og diverse hjemmesider som hentpriser.dk.

    Uber, som er det store emne giver mulighed for at folk kan tjene ekstrapenge, at folk ikke behøver at være til en belastning for samfudnet fordi de ikke kan have et 27 timers job. Det skaber fleksibilitet og bedst af alt KONKURRENCE på dette marked hvor taxa-selvskaberne har indgået et kartel. Sjovt nok har alle de samme priser næsten.

Eksperter: Sådan blev kurven knækket for hjemløse unge

Eksperter: Sådan blev kurven knækket for hjemløse unge

INDSATS: Antallet af unge hjemløse er for første gang siden 2009 faldet. Kommunerne har sat hårdt ind i kampen mod hjemløse unge med især initiativet Housing First, der ser ud til at virke, mener eksperter. Men der mangler boliger.