Bliv abonnent
Annonce
Debat

Cyklistforbundet: Cykelvenlige byer giver gevinst på sundhed, trivsel og økonomi

Cyklen skal inden for bygrænsen som minimum altid kunne hamle op med bilen i transporttid, skriver Kenneth Øhrberg Krag og Emil Maj Christensen.
Cyklen skal inden for bygrænsen som minimum altid kunne hamle op med bilen i transporttid, skriver Kenneth Øhrberg Krag og Emil Maj Christensen.Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
24. september 2025 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kommunalvalget er på vej. Vi ønsker os en valgkamp, hvor den måde, som vi indretter vores byer på, bliver en vigtig del af debatten. Byers indretning er nemlig ikke ligegyldig, hvis vi skal have børn og voksne til at cykle mere i hverdagen – og det skal vi.

Børn, der har en aktiv hverdag med cykling, rykker frem i feltet i forhold til sundhed, trivsel og læring. For os voksne har bare en times mere cykling om ugen en dokumenteret helbredseffekt – eksempelvis mindre risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Der er mange penge i cykling. Den samfundsmæssige gevinst ved at erstatte en kilometer i bil med en kilometer på cykel er på 8,39 kroner. For elcykler er beløbet 5,36 kroner pr kilometer.

Du skal som cyklist have fornemmelsen af at benytte en transportform, der i særlig grad er ønsket, med lækker, ny asfalt, bløde kurver og hensigtsmæssige genveje.

Kenneth Øhrberg Krag og Emil Maj Christensen
Hhv. direktør og byplanlægger, Cyklistforbundet

Derfor er det så trist, når mere cykling alene ses som et individuelt ansvar. Det er det også. Men så langt fra alene.

Vi undersøgte i 2024 cykelvenligheden omkring hovedgaden i 14 byer udpeget til forsøgsordning for frie bymidter.

Det var byer med ‘døde’ bymidter, som man gerne ville revitalisere med liv og leben. Resultatet var skræmmende.

Ingen af byerne havde tilfredsstillende adgang til hovedgaden for cyklister. De større veje til hovedgaden var uden cykelsti, og større genveje og stisystemer til hovedgaden for cyklister var generelt ikke forekommende.

Ingen af byerne havde tilfredsstillende cykelparkeringsforhold i hovedgaden. Der var for eksempel kun meget få og ikke strategisk placerede cykelstativer i de fire byer, der havde cykelstativer i hovedgaden. I halvdelen af byerne var hovedgaderne uden direkte adgang til dagligdagsfunktioner som supermarkeder.

Det attraktive giver lyst

En god by er en by, hvor de aktive, sunde og livsglædegivende transportmidler som gang og cykling er attraktive valg til hverdagens transport. Det kræver, at byen indrettes fremkommeligt for cyklister.

Barrierer for cyklisten begrænser aktionsradius i hverdagen. Cyklisten skal også kunne bevæge sig trygt og sikkert fra A til B på cykel uden at skulle frygte for liv og lemmer – eller føle, at det er sådan.

Læs også

Endelig skal lysten drive værket, og man får lyst, hvis noget er attraktivt.

Derfor skal cyklen inden for bygrænsen altid som minimum kunne hamle op med bilen i transporttid. Du skal som cyklist have fornemmelsen af at benytte en transportform, der i særlig grad er ønsket, med lækker, ny asfalt, bløde kurver og hensigtsmæssige genveje.

En cykelvenlig byudvikling

I Cyklistforbundet er vi ved at afslutte en flerårig undersøgelse af, hvordan man byudvikler cykelvenligt. Vi har undersøgt vidt forskellige byområder – fra villakvarterer langs motorvej over forstædernes tætte boligkarreer til højhuse i landets største byer. Og det er faktisk ikke så svært.

Hvad er den gode by?

Op til kommunalvalget spørger Altinget By og Bolig, hvad der kendetegner den gode by.

Er den tæt eller spredt? Fyldt med ejerboliger eller blandede boformer? Med plads til biler – eller cykler og natur?

Politikere og aktører giver deres bud på, hvordan vi bedst indretter fremtidens byer og lokalmiljøer.

Ønsker du eller din organisation at deltage i debatten, kan du kontakte Malte Dan Møller Henriksen.

Giv nye villakvarterer gode, direkte forbindelser til centrum uden for mange stop – gerne i attraktive naturomgivelser. Sørg for et tæt netværk af cykelstier, så man som cyklist kan komme trygt og sikkert rundt i lokalområdet.

I tættere bebyggede områder med to til fem etager giver cykelparkering tæt på døren klart flere cyklister, hvorimod en bilparkeringsplads lige foran hoveddøren sætter cyklen bagud i konkurrencen på et af de vigtige parametre: tid.

I de allertætteste byområder centralt i landets største byer er trængslen en negativ modspiller; stressede trafikmiljøer giver mindre lyst til at cykle.

Omvendt angiver mange umulige bilforhold som årsag til at tage cyklen. Flere københavnere havde nok kørt i bil i dag, hvis 60’er-motorvejsringen i Søerne var blevet realiseret. Endelig betyder standen af cykelstierne rent faktisk noget. Hullede cykelstier duer bare ikke.

En cykelvenlig by er en menneskevenlig by – og det handler ikke kun om de største byer. Både store og mindre provinsbyer samt vores landdistrikter vil have gavn af flere cyklister.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026