Danske Småøer: Klimaforandringer presser det skrøbelige boligmarked på småøerne

Småøerne ligger som perler spredt ud i hele det danske rige beboet af godt 4.500 øboere.

Næsten alle danskere kender til eller har besøgt en lille ø. Mange har en øfritidsbolig, og de fleste danskere forbinder de små øer med sol, sommer, havbadning, smuk natur og et helt specielt stykke dansk kulturhistorie.

Men småøerne har set relativt i forhold til deres arealer en meget lang kyststrækning og desuden mange lavtliggende områder. Derfor er øerne også særligt udsatte for de igangværende klimaforandringer med stigende vandstand i havet kombineret med mere uroligt vejr, der øger sandsynligheden for, at de ikke særlig høje øer oversvømmes.

På øerne er det derfor ikke som andre steder "blot" en mindre del af kommunen, der rammes, når uvejret hærger. I de fleste tilfælde er det hele det lille øsamfund, som sættes under pres.

Et klemt boligmarked

På de små øer har vi igennem længere tid oplevet, at det ikke er let for tilflyttere at få finansieret deres boligkøb med et realkreditlån.

Undskyldningerne er mange – men er dog yderst sjældent skriftlige – og strækker sig fra, at man direkte får besked på, at der ikke ydes lån til køb af boliger på småøerne, at huset har en for lang liggetid til, at man er bekymret for gensalget.

Disse finansieringsudfordringer er helt generelt ødelæggende for de småøers ønske om at bevare helårsbeboede samfund med en aldersfordeling, der svarer til resten af Danmark.

På de små øer er en forholdsvis stor del af det samlede antal boliger placeret i risikozonen for oversvømmelse. Hvis man derudover til ovenstående finansieringsudfordringer lægger, at man ikke fremover vil låne til boliger, der er beliggende kystnært, ja, skal der gribes ind, hvis de danske småøer ikke skal affolkes.

En nødvendig helhedsløsning

Men hvad skal der så til? Hvilke tiltag er forholdsvis enkle og sikrer samtidig, at man også fremover kan finansiere boliger på trods af klimaforandringer?

I den sammenhæng er der for os at se ingen tvivl om, at man er nødt til at se på etablering af kystbeskyttelse, så boliger og infrastruktur beskyttes og bevares. Småøerne har dog i forhold til kystbeskyttelsens specielle udfordringer.

På den ene side har øerne forholdsmæssig meget kystlinje set i forhold til deres areal, og på den anden side er der kun få lodsejere. Der er på øerne ingen mulighed for at flytte ejendomme, installationer og aktiviteter betydeligt længere ind i landet. Derudover ligger stort set alle småøer i Natura 2000-områder, hvilket sammen med strandbeskyttelseslinjen stiller ekstra krav til udformning af kystbeskyttelsen.

Med målrettet kystsikring kan man sikre småøernes overlevelse og boligernes værdi trods klimaforandringer

Dorthe Winther
Formand, Sammenslutningen af Danske Småøer

Desværre er der ikke meget hjælp at hente i det nye klimatilpasningsværktøj (Kystdirektoratets Kystplanlægger), der blot angiver, at det ikke kan betale sig at kystsikre småøerne.

Derfor må et af de første tiltag være, at øboere, kommunale politikere og embedsmænd sætter sig sammen og laver en plan over, hvilke områder, infrastruktur og værdier der skal beskyttes på den enkelte ø.

Herefter må der etableres en statslig pulje med øremærket tilskud til kystbeskyttelse på de små øer, da beboerne og deres fastlandskommuner (der ofte i forvejen har lange kyststrækninger på fastlandet) ikke selv har mulighed for løfte den økonomiske byrde ved etablering af kystsikring.

Med målrettet kystsikring kan man sikre småøernes overlevelse og boligernes værdi trods klimaforandringer.