Hvidovre-borgmester: Snuptagspolitik løser ikke ghetto-problemer

DEBAT: Hvidovre er lykkedes med at løfte Avedøre Stationsby, men det har krævet et langt, sejt træk og en bred vifte af tiltag. Hvorfor lytter Christiansborg ikke til kommunale erfaringer i stedet for at fare frem med snuptagsløsninger, skriver Helle Adelborg (S).

Af Helle Adelborg (S)
Borgmester i Hvidovre Kommune

Bulldozere, gravemaskiner og flyttekasser. Billeder, der signalerer handlekraft og løfter om at udfordringerne i udsatte boligområder kan klares med et snuptag.

Sådan er regeringens plan mod parallelsamfund og ghettoer illustreret – den plan, som er fundamentet for det lovforslag om almene boliger, der er undervejs i Folketinget.

Når boligblokkene er revet ned, ekstra politi er sat ind på gaderne, småbørnene er tvunget i daginstitution, og beboere på kontanthjælp bliver økonomisk straffet, så bliver livet – ifølge regeringen - bedre i Vollsmose, Mjølnerparken, Agervang, Gellerupparken og flere andre steder.

Snuptagsløsninger kan ikke fjerne ghettoer
Men er det nu også rigtigt? Og er regeringens meget håndfaste bud på en hurtig afskaffelse af ghettoer i Danmark overhovedet en realistisk og bæredygtig løsning?

Som borgmester i en kommune, som frem til 2005 havde et boligområde på den såkaldte ghettoliste, undrer jeg mig over, at regeringen ikke har efterspurgt kommunernes erfaringer med at vende udviklingen i udsatte boligområder.

For det KAN lade sig gøre. Ikke med et snuptag, men med et langt sejt træk, hvor udgangspunktet er de menneskelige ressourcer og muligheder - inddragelse, medindflydelse og dialog. Hvor det handler om at skabe et robust og trygt lokalsamfund gennem forbindelser på tværs - både mellem de mennesker, der bor i et bestemt boligområde, mellem de forskellige bydele og mellem de forskellige aktører, der har en opgave i området – kommunen, boligorganisationerne, foreninger, borgergrupper og politi.

Løft af Avedøre Stationsby
Siden 1994 har vi i Hvidovre Kommune blandt andet prioriteret at bruge mange kommunale kroner på at løfte Avedøre Stationsby.

I 1998-2002 under Kvarterløft var staten var med til at finansiere initiativer i området, og rigtig mange gode tiltag blev sat i gang: Nye kultur- og fritidstilbud, tilbud om lektiehjælp, ekstra normering i daginstitutionerne, skoleprojekter og tiltag for udsatte børn og unge, kvindekulturhus, fædregrupper, kunstprojekter og meget mere.

Mange af tiltagene eksisterer stadig, og flere af dem er bredt ud til hele Hvidovre. I 2009 lukkede vi en skole i Stationsbyen og flyttede eleverne til to andre nærliggende skoler.

Den nedlagte skole blev omdannet til kulturhus, ungdomsskole og hjemsted for en række kommunale tilbud, og alt sammen har betydet, at forbindelsen mellem bydelen og resten af kommunen er blevet styrket. Og det har betydet, at flere børn, unge og voksne dagligt bevæger sig ind og ud af området og er blevet en del af noget større.

Ghetto-udspil ekskluderer og stigmatiserer
Hvidovre Kommune har også i en årrække haft 100 procent anvisningsret til samtlige boliger i Stationsbyen. Ikke for at holde nogle bestemte grupper ude, men for få flere forskellige ind. Nu bor sygeplejersken, skolelederen, førtidspensionisten, teaterchefen og kontanthjælpsmodtageren i samme blok, og de fleste er glade for det.

Den brede beboersammensætning giver liv og mangfoldighed. Den styrker livskvaliteten for os alle – og livskraften for de børn, der vokser op. Børn og unge, der er sammen på tværs af sociale, kulturelle og økonomiske skel, bliver mere robuste, fleksible og tolerante, og det er en styrke i en globalt orienteret tidsalder.

Regeringens ghetto-udspil stigmatiserer, ekskluderer og taler ned til de mennesker, som bor i de udsatte boligområder. Dét skaber ikke tryghed og sammenhængskraft. Samtidig virker det både uværdigt og direkte uholdbart at begynde at rive boligblokke ned. For hvor skal disse mennesker så bo?

Når det gælder hovedstadskommunerne, så er der i forvejen stort pres på de almene boliger; at købe en ejerbolig er ikke muligt for mange af disse familier, og ”eksport” af borgere til for eksempel  Lolland er ikke en metode, vi i Hvidovre Kommune opererer med.  

Så drop nu snuptagspolitikken. Vælg i stedet den værdige og pragmatiske vej, og lyt til vores erfaringer i kommunerne.

Forrige artikel Bygningskultur Danmark: Modtag Alex Ahrendtsen med åbne arme, hvis du kæmper for kulturarven Bygningskultur Danmark: Modtag Alex Ahrendtsen med åbne arme, hvis du kæmper for kulturarven Næste artikel Lolland-borgmester: Vi mangler redskaber i kampen mod private bolighajer Lolland-borgmester: Vi mangler redskaber i kampen mod private bolighajer
  • Anmeld

    Christian X

    Har nogen gjort sig klart,

    hvad der driver mennesker i Ghettoen?

    https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mikaeljalving/ECE11002771/hvad-vil-muslimer-i-danmark/

    Nedenstående opdaterede statistiske oplysninger er alle hentet fra offentlige databaser.
    Reference er anført nederst på denne side.
    Om børnefødsler:
    I 2017 blev der født 61.397 børn.
    Mere end 22 % af de nyfødte børn havde ikke dansk oprindelse.
    Antallet af nyfødte børn – hvor moderen er fra et ikke-vestligt land, er steget med 50% indenfor de sidste ti år.
    Antallet af nyfødte børn – hvor moderen er af dansk oprindelse, er faldet med 14% i samme periode.
    (Kilde: DST/FODIE – 2017 – opdateres årligt)

    Om kriminalitet:
    Indenfor de sidste 10 år er der sket et fald på 13% i det samlede antal af anmeldte forbrydelser.
    Antallet af seksualforbrydelser er fordoblet i løbet af de sidste 10 år.
    Antallet af voldtægter er steget med 86% i løbet af de sidste 10 år.
    Antallet af voldsforbrydelser er steget med 57% indenfor de sidste 10 år.
    Antallet af forsøg på manddrab er steget 18% indenfor de sidste 10 år.
    Antallet af anmeldte forbrydelser mod liv og legeme er steget fra 78 i 2008 til 385 i 2018.
    Antallet af ejendomsforbrydelser – herunder indbrud/tyveri er faldet med 33%.
    Antallet af brandstiftelser er siden 2008 steget med 38%.
    Antallet af anmeldelser om underslæb er eksploderet fra 63 anmeldelser i 2008 til 486 i 2018.
    Antallet af anmeldte bedragerisager er steget fra 1.533 i 2008 til 8.566 i 2018.
    Antallet af anmeldte sager vedr. afpresning og åger er steget fra 61 i 2008 til 811 i 2018.
    Antallet af røverier er faldet 35% siden 2008.
    Antallet af anmeldte berigelsesforbrydelser og formuekrænkelser er eksploderet fra 86 tilfælde i 2008 til 1.029 tilfælde i 2018.
    Antallet af forbrydelser mod offentlig myndighed er på 10 år steget med 86%.
    Antallet af anmeldelser om overtrædelse af love vedr. narkotika og euforiserende stoffer er steget med 49% siden 2008.
    Over en 10-årig periode er antallet af anmeldte overtrædelser af våbenloven steget med 82%.
    Mere end 43% af de indsatte i danske fængsler og arresthuse i 2017 havde udenlandsk oprindelse.
    (Kilde: DST/STRAF11 – 2018k3 – opdateres kvartalsvis)
    (Kilde: Kriminalforsorgens statistiske publikationer)

  • Anmeld

    T R · Debattør

    Regeringen spørger jo ikke fagfolk til råds....

    Jamen det er jo langt fra første gang at regeringen ikke bare undgår fagfolk og specialister men endda ignorerer når der kommer advarsler. Det har vi set mange gange siden V overtog roret for over 3 år siden og dette her område er bare et af mange eksempler.

    For selvfølgelig er det oplagt at man tager fat i al viden man har om det her og specielt når de københavnske forstads kommuner langt tidligere har taget fat om integrations udfordringerne og har løst dem lang tid før denne problemstilling gik op for resten af landet.

    Kort sagt kan man ikke andet end have respekt for de resultater man har opnået i visse københavnske forstader og ønske at det var de borgmester derfra der sad som integrations minister i stedet for Støjberg til at skabe reelle løsninger på disse udfordringer i stedet for den symbol politik vi er blevet vandt til at se fra borgen.

  • Anmeld

    Martin Jørgensen

    Malurt i bægeret

    Socialdemokratiets Christianborg politikere skal lytte lidt mere til deres kommunale bagland, før de går ud og roser regeringens ghettoplan.
    Jeg erindrer at Mette Frederiksen mente at planen var et skridt i den rigtige retning -det skal dog retfærdigvis siges, at hun ikke ville anerkende at det var Landsbyggefonden der skulle stå for skud og betale for planen

    Men ros til Hvidovre for at vise at der findes en anden vej, end den som regeringen har foreslået
    Det virker også som om ghettoplanen ikke er ordentlig gennemtænkt, når man kan foreslå at rive gode almennyttige boliger ned i en tid , hvor der er mangel på denne type bolig med en overkommelig husleje.


  • Anmeld

    Viggo Jonasen · cand.scient.pol lektor emer

    Kontrafaktiske Christian X

    Debatindlæg

    Midtbyen er mere voldelig end i Gellerup
    Gellerup ligger lavere end Aarhus som helhed, når det drejer sig om kriminalitet med overtrædelse af straffeloven, hvilket vil overraske mange. Men i følge politiet er der mere umotiveret vold i Aarhus midtby end der er i Gellerup. Dette bør få konsekvenser i debatten, og sandelig også for de politiske beslutninger, om de boligområder i Aarhus, der beskrives som ”ghettoer”.
    Tal fra Østjyllands Politi viser, at Gellerup ikke er et sted, hvor der bliver begået mere kriminalitet end andre steder i Aarhus. Antallet af anmeldelser af straffelovs-overtrædelser i Gellerup har siden 2013 været faldende, og i 2017 var der 258 anmeldelser. Omregner man til antal anmeldelser pr. 1.000 indbyggere og sammenligner med hele Aarhus kommune, så ligger Gellerupparken lavere med 43,9 mod 67,8 i hele Aarhus.
    Overtrædelse af straffeloven drejer sig især om vold, overfald, indbrud og tyverier. Overtrædelse af færdselsloven og lov om euforiserende stoffer er ikke med her.
    Jens Espensen, leder af lokalpolitiet i Gellerup, har til Lokalavisen i Aarhus sagt: "Det er en fordom, at der er mere utrygt i Gellerupparken. Hvis man for eksempel kigger på umotiverede voldssager, så har der altid været langt flere sager inde i midtbyen.”
    Gellerup og Toveshøj er på regeringens ”ghetto”-liste, endda på den hårde. Og ja, de to boligområder er bl.a. med pga. kriteriet ”antal dømte”. Men det er med tal fra 2015-16, og kriminaliteten er altså faldet siden.
    Tre ud af fem kriterier skal være opfyldt for at et boligområde er på ”ghetto”-listen. Et andet kriterie, som Gellerup-Toveshøj opfylder er: ”Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.” Her viser officielle tal, at 69,8 pct. af beboerne er danske statsborgere. Tages dette diskriminerende kriterie ud, vil Gellerup formentlig inden længe være væk fra ”ghetto”-listen pga. den faldende kriminalitet.
    Området vil da kun opfylde to kriterier: Få med tilknytning til arbejdsmarkedet og få med en uddannelse udover grundskolen. De to kriterier ændres ikke for de folk, der opfylder dem, ved at man flytter dem til andre dele af kommunen.
    Gellerup-Toveshøj er i en positiv udvikling, hvilket i høj grad skyldes, at de lokale beboere har været inddraget i flere vigtige beslutninger bl.a. om fysiske og sociale helhedsplaner. Vigtigheden af beboernes medvirken samt de nævnte facts bør få afgørende indflydelse på de politiske beslutninger om Gellerup-områdets fremtid.

  • Anmeld

    J. Jensen

    Christian X

    Når du oplyser at: Antallet af nyfødte børn – hvor moderen er af dansk oprindelse, er faldet med 14% i samme periode.
    Jamen så må du bare arbejde for tvungen svangerskab for hvide danskere, Du kan sikkert starte en folkestemning for det

  • Anmeld

    L Vestergaard · pens

    Rystende demagogi i kampen om vælgerne

    Regering og Folketing omfatter tilsyneladende nogle få magtsyge demagoger, samt en stor del velvillige og forudsætningsløse partisoldater

    De 3 store partier:
    • Venstre er fortaler for at enhver skal være sin egen lykkes smed, og fanden tager de sidste,
    derfor er de imod alt kollektivt, herunder skat og skattevæsen, og imod den almene boligsektor, foruden kollektiv trafik.
    • DF er bare imod de ”fremmede”.
    De bliver hurtigt enige om at almene boliger med mange ”fremmede” skal jævnes med orden, eller sælges som ejerboliger.
    • Socialdemokraterne under Mette Frederiksen satser tydeligvis på at overgår Venstre og DF i
    forsøget på at kapre vælgere frem til det kommende valg.

    De implicerede ordførere på dette område er desværre uden saglig baggrund. På godt dansk er de blanke. OK Mattias Tesfaye burde vide bedre, men Soc.s boligordfører Kaare Dybvad og DFs Merete Dea Larsen er sikkert nok gode partimedlemmer, men forudsætningsløse på boligområdet og de følger tydeligvis hinanden i tykt og tyndt.

    Det er 15-16 år siden at en officiel talsmand for daværende Integrationsminister Bertel Haarders ministerium pr telefon fastslog, som et urokkeligt dogme, at når boligerne blev revet ned, er ghetto-problemerne væk!
    Mildt sagt et naivt synspunkt.

    Det er stadig Venstres patent-medicin:
    Riv boligerne ned, eller sælg dem som ejerboliger!

    Alle ved, at vi ikke ændrer vore vaner og adfærd, bare fordi vi flytter.

    I radioens P1 har man tidligere kunnet høre at erfaringerne fra nedrivninger i Chicago nok fik beboerne ud af deres hidtidige boliger, og ind i andre, men deres vaner og problematiske adfærd flyttede med.
    Boligselskabernes Landforening annoncerer om de samme erfaringer fra Holland.

    Nedrivning af sunde boliger er en vildfarelse.
    Venstre har endog blidt nogle boligordførere ind, at der ikke bliver færre boliger, når de sunde og billige rives ned, og der evt. bygges nye, eller de almene privatiseres.
    Nye boliger koster flere gange mere end de gamle, og de økonomisk dårligt stillede medborgere kan ikke betale boligudgifterne i nye boliger.

    Konsekvensen af Venstres asociale boligpolitik er at et stigende antal medborgere må bo på gaden, som hjemløse.
    Venstre tror altså at flere hjemløse løser ghettoproblemerne.

    Folk er ikke hjemløse fordi de ønsker det, eller fordi der er noget galt med dem, men fordi de billige boliger bliver revet ned eller sammenlagt, og når mennesker så akut mister deres bolig, og står på gaden, er de fortabt og går let i ”forfald”.

    Hvor mange ville kunne være sunde, raske og glade, hvis de skulle leve uden tag over hovedet?
    Så længe folk har tag over hovedet er de ”kun” fattige, syge, måske misbrugere, men trods alt, borgere med fast bopæl; men når de står på gaden, kaldes de hjemløse, fordi netop mangelen på en bolig, der kan betales, er det eneste de hjemløse med sikkerhed har tilfælles.

    For at det ikke skal være løgn, er det nu ulovligt og strafbart at sove på gaden! De hjemløse idømmes bøder og forvises fra deres hidtidige kommune hvis det opdages at de sover på gaden.

    Eneste partier, der ikke er med i disse hjernedøde ulykker, er Enhedslisten, Alternativet og de radikale. Desuden håber SF måske at de senere kan moderere galskaben.

  • Anmeld

    Kim Nielsen

    J.Jensen

    Du er god til mørk og absurd vittigheder
    De medborger på hjemmet har slået sig på bene af rent grin
    Måske er det speed og ikke piller du har taget

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen · Pensionist

    Ghettoer.

    Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad de gør i Hvidovre, men kan kun sige at så længe at Danmark, grundet forskellige "internationale forpligtelser" ikke kan smide barylere, uden for pædagogisk rækkevidde, ud af landet vil der altid være enorme problemer, som , på det nærmeste, er totalt uløselige.
    Hvad nedrivninger angår vil jeg sige det sådan: Totalt vanvittigt. Hvad tænker politikerne dog på???!!!. I Vollsmose blev blokkene , da de blev bygget, præmieret for arkitektonisk og praktisk anvendelse af særlig høj kvalitet. Skal sådanne boliger virkeligt nedrives. Sindssygt!!!.