Lolland-borgmester: Ghettoernes udstødte ender ude hos os

DEBAT: Konsekvensen af den nye plan mod parallelsamfund er, at nogle udsatte borgere ikke længere kan bo i "ghettoerne". Hvor er ressourcerne til de kommuner, hvor de så i stedet vil slå sig ned? spørger Holger Schou Rasmussen (S).

Af Holger Schou Rasmussen (S)
Borgmester i Lolland Kommune

Ingen tvivl om, at de udsatte boligområder skriger på et løft. "Ghettoer", som det desværre er kommet til at hedde på nudansk. Her står vi med en fælles opgave, hvor vi som samfund har svigtet. Men bedre sent end aldrig, selv om man kan diskutere kuren.

Personligt kunne jeg have ønsket mig mere gulerod og mindre pisk. For uanset om vi kalder det indsats mod parallelsamfund, at ghettoerne skal være fortid i 2030, eller alt muligt andet, så er det jo i bund og grund en social indsats, der skal til, hvis vi for alvor skal gøre en forskel for de borgere, som det i sidste ende handler om.   

Social ulykke rammer også landdistrikter
Jeg skal her ikke sætte spørgsmålstegn ved kuren, men derimod vil jeg pege på et af de helt centrale problemer i den stort anlagte plan: Den adresserer kun de store almennyttige boligbyggerier. Konkret handler planen kun om de 57 bebyggelser, der betegnes som udsatte boligområder, eller som ligefrem er blevet stemplet som "ghettoer" eller "hårde ghettoer".

Desværre, for faktum er jo, at du kan komme i social ulykke overalt i landet, uanset din boligform, og uanset hvor tæt du bor til naboen. Det gælder også i landdistriktskommuner som for eksempel Lolland Kommune. Her har vi et stort overskud af billige boliger, som er attraktive for de mest ressourcesvage, men som alt for ofte er alt andet end egnede som boliger.

Det er boliger, der er attraktive for borgere, der presses ud af de store byer på grund af stigende priser, kontanthjælpsloft, eller som ligefrem hjælpes med at flytte af deres bopælskommune, der aktivt hjælper deres udsatte og udgiftskrævende borgere med at flytte til andre kommuner.

Hvor skal udstødte ghettobeboere flytte hen?
Og hertil kan vi så med den nye plan mod parallelsamfund lægge de borgere, som direkte eller indirekte vil blive presset ud af de almene boliger, der er på ”ghettolisten”. Enten fordi man for eksempel slet ikke må flytte ind i de mest udsatte områder, fordi man er på overførselsindkomst. Eller fordi man ikke vil være underlagt de særlige regler, der gælder i de særligt udvalgte boligområder, eksempelvis at ens børn skal gå i daginstitution.

Rimelige regler eller ej er ikke spørgsmålet for nuværende. Jeg vil derimod spørge om, hvor vi tænker, at de mennesker skal flytte hen? Hvor er ressourcerne til den sociale indsats der, hvor de i sidste ender med at slå sig ned? Og giver det mening at presse de mennesker, der har størst behov for støtte, ud, hvor mulighederne for at hjælpe dem er mindst?

Renser ud for at undgå stempel som "hård ghetto"
Det er ikke mere end et par dage siden, at vi så kunne læse om Brabrand Boligforenings dugfriske forslag til at rense ud i beboermassen. Her vil man i bestræbelserne på at komme under regeringens krav om, at højst 40 procent af beboerne må være på offentlig forsørgelse, tilbyde beboere på offentlige ydelser 50.000 kroner for at flytte. Kommer man under de 40 procent, kan boligforeningen nemlig undgå det statslige stempel som en "hård ghetto".

Når vi er nået dertil, at der ikke længere er plads til dig i ghettoen, fordi du er på offentlig forsørgelse, så kan vi vist roligt konstatere, at der stadig mangler værktøj i kassen med de sociale indsatser.

Forrige artikel Arkitektforening: Vi kan bidrage til at løse ghettoproblemet Arkitektforening: Vi kan bidrage til at løse ghettoproblemet Næste artikel S: En aktiv kulturpolitik indikerer et samfunds evne til at tænke stort S: En aktiv kulturpolitik indikerer et samfunds evne til at tænke stort
  • Anmeld

    lillian larsen

    ghetto

    staten burde være taknemmelig over vores unikke almen nyttige non-profit boligbyggeri, i andre lande må stat og kommune selv betale 100% af såkaldt socialt byggeri - et begreb vi slet ikke kender - og kan ikke nøjes med at betale 10% for anvisningsret til 30%!! -måske skulle vi takke nej til de 10% tilskud, nu renten er så lav, og sige til stat og kommune :- byg selv!!, de kunne jo købe/bygge en enkelt opgang i hver gade, hvert kvarter og hver by, så undgås sammenstilning og ghettodannelse.

  • Anmeld

    Ib Heinisch

    Politikerne har taget Orwell til sig

    Politikerne har taget "dobbelspeak" til sig. Der er udsatte mennesker, men der er ikke udsatte boligområder. Med ideen om at gøre et boligområde til problemet, tror politikerne at det så fritager dem fra at tage sig af det reelle problem, nemlig de udsatte mennesker. Samme med det såkaldte "parallel samfund" som også kun eksistere i politikernes hoveder. En nylig ministeriel rapport sammentæller 28.000 familier med vidt forskellig oprindelse, der dårligt kan kommunikere med hinanden. De har ikke fælles sprog (ud over måske dansk), aktiviteter eller medier. Det eneste, de har tilfælles, er, at de har måttet bosætte sig i nogle billige boligområder og klarer sig dårligt på arbejdsmarkedet. Det kan man ikke kalde et samfund.

  • Anmeld

    Jean Thierry · Boligafdelingsformand

    Flere almene boliger er løsningen

    Lollands borgmester vil ikke stille spørgsmålstegn ved regeringens kur.
    Det vil jeg gerne. Regeringens "kur" er kun til skade for boligområderne. Nedrivninger gør beboere og boligområder svagere og mere udsatte. Det ses tydeligt i Gellerup.
    I stedet for at nedbringe andelen af almene boliger, så skal kommunerne øge procentdelen af almene boliger til mindst 40 % i hver kommuner. Hvorfor?
    Fordi ingen kommune med over 40 % almene boliger har et eneste boligområde på en eneste af regeringens lister. Alle de listede områder ligger i kommuner med mindre end 40 % almene boliger.

    (I øvrigt går det så godt med uddannelse og jobs og nedbringelse af kriminalitet i DK og de store boligområder, at der kun ville være 11 listede områder tilbage i landet, hvis regeringen havde beholdt de oprindelige kriterier for at komme på listen. I stedet har de valgt at lave tre nye lister, som det er meget lettere at komme på, så de rigtigt kan pege fingre og nu også rive ned).

  • Anmeld

    Krister Meyersahm

    Hvad med juraen?

    Man kan ikke tvangsflytte folk, heller ikke med ny lovgivning. Det er dansk lov ( 1992-04-29-L285 ) at man må færdes frit og også frit vælge opholdssted, når man har lovligt ophold i landet. Hvis lovgiverne vil uden om denne forhindring må de først af med gældende lov. God fornøjelse med Menneskerettighedsdomstolen.