Debat

Landinspektørforeningen: Servitutter fra 1800-tallet fylder stadig i databaserne og forringer vores ejendomsvurderinger

Forældede servitutter skaber unødigt bureaukratisk bøvl og usikkerhed hos borgerne. Der skal ryddes ud i tinglysningssystemets servitutter, og initiativet bør komme oppefra, ligesom man gør det i Sverige, skriver Torben Juulsager.

Borgere skal selv gøre opmærksom på servitutter, der forringer grundens værdi. Det er ikke holdbart, skriver Torben Juulsager.
Borgere skal selv gøre opmærksom på servitutter, der forringer grundens værdi. Det er ikke holdbart, skriver Torben Juulsager.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Skats foreløbige ejendomsvurderinger har vist sig i mange tilfælde at ramme ved siden af skiven.

Vurderingsstyrelsens model tager ikke højde for alle de indskrænkninger og bindinger, der gælder for en ejendom. Det gælder blandt andet for servitutter, der er tinglyst på ejendomme, og som kan begrænse en ejendoms anvendelse.

Det kan eksempelvis ske på grund af en tinglyst ledning på ejendommen eller et forbud imod, at en ejendom kan udstykkes.

Det er oplysninger, som kan have stor betydning, for hvor meget en grund er værd.

Ejendomsvurderingerne er datadrevne, og de er derfor ikke bedre end datagrundlaget. Servitutterne i tinglysningssystemet ligger desværre på en form, hvor deres geografi ikke er tilgængelig digitalt.

Det betyder, at værdifuld viden om ejendomme ikke automatisk indgår i vurderingerne. I stedet skal borgerne selv gøre opmærksom på servitutter, der forringer grundens værdi, og det er ikke holdbart.

Modernisér tinglysningen

På hjemmesiden Tinglysning.dk kan man se, hvilke servitutter, der gælder for en ejendom. Men man kan ikke se, hvordan servitutterne er afgrænset.

Tinglysningen er fyldt med gamle, uaktuelle servitutter, som er med til at forplumre, hvilke begrænsninger, der reelt gælder for en ejendom.

Torben Juulsager
Formand, Landinspektørforeningen

Dog er det faktisk nemt at gøre noget ved det.

Man skal blot udnytte den viden, landinspektører har om de ejendomme, de alligevel arbejder med.

Når en landinspektør skal tinglyse en servitut på en eller flere ejendomme, er det oplagt samtidig at kortlægge servitutten i tinglysningssystemet på en måde, så andre – herunder både Skat og borgerne – præcist kan se, hvor servitutten gælder.

Det ligger i naturlig forlængelse af landinspektørens arbejde, og på den måde kan oplysningerne om nye servitutter automatisk indgå i Skats regnemodel fremover.

Tinglysningen kan således moderniseres ved at bringe den viden, som allerede findes, i spil. Det vil være til gavn for ejendomsvurderingerne og dermed i sidste ende til glæde for borgerne.

Ryd op i gamle servitutter

Tager man fat i at modernisere tinglysningen ved at kortlægge nye servitutter digitalt, kan man med fordel samtidig fjerne de servitutter, der i dag er helt uden betydning, men som aldrig er blevet slettet.

Initiativet til en oprydning må komme oppefra.

Torben Juulsager
Formand, Landinspektørforeningen

Tinglysningen er fyldt med den slags gamle, uaktuelle servitutter, som er med til at forplumre, hvilke begrænsninger, der reelt gælder for en ejendom.

At tinglysningen er fyldt med forældede servitutter, ved enhver landinspektør. Men for den almindelige borger kan det være svært at gennemskue, hvilken betydning en gammel, tinglyst servitut egentlig har.

Forældede, men stadig tinglyste servitutter, kan for eksempel være jagtrettigheder fra 1800-tallet, der tillader en godsejer ”ret til bestandig at passere over den solgte ejendom med skydegevær og hunde”.

Skulle nogen i dag få den tanke at håndhæve sådan en servitut, vil politiet nok få travlt.

På samme måde finder man i dag også stadig servitutter, der giver ret til at hente lastvognslæs af sand og sten fra strande, selvom lovgivningen for længst har sat en stopper for den slags rov af strandens naturressourcer.

Det er blot et par eksempler på forældede servitutter, der stadig er tinglyste.

Læs også

Ofte er det endda ikke lige til at se i tinglysningen, hvad de gamle servitutter går ud på.

Skal man se, hvad der står i servitutter fra før 1927, må man normalt en tur omkring Rigsarkivet. Det er lidt af et detektivarbejde, og sletning af gamle, uaktuelle servitutter ligger udover, hvad man kan forvente, at borgerne bruger tid og kræfter på. Derfor må initiativet til en oprydning komme oppefra.

Sverige viser vejen

Forældede servitutter skaber grobund for forvirring og usikkerhed hos borgerne om deres rettigheder og ejendommens værdi. På samme måde giver de unødigt bureaukratisk bøvl og kan forlænge sagsbehandlingen. Det gælder eksempelvis, når en grund skal udstykkes.

Kortlæg nye servitutter, og fjern forældede.

Torben Juulsager
Formand, Landinspektørforeningen

Det er derfor på høje tid, at der bliver ryddet ud i tinglysningssystemets forældede servitutter.

Landinspektørforeningen foreslår, at vi i dette tilfælde skeler til Sverige. Her har man efter en politisk beslutning ryddet op i gamle servitutter og siet de forældede fra.

Efter svensk forbillede kan man køre en proces, hvor gamle servitutter slettes fra tinglysningen, hvis ingen inden for fem år protesterer.

Oprydningen i Sverige har betydet, at den enkelte grundejer hinsidan i dag har et bedre overblik over relevante servitutter, end danske grundejere har.

Når vi i Danmark har en politisk målsætning om et datadrevet samfund, skal vi også understøtte det. Når det nu engang er politisk besluttet, at ejendomsvurderingerne skal afspejle ejendommenes faktiske værdier, anbefaler Landinspektørforeningen kort og godt, at nye servitutter skal kortlægges, og de forældede skal fjernes.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00