Livet leves lykkeligst på landet, og det har danskerne opdaget. Nu vil forsker bag ny bog have politikerne til at gøre det samme

Det er et paradoks.

Siden midten er 1990'erne er stort set al befolkningstilvækst i Danmark sket i byerne, mens antallet af borgere i landdistrikterne har stået stort set stille. 

Det er sket, selvom der er større sandsynlighed for at få et lykkeligt liv på landet end i storbyen.

Det har forskningen i Danmark og udlandet slået fast flere gange, men nu har danskerne måske også opdaget det selv. 

I hvert fald er der over de seneste år sket et knæk i flyttemønstrene, så flere nu flytter fra end til de store byer, mens særligt de mindre bykommuner modtager tilflyttere.

Det er usundt at have den stigmatisering af land og by, som vi nogle gange er vidne til her i landet

Pia Heike Johansen
Lektor, Center for Landdistriktsforskning, SDU

Det er en udvikling, som de danske politikere bør reagere på, mener lektor Pia Heike Johansen, der er hovedforfatter på den nye bog om lykken på landet Rural Quality of Life. 

"Det kan godt være, at vi i debatten taler meget om forholdene på landet, men der bliver investeret massivt i byerne. Det er både indenfor kultur, byggeri og infrastruktur, at det sker i en helt anden grad, end man ser i provinsen. Det står lidt i kontrast til, at vi ser, at flere flytter til end fra provinsen. Der er en bevægelse i gang, som man bør have øje for," siger hun.

Mindre stressede liv

Den nye bog er en grundig opfølgning på et opsigtsvækkende Realdania-studie, der i 2018 viste, at folk på landet er mere tilfredse med tilværelsen end gennemsnitsdanskeren og i endnu højere grad end københavnerne.

Selvom der gennem de seneste hundrede år ikke kun i Danmark men over det meste af verden er sket en omfattende urbanisering, og selvom boligpriserne i særligt hovedstaden med jævne mellemrum slår ny rekord, er det altså, hvis man skal tro forskningen, på landet, at de bedste liv leves.

Fænomenet kaldes the rural happiness paradox og kan observeres i alle vestlige lande. Forklaringen har traditionelt været, at tilværelsen på landet giver mindre stress, lavere udgifter til bolig og bedre adgang til naturen.

Men hvad, forskningen nu også viser, er, at folk på landet lever med færre bekymringer, fordi en større del af tilrettelæggelsen af dagligdagen ligger uden for deres indflydelse, forklarer Pia Heike Johansen.

"Det bliver mørkt, når det bliver mørkt. Det bliver efterår, når det bliver efterår. Det regner, når det regner. Der er nogle ting i ens hverdag, som har stor indflydelse på ens liv, men som man ikke kan gøre noget ved. Det ser ud som om, at det er rart for folk, at der er noget i deres liv, som de ikke behøver at forsøge at styre eller lave om," siger hun.

Det er altså godt for os, når der er færre valg og muligheder at forholde sig til?

“Der er en trillion muligheder på landet, men der er nogle ting, man ikke kan gøre noget ved. Der er nogle rammebetingelser, som man ikke kan lave om på. Man kan selvfølgelig godt gå ned til havet og råbe, at det er irriterende, at der er fralandsvind, fordi vandet bliver fyldt med brandmænd, men det hjælper jo ikke noget. Så må man trække på skuldrene og finde på noget andet at lave end at bade den dag.”

De her diskussioner burde i virkeligheden slet ikke handle om land-by-forhold. Det burde være dem i byerne, der råbte op om de her nedskæringer

Pia Heike Johansen
Lektor, Center for Landdistriktsforskning, SDU

Det forholder sig anderledes i byerne, hvor henved alle små elementer af tilværelsen kan diskuteres og til- og fravælges, så det passer med ens selvopfattelse. 

“I byerne har man et større behov for at definere sig selv. Det er ikke en egenidentitet, men en identitet som en del af en gruppe. Hvad enten det er ud fra ens seksuelle orientering, uddannelsesmæssige baggrund, politiske overbevisning, fritidsinteresse, hvad man spiser eller ikke spiser, så bliver det styrende for, hvem man opfatter sig selv om. Det bliver enormt vigtigt for folk, mens det i en landlig sammenhæng, hvor der måske kun er en eller to af hver, bliver lidt ligegyldigt, hvordan man identificerer sig. Man er i højere grad en person i egen ret og ikke som en del af en gruppe,” siger Pia Heike Johansen.

Betyder det, at landdistrikterne i virkeligheden er mere inkluderende rent socialt?

“Ja, det har vi vidst længe. Men det er selvfølgelig omvendt klart, at den føles ekstremt ekskluderende, når man har et stort behov for at spejle sig, som mange har som unge. Så er det en god idé at flytte et sted hen, hvor man kan det. Det er fuldstændigt legitimt, og det er i øvrigt også derfor, at vi flytter frem og tilbage mellem land og by gennem vores liv. Det er heldigvis ikke en fatal beslutning at flytte." 

Usund stigmatisering

At der skulle være en afgrundsdyb forskel på danskerne og deres liv i land og by kan man ifølge Pia Heike Johansen ellers nemt få indtryk af, når man følger mediernes beskrivelser af forholdet mellem de to.

I nærværende spalter har man over de seneste måneder kunnet læse med i en debatserie om, hvor langt vi som samfund skal gå for at bevare livet på landet. Den slags debat er ikke i nogens interesse, hvis den er med til at tale konflikten op, mener Pia Heike Johansen.

Andre eksempler kunne være, hvordan det enorme mediefokus på lukningen af Irma hos mange borgere på landet har givet anledning til fnis, hovedrysten og nærmest småforagt for de forkælede storbyborgere.