Det Økologiske Råd: Stil krav til byggeriets samlede klimapåvirkning

DEBAT: Vi har i for lang tid fokuseret på energieffektivitet i bygningerne og derfor overset bygningernes indlejrede kulstof. Derfor haster det nu med at få stillet krav til byggeriets samlede klimavirkning, skriver Lars Køhler.

Af Lars Køhler
Arkitekt MAA, byggeri-, energi- og klimarådgiver, Det Økologiske Råd

Har man gennem de sidste 15-20 år fulgt med i debatten om byggebranchens ansvar for den grønne omstilling, så ville de fleste have stået tilbage med opfattelsen af, at dette blot var et spørgsmål om at minimere bygningernes energiforbrug. Når den "ged var barberet", så var problemet ligesom løst.

Ja, der var lidt mumlen i hjørnerne om materialerne, men det blev overhørt, for energieffektivitet kunne vi alle blive enige om var problemet. Det kunne vi jo måle os til. Det var håndgribeligt.

Energieffektivitet er kun en del af løsningen
Så det fokuserede vi på i mange år. Det var det, vi satte os sammen om og fandt løsninger på. Vi udviklede nye lavenergiklasser, som kunne presse energiforbruget i bund. Vi begyndte at tegne bygninger med passiv energiudnyttelse. Vi optimerede kuldebroer og ventilationssystemer med varmegenvinding. Og vi udviklede nye højeffektive isoleringsmaterialer, varmepumper og vinduer med tre-lags-glas med ædelgasser. Og sørme, om ikke det virkede.

Bygningernes energiforbrug per kvadratmeter faldt ganske rigtigt. Og ingen tvivl. Det fokus kan betale sig. En ny undersøgelse fra EA Energianalyse viser, at hvis vi ikke energioptimerer vores bygninger tilstrækkeligt, vil det fordyre den grønne omstilling markant.

Andre internationale undersøgelser viser, at de afledte økonomiske effekter af de fysiske energitiltag, de såkaldte NEB'er, sundhed, velvære, produktivitet og så videre oftest både modsvarer og overstiger de økonomiske gevinster ved selve energieffektiviseringen. Energieffektivisering i byggeriet er og bliver en bydende nødvendighed for en omkostningseffektiv grøn omstilling.

Det er bare kun en del af løsningen.

Vi regulerer ikke indlejret kulstof
Beregninger fra Statens Byggeforskningsinstitut viser nemlig, at nye bygningers indlejrede kulstof, det vil sige de drivhusgasser, der udledes ved udvinding, produktion og transport af materialerne samt opførsel af bygningerne, faktisk overstiger bygningernes samlede klimapåvirkning fra driften set over hele bygningens levetid.

Et beregnet eksempel for en nybygget kontorbygning efter bygningsreglementets krav viser, at hele 72 procent af bygningens klimapåvirkning ligger i materialerne, og kun 28 procent kommer fra driftsenergien. Af de cirka 40 procent af verdens årlige udledning af drivhusgasser, som kan tilskrives bygninger og byggeriet, stammer de 11 procent faktisk fra byggeriets materialer.

Det er et tankevækkende tal, når vi tager i betragtning, at nybyggeri, som står for langt størstedelen af materialeforbruget, og specielt brugen af de kulstoftunge materialer beton og stål, kun udgør en forøgelse af bygningsmassen med cirka 1 procent om året.

Alligevel regulerer vi de 28 procent, men ikke de 72 procent.

Kulstofindlejring skriger på fokus fra branchen og politikere
Dette er en regulær blind vinkel i debatten om byggeriets rolle i den grønne omstilling, som "skriger" på et langt bredere fokus fra branchen og akut handling fra vores lovgivende politikere. Løsningerne er mange. Vi skal genbruge mere og bedre. Vi skal designe vores bygninger til multifunktionel anvendelse og til adskillelse.

Derved vil vores bygninger blive materialedepoter til fremtiden, og de kommende generationer vil have en chance for at recirkulere de materialer, vi bruger i dag. Vi skal bygge med andre materialer som for eksempel træ, der kan erstatte kulstoftunge materialer i de bærende konstruktioner, og som yderligere kan lagre træets kulstof i bygningerne i århundreder.

Og så skal vi til at overveje størrelsen af de bygninger, vi bygger. I stedet for at overveje, hvor meget vi har råd til at bygge, skal vi til at overveje, hvad vi virkelig har brug for at bygge. Det hele kræver ændrede vaner, nytænkning, nye uddannelser og krav, men starter med bevidstheden om problemet og mulighederne.

For at nå regeringens 70-procent-reduktion i 2030 og de nødvendige netto-nul før 2050, kommer vores politikere ikke uden om at stille langt højere krav til byggeriet. Og det haster. Frivillighed er godt, men er ikke nok længere. Energieffektivitet er vigtigt, men er ikke nok længere. Start med CO2-krav til nye bygninger. Så kommer resten af sig selv. Branchen er klar.

Forrige artikel BL: Politikere skal sætte fokus på energirenovering i ny boligaftale BL: Politikere skal sætte fokus på energirenovering i ny boligaftale Næste artikel Peter Loft: Udskydelse af statslige it-systemer skaber stor usikkerhed Peter Loft: Udskydelse af statslige it-systemer skaber stor usikkerhed
Regeringen indgår ny aftale: Skal bane vej for nye vindmøller

Regeringen indgår ny aftale: Skal bane vej for nye vindmøller

AFTALE: Regeringen og energiforligskredsen har indgået en ny aftale, der skal imødegå modstand fra naboer til fremtidens vindmølle- og solcelleprojekter. Naboerne får blandt andet en ret til at sælge deres bolig til anlægsejeren. Aftalen får blandet modtagelse.