Debat

Krifa: Der er brug for kollektivt ansvar

DEBAT: Kollektive problemer kræver kollektive løsninger, og det kollektive drejer sig ikke kun om fagbevægelsen og den danske model, det tæller fagbevægelsen, arbejdsgiverne, politikerne og civilsamfundet, skriver Søren Fibiger Olesen, Krifa.

Foto: Pressefoto
Mikkel Bødker Olesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Søren Fibiger Olesen
Formand for Krifa

I dagens Danmark bruger mange af os flere af vores vågne timer sammen med kollegaerne på arbejdspladsen, end vi bruger sammen med familien. Derfor er det selvfølgelig vigtigt at opleve god arbejdslyst, når vi går på arbejde.

Men god arbejdslyst er ikke kun noget, der skabes på arbejdspladsen. En vigtig del af det at opleve god arbejdslyst opstår, når der er en god balance og et godt samspil mellem vores arbejdsliv og privatliv. Vores arbejdsliv kan ikke isoleres fra vores øvrige liv. Derfor bør vi tage det hele liv i betragtning, når vi indretter arbejdsmarkedet.

Jeg ser grundlæggende to centrale dimensioner af den gode balance, som vi bør tage højde for. Den ene dimension handler om det, som jeg har været inde på ovenfor, nemlig den gode balance mellem vores arbejdsliv og vores øvrige liv.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Den anden dimension handler om balancen på arbejdspladsen. Det har blandt andet at gøre med, hvorvidt der er overensstemmelse mellem vores arbejdsopgaver og den tid, som vi har til at løse dem.

Danskerne er udfordret på balancen
God Arbejdslyst Indeks, som Krifas Videncenter for God Arbejdslyst udgiver, viser, at danskerne generelt oplever balancen på arbejdspladsen som en større udfordring end balancen mellem arbejdslivet og familielivet.

I en tid, hvor mere end 400.000 lønmodtagere dagligt oplever symptomer på stress, og næsten 500.000 føler sig udbrændt på jobbet, er der al mulig grund til at sætte særligt fokus på, hvordan vi sikrer mennesker en bedre balance.

Søren Fibiger Olesen
Formand i Krifa

I en tid, hvor mere end 400.000 lønmodtagere dagligt oplever symptomer på stress, og næsten 500.000 føler sig udbrændt på jobbet, er der al mulig grund til at sætte særligt fokus på, hvordan vi sikrer mennesker en bedre balance.

Der er flere måder at understøtte en god balance på arbejdspladsen. For det første kunne man droppe det rigide effektiviseringskrav på 2 procent i den offentlige sektor, så velfærdssamfundets kernetropper får den tid og de ressourcer, der skal til, for at de kan udføre deres arbejde ordentligt.

For det andet kunne man indføre en slags ”kørekort i god ledelse” og gøre undervisning i at kunne håndtere balancemæssige udfordringer obligatorisk på alle lederuddannelser. En undersøgelse, som TNS Gallup har gennemført for Krifas Videncenter for God Arbejdslyst, viser i øvrigt, at en væsentlig årsag til oplevelsen af stress og dårlig balance handler om den enkelte medarbejders egne ambitioner. Derfor har den enkelte medarbejder naturligvis også selv et ansvar for at afstemme egne ambitioner i forhold til at sikre en god balance.

Fagbevægelsen må også turde gå nye veje for at sikre den gode balance for flere. Overenskomster og trepartsforhandlinger er helt sikkert stadig en del af løsningen, men ikke hele løsningen. For eksempel har de omkring 800.000 lønmodtagere, som ikke er omfattet af en overenskomst, vel også ret til en god balance?

Jeg synes ikke, det er rimeligt, at det for eksempel kun er lønmodtagere, der er omfattet af en overenskomst, der har ret til at holde fri i forbindelse med barns sygdom. Det er et stort flertal af danskerne tilsyneladende enige i. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Krifa.

Her svarer hele 77 procent af de adspurgte, at lovgivningen bør sikre alle med små børn ret til at holde fri i forbindelse med barns sygdom. Jeg tror de fleste kan sætte sig ind i, at det i dén grad kan udfordre balancen mellem arbejdsliv og familieliv, hvis man ikke kan få lov til at holde fri, når ens barn rammes af sygdom. Derfor foreslår Krifa, at alle forældre med børn op til 12 år får en lovbestemt ret til 10 dages betalt frihed per barn om året i forbindelse med barns sygdom.

Bedre ret til deltid
Det er ikke kun den manglende ret til at holde fri, når de kære små bliver syge, der kan udfordre balancen. Et andet eksempel handler om retten til at arbejde på nedsat tid. Det følger af et EU-direktiv fra 1997 og af den danske deltidslov fra 2002, at muligheden for at arbejde deltid skal understøttes. Men traditionelt har fagbevægelsen kæmpet imod udbredelsen af deltidsjobs.

Samtidig oplever mange lønmodtagere, at arbejdsgiveren siger nej til ønsket om at gå på deltid. Der er derfor brug for en holdningspåvirkning i forhold til at sikre, at mennesker, der selv ønsker at gå på deltid, også får mulighed for det.

Arbejdsgiverne bør her påtage sig et særligt ansvar for at sikre, at deres medarbejdere får mulighed for at skrue op og ned for arbejdstiden i løbet af arbejdslivets forskellige faser. Det er selvfølgelig også en ledelsesopgave at sikre, at medarbejdere på deltid ikke blot får mindre tid til at løse den samme mængde opgaver.

Begge dimensioner af den gode balance er vigtige. I Danmark har man lov at spørge arbejdsgiver om at måtte arbejde deltid, men man har ikke noget krav på at få ønsket opfyldt. I Sverige har man for eksempel en lovbestemt ret til at arbejde på deltid, mens man har børn op til otte år. Vi kunne godt lade os inspirere af svenskerne.

Lyt til Brinkmann
Som psykologiprofessor Svend Brinkmann er inde på i sin nye og meget omtalte bog ”Gå glip”, så kræver kollektive problemer som stress også kollektive løsninger.

Men for mig er det vigtigt, at forstå det kollektive som andet og mere end fagbevægelsen og den danske model. Både fagbevægelsen, arbejdsgiverne, politikerne og civilsamfundet har et fælles ansvar for at gå nye og bedre veje for at gøre op med manglende balance, stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Fibiger Olesen

fhv. formand, Krifa, fhv. formand, The World Organization of Workers
fotohandler (1980)

0:000:00