Direktør: Kvalitetsstandarder skal sikre og styrke civilsamfundets indsatser

Af Trine Krab Nyby
Direktør, RådgivningsDanmark

De frivillige sociale organisationer har for alvor vist og bevist deres værd under coronakrisens første faser.

I imponerende tempo er brugerrettede indsatser kommet til, eksisterende tilbud digitaliseret og nye samarbejder indgået – alt sammen med solid støtte fra fonde og politikere.

Men efter den akutte fase er der nu behov for at sikre fundamentet for det lange seje træk, der er nødvendigt, hvis vi fortsat skal kunne hjælpe de mest udsatte og sårbare målgrupper.

Meget tyder nemlig på, at mange gruppers behov for hjælp og støtte er stigende i både omfang og kompleksitet som konsekvens af krisen – og det kræver kvalificerede, koordinerede og ikke mindst varige indsatser.

Behov for kvalitetsstandarder
Som formanden for Civilsamfundets Brancheforening, Per Fruerled, skriver i et tidligere indlæg, er en bedre, mere stabil og langsigtet finansiering af civilsamfundets indsatser alfaomega i denne sammenhæng.

Fastlagte tematikker og kriterier tydeliggør, hvilke aspekter der er essentielle, og derfor skal prioriteres i bestræbelsen på at sikre kvaliteten hele vejen rundt i et rådgivningstilbud. 

Trine Karb Nyby
Direktør, RådgivningsDanmark

Det kunne vi i RådgivningsDanmark ikke være mere enige i. Men vi vil derudover gerne pege på yderligere et afgørende parameter, nemlig kvalitetsstandarder for de mange brugerrettede indsatser.

Dels for at understøtte kvalitetsarbejdet i både nye og eksisterende indsatser og dels for at sikre et fælles pejlemærke for koordinering og økonomisk prioritering af indsatserne.

Naturligvis med det sigte at målgrupperne får den bedst mulige hjælp.   

Målingsværktøj til kvalitet
Civilsamfundsorganisationernes engagement, kreativitet og omstillingsparathed under krisen har mildest talt været imponerende.

Resultaterne af en undersøgelse blandt RådgivningsDanmarks mere end 50 medlemmer viser, at hele 93 procent har gennemført ændringer i deres rådgivningstillbud som følge af coronakrisen.

Mere end hver fjerde (27 procent) har etableret helt nye rådgivningstilbud, 32 procent har digitaliseret eksisterende fremmødetilbud, og 73 procent er overgået til at rådgive hjemmefra for fortsat at kunne hjælpe deres målgrupper.

Frivilligrådets nylige rundspørge viser, at samme billede gør sig gældende for det brede sociale frivillige felt.

Undersøgelserne vidner om et stærkt og dedikeret fokus på målgrupperne – på trods af færre hænder og ofte manglende indtægter.

Men hvordan står det til med kvaliteten, når indsatser udvikles og tilpasses i hast, og organisationerne arbejder under pres?

Der er ikke umiddelbart tegn på, at kvaliteten daler, men problemet er, at vi ikke altid ved det, da vi ikke har noget at måle det op i mod. Og dog.

Rådgivningsfeltet har fælles kvalitetsstandarder
På rådgivningsfeltet er organisationerne for år tilbage gået sammen om udviklingen af en kvalitetsmodel, som er skræddersyet til feltet, og som rådgivningstilbud kan benytte som tjekliste og opnå akkreditering efter, efterhånden som de lever op til de fælles standarder.

Det giver tryghed og sikkerhed for brugere, frivillige og ansatte, men i særdeleshed også for samarbejdspartnere som kommuner, fonde og virksomheder, der får en garanti for, at rådgivningen leverer kvalitet og lever op til de krav, branchen har formuleret.      

Under coronakrisen har det konkret betydet, at gratis, sociale rådgivninger hurtigt har kunne vurdere nye tiltag inden for rammerne af de fælles standarder.

Fælles forståelse sikrer kvaliteten
Fastlagte tematikker og kriterier tydeliggør, hvilke aspekter der er essentielle, og derfor skal prioriteres i bestræbelsen på at sikre kvaliteten hele vejen rundt i et rådgivningstilbud.

Den allerede etablerede fælles forståelse for, hvad der kendetegner kvalitet inden for netop gratis, social rådgivning betyder, at organisationerne hurtigt opdager, hvis kvaliteten daler, ligesom de ved præcis, hvilke vitale dele, der skal fastholdes og eventuelt rettes op på for at gensikre kvaliteten.

Samtidig har vi i RådgivningsDanmark, hvor akkrediteringsordningen er forankret, haft mulighed for at understøtte vidensdeling om nye tiltag og udvikle nye værktøjer.

Det gælder for eksempel en guide om kvalitet i hjemmerådgivning, ligesom vi midlertidigt har frigivet samtlige guides og værktøjer til kvalitetsudvikling til ikke-medlemmer.

Kvalitetsstandarder er for alle   
Naturligvis skal ikke alle civilsamfundsorganisationers indsatser akkrediteres eller efterleve kvalitetsmodeller.

Men alle, der arbejder med brugerrettede aktiviteter, kan have stor gavn af at trække på fælles forståelser af, hvad der skal til for at levere sociale indsatser af høj kvalitet.

Dels så det tydeliggøres, hvad der skal efterleves for, at brugerne trygt kan benytte indsatserne, og dels så det bliver lettere at opdage, hvis kvaliteten daler.

Heldigvis kan kvalitetsstandarder skaleres og udvikles, så de passer til forskellige indsatser - også uden at gå på kompromis med den nødvendig plads til udvikling og afprøvning af nye initiativer.

RådgivningsDanmark bidrager gerne med viden, erfaringer og værktøjer til det udviklingsarbejde.

Fælles pejlemærke løfter niveauet
Lige så vigtigt er det, at kvalitetsstandarder fungerer som pejlemærke for puljer, fonde, kommuner og andre samarbejdspartnere.

Ved at stille krav om brug af kvalitetsstandarder eller prioritere kvalitetssikrede tilbud, kan civilsamfundsorganisationernes vigtige samarbejdspartnere bidrage til at løfte niveauet af hele feltet og sikre, at tiltag forankres der, hvor viden og ekspertise om målgrupper og indsatser allerede er til stede.

Derfor skal vi sikre fundamentet for koordinerede, kvalificerede og varige indsatser, så civilsamfundet fortsat kan løfte den kæmpe opgave, den har gjort under krisen.

Det kræver en ambitiøs støttestruktur, som medtænker nye og eksisterende kvalitetstandarder.