Finansforbundet: En ny virkelighed med nye medlemmer og behov

Af Kent Petersen
Formand for Finansforbundet

Digitalisering og globalisering er i gang med at forandre vores verden for altid – og den ny virkelighed er fagbevægelsen nødt til at gribe, hvis vi skal blive ved med at gøre en forskel. Vi skal kort sagt give fagforeningen tilbage til medlemmerne.

I mere end 100 år har fagbevægelsen været en af hjørnestenene i opbygningen af det ret enestående samfund, vi har i Danmark. Den arv skal vi være stolte af og huske på.

Men verden forandres eksplosivt i dette øjeblik gennem den teknologiske udvikling, der som bekendt – og ikke uden grund – omtales som den 4. industrielle revolution. Den ændrer med voldsom hast jobs, funktioner og kompetencebehov for vores medlemmer. Og den kommer også til at ændre fagbevægelsen.

Nye medlemmer, nye behov
i oplever det på nærmeste hold i finanssektoren, hvor virkeligheden på arbejdspladserne har forandret sig voldsomt i løbet af de seneste år. Mange funktioner er forsvundet, en del har ændret indhold – og ’anderledes’ jobs er vokset frem både i og med berøring til den etablerede branche.

Den udvikling er enormt kompleks og kan virke skræmmende for enhver, fordi fundamentet er forandring og derfor også belagt med usikkerhed. Men toget kører, uanset om vi er med eller ej, og den eneste vej frem er at ruste vores medlemmer så godt muligt til rejsen.

Det fleksible fokus på medlemmernes behov med udgangspunkt i en kollektiv styrke er eneste vej frem, hvis fagbevægelsen også skal have en legitimitet fremover.

Kent Petersen
Formand for Finansforbundet

Den nye virkelighed ser vi også i bredere forstand i mentaliteten, adfærden og værdisættet hos de yngre af dem, der er og skal være vores medlemmer. De tænker anderledes omkring deres arbejde, de er ansat kortere tid samme sted, deres arbejdsliv er ikke nødvendigvis begrænset af landegrænser, de stiller andre krav til både arbejdsgiver – og til os som fagforening.

Det handler desværre ikke blot om troløse og uvidende unge mennesker, der blot skal omvendes. Vi er derimod nødt til at vende blikket 180 grader og tage vores medlemmers og deres situation, holdninger og liv alvorligt.

Kollektivets styrke skal skabe værdi for medlemmer
Som fagbevægelse har vi en enorm styrke gemt i hele den kollektive tænkning, som i al beskedenhed også har været en afgørende faktor i at gøre vores samfund til det, det er i dag.

Og vi skal selvfølgelig ikke skylle barnet ud med badevandet: En traditionel kerneydelse som eksempelvis overenskomster er helt sikkert både rigtig og nødvendig et langt stykke af vejen, for vi har nogle grundlæggende og stærke rammer på det danske arbejdsmarked, som vi skal kæmpe for at tage med ind i den nye virkelighed.

Men det er altså ikke længere nok.

Vi skal finde ud af, hvordan vi udnytter kollektivets styrke til at skabe værdi for det enkelte medlem. Være mere fleksible på områder, hvor den velkendte overenskomstmodel ikke holder, og hvor rammerne er mere snærende end tryghedsskabende.

Vi skal bruge vores kollektive kræfter til at styrke den enkeltes kompetencer, fordi det er simpelthen her, den enkeltes markedsværdi bliver skabt. Uddannelse og udvikling skal ikke kun være et anliggende for den enkelte eller arbejdspladsen, men i endnu højere grad også være det for fagbevægelsen.

Vi skal arbejde tættere sammen med vores virksomheder og opdyrke nye partnerskaber, som måske ikke umiddelbart ligger lige til højrebenet, men som kan skabe værdi for vores medlemmer gennem jobskabelse eller kompetenceudvikling.

Vi skal se mere helhedsorienteret og fordomsfrit på vores medlemmer og på, hvad de har brug for fra os i lige præcis deres arbejdsliv. Det er ikke nødvendigvis det samme som deres kollega – og det kan ændre sig fra i dag til i morgen.

Det fleksible fokus på medlemmernes behov med udgangspunkt i en kollektiv styrke er eneste vej frem, hvis fagbevægelsen også skal have en legitimitet fremover. Og det skal vi, fordi vi faktisk kan levere reel værdi for både vores medlemmer, for virksomhederne og for samfundet. Også i den nye virkelighed.