Finansforbundet: Teknologien forandrer verden og fagforeningen

Af Kent Petersen
Formand for Finansforbundet

Torsdag i sidste uge var mildest talt en hård dag på kontoret. Den morgen aflagde Nordea kvartalsregnskab, og næsten sekundet efter brød historien om, at banken i løbet af de næste fire år vil skære medarbejderstaben med netto 6.000 mennesker.

Som jeg også fik sagt på TV2, så var min første tanke simpelthen ’for helvede altså’, for det er uden for enhver tvivl, at det er sager som denne, der gør allermest ondt, når man er i spidsen for en fagforening.

Sådan skal det være. Fordi det simpelthen er vores medlemmer, deres dagligdag, familie, bolig og liv, det handler om. Og selvom jeg desværre tidligere – og for ofte - de senere år har skullet forholde mig til nedskæringer, bliver det aldrig hverdag.

Men når jeg tænker tilbage på sagen, handler den også om en helt central balance for fagbevægelsen generelt i 2017. Nemlig mellem at fastholde nogle helt centrale kerneværdier og samtidig tilpasse sig en verden under stærk forandring.

Nordeas udmelding står stadig som helt og aldeles uforståelig for mig, fordi konteksten og antallet virker grotesk – og som et signal om, at teknologien stort set vil overflødiggøre menneskelig arbejdskraft. Det tror jeg af mange grunde ikke på, men sagen repræsenterer på nogle områder en del af det scenarie, som vi i hele fagbevægelsen må vende os til – nemlig at teknologien forandrer vores verden for altid.

Vi er som fagbevægelse nødt til at tage udviklingen til os og forberede både os selv og vores medlemmer bedst muligt på den

Kent Petersen
Formand for Finansforbundet

Digitalisering ændrer arbejdsliv, arbejdsplads og arbejdsopgaver
For vi må forholde os til, at der er jobs i vores sektor og i øvrigt på resten af arbejdsmarkedet, der vil blive forandret radikalt. Nogle jobs er forsvundet – andre vil gøre det i fremtiden. Fordi vores medlemmers virksomheder er i kontakt med deres kunder på andre måder end tidligere, deres strukturer og forretningsprocesser forandres, og de er på mange områder markant anderledes organisationer, end de var for bare ti år siden.

Det ser vi til overflod i finanssektoren. Og det kommer vi i fagbevægelsen også til at forholde os til på en lang række andre områder, hvor digitaliseringen også vil forandre arbejdsliv, arbejdsplads og arbejdsopgaver.

Derfor er vi som fagbevægelse nødt til at tage udviklingen til os og forberede både os selv og vores medlemmer bedst muligt på den. Det er også grunden til, at vi interesserer os for udviklingen af teknologitunge startups i fintech-miljøet. Og til at vi engagerer os målrettet i vores medlemmers kompetenceudvikling. Fordi det er det bedste, vi kan gøre for dem.

Stå fast på værdier og følge udviklingen
Den investering i både jobskabelse og kompetencer er nye områder for os som fagforening i al fald i den skala, vi arbejder med det på nuværende tidspunkt. Vi ser ikke nogen vej uden om udviklingen, fordi vi som fagforening simpelthen varetager vores medlemmer bedst muligt ved at være med til at præge den.

Her tror jeg også, at der ligger noget generelt i det for os som del af fagbevægelsen: Vi er nødt til at levere mere end de traditionelle ydelser, hvis vi skal bevare vores relevans. Vi er nødt til at være på forkant med udviklingen, hvis vi vil gøre en forskel for vores medlemmer.

Men samtidig skal vi naturligvis ikke glemme, hvad det til syvende og sidst handler om. Nemlig vores medlemmer som mennesker. Og dermed er vi tilbage ved udgangspunktet den triste torsdag i sidste uge: For samtidig med at vi erkender realiteter og udvikling, skal vi naturligvis heller ikke blafre i vinden. Vi skal huske det grundlæggende fundament, vi har i de mennesker, vi er valgt til at repræsentere.

Derfor skal vi også turde sige ’for helvede’ engang imellem, når det er det, der er påkrævet. For det er netop balancen mellem at stå fast på nogle basale værdier, samtidig med at man favner udviklingen, der er en helt afgørende og central øvelse for fagbevægelsen anno 2017.