Debat

Nyt debatpanel: Fagbevægelsens rolle i civilsamfundet

PRÆSENTATION: Altinget: Civilsamfund har samlet et nyt hold af debattører, der i løbet af efteråret vil sætte fokus på fagbevægelsens rolle i civilsamfundet.

Foto: /ritzau/Casper Holmenlund Christensen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Et nyt debatpanel vil to gange om ugen debattere på Altinget: civilsamfunds debatsider. 

Panelet består af syv deltagere, der de næste tre måneder stiller skarpt på temaet: Fagbevægelsens rolle i civilsamfundet. Mød panelet her. 

Husk, at du altid er velkommen til at blande dig i debatten ved enten at benytte kommentarfeltet i bunden af artiklen eller ved at sende en mail til [email protected].

 

Kent PetersenKent Petersen
Formand for Finansforbundet

Kent Petersen kom til Finansforbundet i 2004 som næstformand. Siden 2009 har han været formand for forbundet. Han er derudover medlem af en række bestyrelser og bl.a. repræsentantskabsmedlem i ATP og Tryghedsgruppen. Han har tidligere været tillidsmand i Unibank, medlem af Unibank/Nordeas koncernbestyrelse fra 1998-2004 og formand for Kreds Nordea 2003-2004. Han er uddannet i Privatbanken.

 

Niels BertelsenNiels Bertelsen
Formand for Prosa

Niels Bertelsen blev valgt som faglig sekretær i Prosa første gang i 1988. Fra 2000-2005 var han organisatorisk næstformand i Prosa, hvorefter han forlod posten i 2005 og blev ansat i DSB. I 2008 vendte han tilbage til Prosa som formand. Han har læst datalogi ved Københavns Universitet.

 

Line PosseltLine Posselt
Ejer og stifter af Posselt plus co.

Line Posselt stiftede sin rådgivningsvirksomhed Posselt plus co. i 2016, men har derudover en mangeårig karriere fra en række faglige organisationer bag sig. Hun har bl.a. været direktør i Kost & Ernæringsforbundet og Farmakonomforeningen og konsulent hos PROSA. Hun er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet.

 

Karen StæhrKaren Stæhr
Formand for social og sundhed, FOA

Karen Stæhr har siden 2003 været formand for social- og sundhedssektoren i FOA. Hun er uddannet sygehjælper og har siden taget en diplomuddannelse i ledelse og en master i Arbejdsmarked og personaleforhold fra Aalborg Universitet. Hun har tidligere været sygehjælper og fælles tillidsrepræsentant på Rigshospitalet og faglig sekretær og dernæst næstformand i Social- og sundhedsafdelingen i Storkøbenhavn.

 

Søren Fibiger OlesenSøren Fibiger Olesen 
Formand for Krifa

I 15 år har Søren Fibiger Olesen stået i spidsen for Krifa som formand for foreningen. I 2016 blev han desuden valgt som formand for The World Organization of Workers, der er en sammenslutning af cirka 130 fagforeninger fra hele verden.

 

René Knudsen
Formand for HK Service Hovedstaden

René Knudsen er formand for HK Service Hovedstaden, som, med sine knapt 25.000 medlemmer, er landets største lokale fagforening. Han har en uddannelse fra Skattevæsenet, hvor han arbejdede, indtil han blev ansat i HK Odense i 1988. I 1991 kom han til HK København og blev valgt som formand i 2007. Han er bl.a. medlem af Erhvervsrådet i Gladsaxe Kommune, Formand for Uddannelsesudvalget på Niels Brock og Bestyrelsesmedlem i Rejsegarantifonden.

 

Vibeke WesthVibeke Westh
Formand for Dansk Sygeplejeråd i Hovedstaden

Vibeke Westh er uddannet sygeplejerske og har siden 2007 været formand for Dansk Sygeplejeråd i Hovedstaden, der er organisationens største lokale kreds med cirka 22.000 medlemmer.  Hun er desuden medlem af bl.a. UNICEF’s bestyrelse og næstformand i FTF Region Hovedstaden

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00