Formand: Sådan kan kommunalpolitikere få gode alliancer med foreningslivet og dets frivillige

En konkret vej at gå er at nedsætte et særligt, midlertidigt opgaveudvalg efter paragraf 17, stk. 4 i Kommunestyrelsesloven, når kommunalvalget er afsluttet.

Udvalget bør sammensættes bredt og have repræsentanter for de frivillige med.

Samskabelse er udvalgets dna

Et paragraf 17, stk. 4-udvalg har ikke selv beslutningskompetence, men er afhængigt af de stående politiske fagudvalg.

Udvalget er derfor nødt til arbejde på tværs af den kommunale silotænkning og også inddrage de frivillige. Fokus på samskabelse ligger således indlejret i udvalgets dna helt fra start.

Frivillige er en broget skare af mennesker, der engagerer sig af lyst og interesse i frivillige sociale foreninger (patientforeninger, handicapforeninger og fortalerforeninger med videre) og i de folkeoplysende foreninger (idrætsforeninger, spejdere og aftenskoler med videre).

Kommuner risikerer uforvarende at gøre stor skade på foreningslivet, hvis de instrumentaliserer frivilligheden i bestræbelserne på at løse den gordiske velfærdsknude. 

Torben Stenstrup
Landsformand, Dansk Oplysnings Forbund

Kommunerne rekrutterer også selv frivillige borgere til plejehjem, skoler, sundhedshuse, kulturhuse, biblioteker og naturarealer.

Frivillige engagerer sig af lyst og fri vilje.

De er drevet af indre motivation (elsker en aktivitet, brænder for en sag, er indigneret af en uretfærdighed, tiltrækkes af det sociale fællesskab eller noget helt femte). Og de tager afsæt i egne ønsker, men strækker sig langt for at indgå i fællesskaber og tage ansvar for deres forening og lokalsamfund.

De frivillige og foreningslederne kan opleve at være en jaget ressource, når kommunen henvender sig for at inddrage dem i den kommunale velfærdsskabelse på for eksempel social-, sundheds- eller uddannelsesområdet.

Kommunerne vil gerne have adgang til de frivilliges superkraft, som er evnen til at møde kommunens borgere ligeværdigt som mennesker og opbygge lystbårne fællesskaber som en aktivitet eller fælles interesse.

Men kommuner risikerer uforvarende at gøre stor skade på foreningslivet, hvis de instrumentaliserer frivilligheden i bestræbelserne på at løse den gordiske velfærdsknude.

Kommunerne er nødt til at få en større indsigt i mangfoldigheden og logikkerne i det lokale foreningsliv og udvikle nye samarbejdsmodeller, der respekterer og bygger på foreningernes formål og kerneopgave.

Frivillighed er en god investering

Lokalforeninger har en legitimitet og egenværdi i kraft af deres eget virke. De har et stort potentiale for at række ud til nye målgrupper, udvikle deres aktivitetstilbud og skabe mere værdi i lokalsamfundet.

Det kan kommunen understøtte ved at inspirere og motivere de frivillige og løfte lokalforeningernes kompetencer.

Men det skal bygge på respekt for de frivilliges lyst og frie vilje – og ikke gennem opstilling af krav og forpligtelser om løsning af velfærdsopgaver.

Udvalget bør sammensættes bredt og have repræsentanter for de frivillige med.

Torben Stenstrup
Landsformand, Dansk Oplysnings Forbund

Der er brug for et paradigmeskifte for at tilføre bredere perspektiver, opbygge inspirerende strukturer og udvikle nye arbejdsmetoder, så kommunen og dens frivillige sammen kan skabe lokalsamfund med et højt velfærdsniveau og stærk sammenhængskraft.

Derfor skal kommunerne efter valget investere i frivilligheden ved at nedsætte et paragraf 17, stk. 4-udvalg med netop dette fokus.

Det har flere kommuner afprøvet i forskellige varianter og med gode resultater.

Mit forslag er, at paragraf 17, stk. 4-udvalget:

• Sammensættes bredt med både politikere og kommunale fagfolk samt repræsentanter for hele det mangfoldige frivillige foreningsliv og deres interesseorganisationer (Frivilligråd og Folkeoplysningsudvalg med videre).
• Fungerer i fire år og får mulighed for at afdække området, beskrive indsatser og afprøve dem i praksis.
• Kortlægger det frivillige foreningslandskab og får indsigt i motivation og logikker.
• Afdækker de kommunale fagområders potentialer for at inddrage frivillige.
• Udvikler politik og strategiske målsætninger for en ligeværdig samskabelse.
• Opbygger nye samarbejdsstrukturer og arbejdsmetoder, som afprøves og evalueres sammen.
• Understøtter projekter, som er forankret i foreninger og aftenskoler med videre.

På den måde kan kommunerne og foreningerne sammen finde nye veje til at skabe sammenhængskraft og velfærd gennem en styrkelse af borgernes aktive medborgerskab og indenfor det kommunale råderum.