TUBA: Vi skal passe ekstra på medarbejdere og frivillige efter krisen

Af Henrik Appel
Direktør, TUBA

Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede store dele af Danmark ned, startede det en bølge af nytænkning og kreative idéer i civilsamfundet.

I TUBA betød det, at vi fra den ene dag til den anden ikke kunne mødes fysisk med de unge, der har søgt hjælp i TUBA efter en barndom i en familie, hvor alkohol- og stofmisbruget fyldte mere end børnenes behov.

24 timer efter statsministerens udmelding rykkede terapien i stedet over på digitale platforme, ligesom vi udvidede åbningstiderne for vores normale online rådgivning.

Medarbejdere og frivillige kastede sig over den nye hverdag med entusiasme og gåpåmod.

Der blev delt gode tips om online terapi, sendt hilsner fra hjemmekontorerne, og de frivillige chatrådgivere lagde uden tøven ekstra timer i rådgivningsarbejdet.

Vi skal huske at skabe ro og rum til at italesætte, at den hverdag, vi kendte før 11. marts, ikke kommer igen foreløbig.

Henrik Appel
Direktør, TUBA

Tilbage til en ny hverdag
Organisationen summede af succeshistorier om unge, der var taknemmelige og glade for, at TUBA stadig var et fast holdepunkt i en kaotisk tid. Som leder var det en fornøjelse af opleve.

Nu er vi tilbage til noget, der ligner hverdagen inden corona. Der er unge mennesker på gangene i TUBAs afdelinger, og medarbejderne har sagt farvel til hjemmekontoret.

Men at tro, at vi så bare fortsætter, som vi plejer, vil være en stor fejl.

Akutberedskab
Det, at medarbejdere og frivillige beredvilligt kastede sig over nye opgaver, betyder ikke, at det ikke har været udfordrende for dem.

Børn, der har skulle hjemmeskoles, bekymringer om ældre eller syge familiemedlemmer og afstand til det kollegiale fællesskab har alt sammen været med til at presse dem.

Vi har været i akutberedskab i flere måneder. Vi har lagt skinnerne, mens vi kørte, og alle har leveret en indsats ud over det sædvanlige.

Både medarbejdere og frivillige har vist, at de kan trække ekstra ressourcer frem, når det gælder. Men man og skal ikke være i akutberedskab for evigt.

Tid til reaktion og eftertanke
Som leder skal man være forberedt på, at reaktionen hos medarbejdere og frivillige først kommer nu.

Vi skal huske at skabe ro og rum til at italesætte, at den hverdag, vi kendte før 11. marts, ikke kommer igen foreløbig.

Og vi skal blive ved med at tale om, hvad den ekstraordinære tid har sat gang i af tanker hos medarbejdere og frivillige.

Det var medarbejdere og frivilliges engagement, der satte strøm til civilsamfundet under coronakrisen.

Nu skal de civile organisationers ledere sørge for, at både fællesskabets og det enkelte menneskes batterier bliver ladet op igen.