Debat

DI: Corona-Danmark uden digitalisering ville for alvor gå i stå

DEBAT: Uden digitalisering havde vi haft større økonomiske og menneskelige konsekvenser som følge af coronakrisen. Lad os forfølge sporet, hvor teknologien gør en forskel for mennesker, skriver Christian Hannibal.  

Vi er godt rustet til at rykke samfundet online i forbindelse med corona, skriver Christian Hannibal.
Vi er godt rustet til at rykke samfundet online i forbindelse med corona, skriver Christian Hannibal.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christian Hannibal
Konstitueret direktør, DI Digital, chef for digitaliseringspolitik, Dansk Industri

Corona-krisens konsekvenser har først og fremmest understreget, hvor vigtig digitalisering og digitale kompetencer er.

På trods af tvungen hjemmearbejde har næsten halvdelen af de adspurgte virksomheder i en undersøgelse foretaget af DI formået at opretholde samme produktivitetsniveau.

Der er sågar virksomheder, der har oplevet produktivitetsstigninger og som følge heraf vil skrue op for hjemmearbejdet fremover.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Produktivitet holdt stand hos mange
At så mange virksomheder formår at opretholde samme produktivitetsniveau er langt henad vejen takket være digital infrastruktur i verdensklasse og danskernes gode digitale kompetencer.

En cocktail af lynhurtigt bredbånd, software, der muliggør kommunikation på tværs af grænser og en befolkning med evner og mod til at tage de digitale løsninger i brug betyder, at vi er godt rustet til at rykke samfundet online i forbindelse med corona.

At så mange virksomheder formår at opretholde samme produktivitetsniveau er langt henad vejen takket være digital infrastruktur i verdensklasse og danskernes gode digitale kompetencer.

Christian Hannibal
Konstitueret direktør, DI Digital

En analyse fra Danmarks Statistik, viser da også, at Danmark er et af de mest digitaliserede lande i Europa.

Det betyder, at en stor del af arbejdsstyrken jævnligt kan arbejde hjemmefra, og at Danmark derfor hurtigt kan omstille arbejds- og hverdagslivet i en krisesituation som covid-19.

De digitale løsninger kan naturligvis ikke erstatte alle former for arbejde. Dette viser DI’s undersøgelse også, da en del af de adspurgte virksomheder oplever et fald i produktiviteten. Det gør sig særligt gældende for virksomheder inden for transport og fremstilling, hvor det er vanskeligere at arbejde hjemmefra.

Digitalisering kom Danmark til gode
Spørgsmålet er dog, hvordan Danmark havde klaret sig uden alle de digitale muligheder, som vi har til rådighed.

Forestil dig, at vi havde en befolkning, der ikke var fortrolige med de digitale muligheder og turde eller kunne kaste sig ud i møder på Teams, Skype, Zoom osv.

Forestil dig, at vi ikke kunne handle alt fra dagligvarer til tøj på nettet, eller at vi ikke kunne klare vores bankforretninger uden for normal åbningstid.

Læs også

Og forestil dig, at vores skoler, gymnasier og videregående uddannelser ikke kunne levere undervisning og eksamener gennem stærke digitale læremidler og platforme.

Dét ville da for alvor være et samfund, hvor alt var gået i stå.

Kort sagt: Jeg tror, at de fleste hellere ville være i karantæne i et digitalt foregangsland end et digitalt u-land uden alle ovennævnte muligheder.

Tech der tæller
Selvfølgelig har digitaliseringen også skyggesider. Fra cyberkriminalitet, internetbårne fake news til hackinger af nationale valg og afhængighed af sociale medier.

Derfor har vi i Dansk Industri blandt andet lavet en indsats, der hedder ”Tech der tæller”, fordi ikke al teknologi er god teknologi. Det vigtige er den teknologi, der gør en forskel for mennesker, virksomheder eller klimaet.

Og det er det spor, vi skal fortsætte af i Danmark. Vi skal være et digitalt foregangsland ved at omfavne de digitale muligheder, hvor teknologien kan gøre en forskel.

Hvor digitaliseringen kan give mere plads og tid til læger, SOSU-assistenter og pædagoger. Hvor digitaliseringen kan forhindre nedslidning og gøre verden grønnere. Og hvor den gør virksomhederne hurtigere, dygtigere og bedre.

Det er en af de lektier, vi bør tage med os fra krisen. At de digitale værktøjer kan løfte os som samfund – og skabe mere plads til mennesket.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Hannibal

Politisk chef, TikTok Danmark
cand.scient.pol.

0:000:00