Debat

Vincent Hendricks: Digital valgkamp skal aktivere din vrede, angst og forargelse

DEBAT: Digital valgkamp er grundlæggende en kamp om vælgernes opmærksomhed. Og den vindes bedst ved at aktivere vores negative følelser, skriver Vincent Hendricks.

Digital valgkamp handler grundlæggende om at indfange vælgernes knappe ressourcer af opmærksomhed. Og det gøres bedst ved at aktivere vores negative følelser, skriver Vincent Hendricks.
Digital valgkamp handler grundlæggende om at indfange vælgernes knappe ressourcer af opmærksomhed. Og det gøres bedst ved at aktivere vores negative følelser, skriver Vincent Hendricks.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Vincent F. Hendricks
Professor, dr.phil., ph.d. samt leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet

Allerede i 1971 udtalte nobelpristageren i økonomi Herbert Simon sig profetisk om informationstidsalderen:

" ... i en informationsrig verden betyder rigdommen af information knapheden af noget andet: En knaphed af hvad det end er information forbruger. Hvad information forbruger er oplagt: Den forbruger modtagernes opmærksomhed."

At vi skal (for)bruge opmærksomhed for at blive informerede, gør den til en dyrebar ressource — den information, man er opmærksom på, bliver til ens erfarings- og vidensgrundlag – også i politik og i den forestående valgkamp.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Opmærksomhedens natur
Opmærksomhed er en ganske særlig form for ressource. Den er i modsætning til økonomiske midler og politisk magt mere ligeligt fordelt. Selvom nogle kan holde opmærksomheden længere tid og mere koncentreret end andre, er der — i forhold til andre ressourcer — kun marginale forskelle i mængden af opmærksomhed til rådighed for den enkelte. Den kan ikke akkumuleres og spares op, som penge kan.

I vores vågne tilstand (for)bruger vi konstant vores opmærksomhed: Vi er hele tiden opmærksomme på noget, men uden at vi af den grund løber tør. Det betyder dog ikke, at den uden omtanke bør spenderes på hvad som helst. For det ligger i opmærksomhedens natur, at den er begrænset.

At vi skal (for)bruge opmærksomhed for at blive informerede, gør den til en dyrebar ressource — den information, man er opmærksom på, bliver til ens erfarings- og vidensgrundlag – også i politik og i den forestående valgkamp.

Vincent F. Hendricks

Når den individuelle opmærksomhedskapacitet er fikseret, og mængden af opmærksomhed er konstant, bliver allokeringen af opmærksomhed et nulsumsspil for den enkelte: Det, at noget får opmærksomhed, betyder, at der er andet, som ikke gør. Udvælgelsen af information er afgørende for, hvordan man er informeret.

Vrede, angst og indignation
I valgkamp er det som oftest sådan, at afhængig af farve og placering i Folketingssalen er der helt bestemte temaer, man går til valg på. Det være sig flygtninge, grøn omstilling og så fremdeles. Dette er udvælgelsen – og resten handler om marketing, og hvordan der kan skabes opmærksomhed om præcis de udvalgte temaer i vælgerbefolkningen.

Studier viser, at det, der larmer, og i særdeleshed de temaer, der pirker til menneskers vrede, angst eller indignation – vrede over bilagsrod; angst for, at de fremmede kommer; indignation over politikernes pensioner eller socialt bedrageri – er meget smitsomt på nettet og kan tage uforholdsmæssigt megen opmærksomhed.

Vrede, angst og indignation er følelser karakteriseret ved, at de animerer os til at gøre noget – dele, kommentere, synes godt om eller kritisere. Sådanne følelser kendes inden for psykologien som 'negative aktivitetsmobiliserende' følelser. Over for dem står de 'positive aktivitetsdemobiliserende' følelser såsom lykke, glæde eller sympati. Det er tilstande, vi er i, uden man selv eller andre tilskyndes til at gøre noget ved det.

Skriver man på nettet, ”Hvor er jeg glad i dag”, så vil det ikke i nævneværdig grad blive delt i sammenligning med, hvis man skriver ”Det er også for galt med alle de %%&!@@@#€!! indvandrere, der vælter ind over grænserne”.

Når du deler
Det er blevet fastslået i forskningen, at mangt en fake news-historie er baseret på præcis de negative aktivitetsmobiliserende følelser, fordi de kan tiltrække sig store mængder opmærksomhed og spredes hurtigere end positive politiske fortællinger. Det er ikke primært algoritmer, der står for denne spredning - det er os selv, når vi bliver oprevede og dermed deler.

Så husk: Hvis der er en politiker, et budskab eller et valgtema, der virkelig gør dig vred i den kommende valgkamp, så kan det være, fordi nogen spekulerer i din opmærksomhed. Dette uafhængigt af om det, der formidles, er sandt eller et realiserbart valgløfte. Tænk blot på ”Build a Wall!” i USA eller valgløftet om en trafikring omkring København.

”Build a wall!” bliver formentlig aldrig til noget; trafikringen omkring København blev aldrig til noget. Men opmærksomhed – det fik begge politiske temaer rigelige mængder af.    

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Vincent F. Hendricks

Professor, dr. phil., ph.d., leder, Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet
exam.art. i filosofi (Københavns Uni. 1991), cand.phil. i filosofi (Københavns Uni. 1993), PhD i filosofi (Københavns Uni. 1997), dr.phil. (Aalborg Uni. 2004)

0:000:00