Corydon beskylder S for at politisere embedsværket: "Vi er i en krisesituation"

Hvis ikke det var gået galt med minksagen, var det nok gået galt et andet sted, mener tidligere S-minister Bjarne Corydon, som kritiserer regeringen for en hidtil uset politisering af embedsværket. S afviser: Forskellen er, at den nuværende regering er mere optaget af at gennemføre sine valgløfter end Thorning-regeringen, lyder det.

Bjarne
Corydon og Mette Frederiksen deler roser ud ved Nørreport Station sammen den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt i 2015. Den tidligere finansminister meldte sig
ud af partiet i slutningen af 2017, da han blev udnævnt til ansvarshavende
chefredaktør på Dagbladet Børsen. Arkivfoto. 
Bjarne Corydon og Mette Frederiksen deler roser ud ved Nørreport Station sammen den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt i 2015. Den tidligere finansminister meldte sig ud af partiet i slutningen af 2017, da han blev udnævnt til ansvarshavende chefredaktør på Dagbladet Børsen. Arkivfoto.  Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Christoffer Lund-Hansen

Bjarne Corydon er bekymret. 

På under to minutter bruger den tidligere socialdemokratiske finansminister tre gange ordet "krise", når han beskriver den tilstand, som embedsværket på Slotsholmen befinder sig i tre år inde i statsminister Mette Frederiksens (S) regeringstid.

"Det er åbenlyst, at embedsværket har gennemgået en politisering, og det er åbenlyst, at det har været meningen. Vi er i en krisesituation. Skredet er tydeligt, men ikke fuldendt," siger Bjarne Corydon. 

Kritikken fra Mette Frederiksens tidligere ministerkollega og partifælle tager blandt andet udgangspunkt i den store udskiftning i embedsværket samt det faktum, at regeringen har droppet brug af headhuntere. 

"Regeringen ligger i meget vidt omfang, som den selv har redt. Forud for man fik regeringsmagten, var man meget åben, eksplicit og direkte om, hvordan man ville rulle et program ud for at ændre den måde, som embedsværket i Danmark har været sat op på i moderne tid. Man siger eksplicit, at ens egne politiske interesser skal fylde mere. Det er ikke svært at regne sig frem til, at det så bliver på bekostning af fagligheden," siger Bjarne Corydon og tilføjer:

"Når man går ind med det program helt åbent, ruller det ud og konsekvent gør, som man har sagt, så er det også rimeligt, at der er en debat om konsekvenserne og de omkostninger, som det har. Det har haft vidtgående konsekvenser, og de konsekvenser er negative."

En del af det program - som Bjarne Corydon hentyder til - er, Mette Frederiksens oprettelse af et politisk sekretariat i Statsministeriet umiddelbart efter, at hun kom til magten.

Her placerede hun sin egen tidligere særlige rådgiver, Martin Rossen, som stabschef.

På et samråd i 2019 forklarede Mette Frederiksen, hvorfor den manøvre var nødvendig.

"Hvis jeg skal føre regeringens politik ud i livet, er jeg overbevist om, at det kræver et stærkere Statsministerium. For jeg tror faktisk ikke, vi ville kunne føre vores politik ud i livet, hvis vi fastholdt den organisation, der var der, da vi tiltrådte," lød det dengang fra statsministeren. 

Sådan har Mette Frederiksen ændret centraladministrationen

Mette Frederiksen har gennemført en række ændringer i centraladministrationen, siden hun blev statsminister.

Headhunterne er blevet droppet, når regeringen skal ansætte departementschefer, og Mette Frederiksen har oprettet strategisk sekretariat i Statsministeriet, hvor hendes daværende nærmeste rådgiver, Martin Rossen, blev ansat som stabschef.

I regeringens lidt mere end treårige levetid er der sagt farvel til 11 departementschefer, hvilket er et historisk højt antal.

Og i løbet regeringens to første leveår blev der ansat 27 nye presse- og kommunikationschefer på tværs af alle ministerier.

S: "Intet fordækt"

Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, mener, at Bjarne Corydon blander flere ting sammen i sin kritik af regeringen.

Han peger på, at Socialdemokratiet gik til valg på en forskellige mærkesager - herunder Arne-pensionen, et modtagecenter uden for EU, og at økonomien skulle følge med, når der kommer flere børn og unge.

Det er åbenlyst, at embedsværket har gennemgået en politisering, og det er åbenlyst, at det har været meningen. Vi er i en krisesituation.

Bjarne Corydon, tidligere finansminister

"Vi har tilrettelagt arbejdet på en måde, som har øget muligheden for at føre de her ambitioner ud i livet sammen med forskellige flertal i Folketinget. Det er fuldstændigt legitimt, og når der en dag igen kommer et blåt flertal i Danmark, er det også fuldstændigt legitimt, at det, som de er gået til valg på, også er det, som embedsværket hjælper flertallet i Folketinget med at realisere," siger Rasmus Stoklund. 

Han kalder det "afgørende", at befolkningen kan se, at det betyder noget, hvordan Folketinget er sammensat i den politik, der føres.

"Der er intet fordækt i, at embedsværket understøtter det til en hver tid siddende flertal i at gennemføre den politik, der har opbakning i Folketinget," siger han. 

Mener du ikke, at embedsværket - før I kom til magten - var i stand til at hjælpe med at gennemføre jeres politik?

"Igen bliver præmissen, at vi har foretaget en revolution i det danske embedsværk, og det er en voldsom overdramatisering. Men det er fornuftigt, at man har styrket den politiske rådgivning af de relativt få folkevalgte, som sidder for bordenden i ministerierne, så de over for et statsapparat med tusindvis af ansatte har bedre forudsætninger for at føre den politik, som der er opbakning til i Folketinget," siger Rasmus Stoklund.

Læs også

Afviser politisering af embedsværket

Rasmus Stoklund afviser blankt, at de senere års store udskiftning i embedsværket skulle være tegn på, at regeringen har politiseret embedsværket.

"De her mennesker er ansat på lige vilkår med alle andre ansatte i centraladministrationen. De er ansat på meritokratiske principper. De har søgt et job, så har de fået vægtet deres kvalifikationer, og så er de mest kvalificerede blevet ansat. Der er også blevet ansat folk med baggrund i de blå partier," siger han.

Den politiske ordfører understreger, at det princip gælder for alle embedsmænd, hvad enten der er tale om pressechefer eller departementschefer.

Trods kritik fra tidligere ministre ser Rasmus Stoklund derfor heller ikke noget problem i, at regeringen har sløjfet brugen af headhuntere, når den rekrutterer departementschefer for i stedet at overlade ansættelsesprocessen til Finansministeriets HR-afdeling.

"Sådan er det jo i en lang række ansættelser, at man er nødt til at søge jobbet for at få det," siger han. 

Artikelserie

Hvordan har Mette Frederiksen flyttet embedsværket? 

Under statsminister Mette Frederiksen (S) har der været en livlig diskussion af forholdet mellem politikere og embedsværk, og om regeringen har forrykket balancen mellem de to.

I en artikelserie undersøger Altinget, hvad der har forandret sig, og hvad det har af betydning.

Corydon: Det var gået galt før eller siden

Bjarne Corydon, der meldte sig ud af Socialdemokratiet i 2017, da han blev ansvarshavende chefredaktør for Dagbladet Børsen, fremhæver minkforløbet som eksempel på sin bekymring. 

"Det er billedet af, hvordan man kører maskinen, der er interessant. Man kan sige helt stille, at hvis det ikke var gået galt her, var det nok gået galt et andet sted," siger han. 

Vi har tilrettelagt arbejdet på en måde, som har øget muligheden for at føre de her ambitioner ud i livet sammen med forskellige flertal i Folketinget. Det er fuldstændigt legitimt.

Rasmus Stoklund, politisk ordfører i Socialdemokratiet

Den tidligere finansminister fremhæver rapporten om regeringens håndtering af covid-19 i foråret 2020 som eksempel.

Bag rapporten stod en ekspertgruppe ledet af professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen.

Eksperterne konkluderede blandt andet, at Statsministeriets vidtgående centralisering skabte flaskehalse og blokerede for bidrag til beslutningsforberedelsen, som kunne styrke beslutningsgrundlaget.

"Under kriseforløbet i foråret trådte Statsministeriet ind i en rolle, der gik ud over rammerne for Statsministeriets normale virksomhed," lød det blandt andet fra ekspertgruppen, der anbefalede, at Statsministeriet i fremtidige kriser vender tilbage til en mindre centraliseret og detailstyret rolle.

"På ryggen af et langt livs forskning i, hvordan man bedst forvalter magten i Danmark, sætter Jørgen Grønnegård Christensen fingeren på de skred, der er sket, og de risici, som det indebærer. Hvis man råber og skriger op om, at den debat er trumpisme, beskidt lejrtænkning og magtkamp, så går man helt forbi pointen," siger Bjarne Corydon. 

Bjarne Corydon refererer blandt andet til, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har beskyldt Venstre for trumpisme ved at skabe en mistillidsdagsorden over for ministre og myndigheder. 

"Det kan ikke nytte noget at putte med det. Og det kan ikke nytte noget, at dem, der siger det, bliver beskyldt for at jage personer. For der er et strukturproblem. Og regeringen har været helt åben om, at man er villig til at leve med det strukturproblem, fordi noget andet er vigtigere," siger han. 

"En gratis omgang"

Bjarne Corydons konklusion om, at ændringerne i centraladministration har medført, at tingene ville gå galt før eller siden, beskriver Rasmus Stoklund som "en gratis omgang, som man ikke kan efterprøve."

"Det er nemt at på afstand – med god tid til evalueringer – at sidde i sin chefredaktørstol og sige, at man burde have gjort sådan og sådan, når det drejer sig om beslutninger, som blev truffet på få timer og dage, hvor politikere og embedsfolk knoklede i døgndrift på at finde de bedst mulige løsninger. Det ændrer ikke på, at vi er kede af de fejl, der blev begået," siger han.

Ifølge Bjarne Corydon peger både minkforløbet og Grønnegård-rapporten på, at I har skabt nogle uhensigtsmæssige beslutningsstrukturer. Hvad siger du til den kritik?

"Jeg anerkender, at der er nogle processer, som kunne tilrettelægges anderledes. Det har man taget fat på. Nu er der eksempelvis krav om, hvad der skal fremgå af coveret på de sager, som ministre forelægges. Hvis der er noget afgørende i en sag i forhold til hjemmel eller andet væsentligt, så skal det fremgå tydeligt af coveret og ikke nede i et bilag," siger Rasmus Stoklund og tilføjer:

"Et andet initiativ – som ikke er realiseret endnu – er vores forslag om, at man kan indføre en form for rådføringspligt, som skal kunne aktiveres med kort aftræk i tilfælde af, at en krise rammer Danmark, så Folketinget straks tages i ed."

Blå bog

49-årige Bjarne Corydon har siden 2018 været topchef og ansvarshavende chefredaktør på Dagbladet Børsen. 

Fra 2011 til 2015 var han finansminister i Helle Thorning-Schmidts regering.

Før tiden som minister har Bjarne Corydon gennem mange år bestredet en række forskellige poster i Socialdemokratiet. 

Efter tiden på Slotsholmen var den tidligere finansminister partner i McKinsey og leder af McKinsey Center for Government.

Bjarne Corydon er gift og far til fire. 
 

Corydon: Mette Frederiksen er faldet for fristelsen

Den tidligere finansminister understreger, at hans analyse ikke handler om rød blok mod blå blok.

"Den fristelse, som Mette Frederiksen er faldet for, er ikke kun et rødt fænomen. Den har været lige så tilstedeværende på den blå side af stregen i Folketinget. Det handler om, at vi har magthavere, der er i stand til at tænke på andet end sig selv. Det må vi håbe, at vi får igen," siger Bjarne Corydon. 

Her er der en forskel til den regering, som Bjarne Corydon var en del af. Det er min klare fornemmelse, at man baserede sig mere på de indstillinger, som kom fra embedsværket, og så tog man dem ad notam fremfor at være optaget af det, som man selv var gået til valg på.

Rasmus Stoklund, politisk ordfører i Socialdemokratiet

Hvad mener du med, at Mette Frederiksen er faldet for fristelsen?

"Det er hårdt på alle leder og kanter at sidde i toppen af regeringen. Det er fysisk hårdt, det er psykisk hårdt, og det er forbundet med enorme risici. Fristelsen til at hoppe over, hvor gærdet er lavest, er dagligt til stede, for man har virkeligt brug for det. Derfor skal man disciplinere sig selv til at tage større hensyn og tænke på, hvad konsekvensen af det man laver, er, når man ikke er der længere," siger Bjarne Corydon og fortsætter:

"Derfor skal man omgive sig med mennesker, der kan rådgive og hjælpe en igennem processerne. Men de rådgivere skal jo udvælges på grund af deres faglighed. De skal kunne være helt inde i det politiske rum – og samtidig sikre plads til fagligheden derinde. Men faglighed kommer med begrænsninger, som kan være politisk ubekvemme. Og derfor kan stærk, faglig rådgivning for nogle politikere føles som et tab af magt."

Han forklarer, at politikerne derfor skal være stærke nok til at give afkald på den magt, som de fleste har trang til - og brug for - at have. 

"Det var den trang, som Mette Frederiksen så stærkt udtrykte før valget. Spørgsmålet er, om hun og blå politikere med tilsvarende længsler forstår, at de i realiteten bare hopper over, hvor gærdet er lavest. At det måske føles som om de er stærkere end deres forgængere, men at de målt over for opgaven med at løse landets udfordringer reelt er svagere og mere sårbare," lyder det fra Bjarne Corydon, der tilføjer:

"Det er ligesom fristelsen til at spise eller servere dessert hele tiden. Over tid bliver det mere og mere tydeligt, at der også skal noget havregryn i maven." 

Læs også

Ordkrig 

Selvom Bjarne Corydon mener, at der er sket et tydeligt skred i embedsværket i de seneste år, advarer han mod at ændre det danske system ved at gøre op med det neutrale embedsværk og i stedet indføre en model som i eksempelvis Sverige, Norge og USA, hvor man har politisk udpegede embedsmænd i toppen af ministerierne.

Rasmus Stoklunds respons taler glimrende og tankevækkende for sig selv. Hans vrangforestilling om at bedre fagligt funderet ledelse var apolitisk, siger alt om tidens store problem. Det forholder sig jo lige omvendt.

Bjarne Corydon, tidligere finansminister

Ifølge ham ville indførelsen af politiske kabinetter nemlig fuldende skredet.  

"Det ville være en tragedie, men vi kan lige så godt sige åbent, at krisen er så dyb, at Karsten Dybvad sidder i spidsen for et udvalg, der i en lykkeligere verden skulle handle om at gøre et godt system bedre, men nu handler det om at lave en turnaround i en situation, der er krisepræget. Det er man nødt til at sige åbent," siger Bjarne Corydon med henvisning til Djøfs ekspertudvalg, der skal se nærmere på forholdet mellem politikere og embedsmænd, som ledes af Karsten Dybvad.

Rasmus Stoklund bestrider, at embedsværket er i krise.

"Jeg er uenig i præmisserne for den diagnose. Jeg mener faktisk, at vi har et ret professionelt og velfungerende embedsværk i Danmark. Jeg kan slet ikke få øje på, at der skulle være brug for en turnaround eller nogle af de andre dystopiske meldinger, som ligger i de her anklager," siger han. 

Hvorfor har Socialdemokratiet et grundlæggende andet syn på regeringsførelse i dag, end da Bjarne Corydon var finansminister?

"Jeg deler vurderingen i den forstand, at den her regering i høj grad har været optaget af at gennemføre de løfter, som vi gik til valg på i 2019," siger Rasmus Stoklund, der henviser til en gennemgang fra Mandag Morgen, som viser, at Mette Frederiksen har gennemført størstedelen af sine 365 valgløfter i denne regeringsperiode.

"Her er der en forskel til den regering, som Bjarne Corydon var en del af. Det er min klare fornemmelse, at man baserede sig mere på de indstillinger, som kom fra embedsværket, og så tog man det ad notam fremfor at være optaget af det, som man selv var gået til valg på."

Ifølge Bjarne Corydon understreger det svar hans analyse. 

"Rasmus Stoklunds respons taler glimrende og tankevækkende for sig selv. Hans vrangforestilling om at bedre fagligt funderet ledelse var apolitisk siger alt om tidens store problem. Det forholder sig jo lige omvendt. Det krævede en del mere politisk mod og ledelseskraft at gøre det fagligt rigtige end at lade kommunikation til kernevælgere gøre udslaget," svarer han tilbage. 

Til trods for det - som Bjarne Corydon mener - er en dyb krise i det danske embedsværk, slutter han med en advarsel til Danmarks næste regering.

Hvordan bør en ny regering – uanset partifarve – tilgå denne diskussion?

"Jeg vil kraftigt fraråde en udrensning. Jeg vil kraftigt tilråde, at man som et tydeligt programpunkt får rettet op på tingene fremadrettet," siger han. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjarne Corydon

Adm. direktør, chefredaktør, Dagbladet Børsen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2000)

Rasmus Stoklund

MF (S)
cand.scient.pol (Københavns Uni. 2012)