1. behandling af forslag til folketingsbeslutning om at nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på at sikre ordentlige forhold for prostituerede (B 48).
Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 132, folketingsåret 2019-20.
Forslagsstillerne (V, KF, NB og LA) ønsker at nedsætte en arbejdsgruppe med det formål at afklare de juridiske rammer for prostitution i Danmark. Arbejdsgruppens resultater skal indeholde anbefalinger til en forbedret indsats, der sikrer en vej ud af prostitution, herunder anbefalinger om forebyggelse af sociale problemer, rådgivning og tilbud om sociale støtte. Formålet er, at prostituerede i Danmark opnår en vis grad af sikkerhed og rettigheder.
Forslagsstillerne ønsker arbejdsgruppen nedsat in1. marts 2021.
Forslaget er fremsat af Brigitte Klintskov Jerkel (K), Birgitte Bergman (K), Mona Juul (K), Mai Mercado (K), Søren Pape Poulsen (K), Heidi Bank (V), Marie Bjerre (V), Karen Ellemann (V), Eva Kjer Hansen (V), Anni Matthiesen (V), Fatma Øktem (V), Peter Seier Christensen (NB), Lars Boje Mathiesen (NB), Mette Thiesen (NB), Pernille Vermund (NB), Henrik Dahl (LA), Ole Birk Olesen (LA) og Alex Vanopslagh (LA).