Dekan og udviklingsdirektør advarer: Pas på erhvervsfremme uden evidens

Af Niels Christian Nielsen og Kim Kofod Hansen
Hhv. dekan for Science og Technology på Aarhus Universitet og udviklingsdirektør i Region Midtjylland

Skal offentlig erhvervsfremme fremtidssikre væksten i de danske virksomheder – og dermed vores velfærd – kræver det, at vi rundt om virksomhederne opbygger solide økosystemer. Det gælder for nye teknologier, nye iværksættere og bæredygtig vækst, der gavner både miljøet, erhvervslivet og samfundet som helhed.

Danmarks konkurrencedygtighed afhænger af hele det danske erhvervslivs evne til omstilling til et samfund, hvor digitalisering og disruption er grundvilkår, og hvor bæredygtighed, for eksempel i form af evnen til at udnytte de muligheder, der ligger i FN's verdensmål, i stigende grad bliver et konkurrenceparameter.

Skal vi realisere det fulde potentiale, er det samtidigt helt afgørende, at vi formår at koble viden, innovation og erhvervsfremme, der hvor behov og muligheder er. Selv de mest globale udfordringer skal angribes med et geografisk udgangspunkt. De innovative ideer kommer alle steder – og de skal på den basis identificeres, understøttes og udvikles i tætte partnerskaber.

Vi vil opfordre til, at regeringen udnytter styrken i de regionale partnerskaber frem for at overlade kontrollen med de offentlige midler til private aktører i kombination med nogle få embedsmænd placeret centralt i Erhvervsstyrelsen.

Kim Kofod Hansen og Niels Christian Nielsen
Udviklingsdirektør, Region Midtjylland, og dekan, Aarhus Universitet

Samarbejde og vidensoverførsel skal foregå på alle planer – lokalt, nationalt og globalt – og selv i et lille land som Danmark er der markante regionale forskelle. For eksempel i forhold til adgangen til medarbejdere, kompetencer og specialiserede udviklings- og forskningsmiljøer.

De forskelle skal erhvervsfremmeindsatsen tage højde for, hvis vi skal skabe grundlag for vækst i hele landet.

Derfor er det ærgerligt, at forenklingsudvalget nu vil centralisere, uden at forholde sig til hvordan det påvirker de eksisterende regionale "økosystemer".

Hold fast i den opbyggede viden
Gennem ti års arbejde i de regionale vækstfora har lokale og regionale politikere i tæt samarbejde med det regionale erhvervsliv og de regionale videninstitutioner høstet stor erfaring og systematisk viden – både lokalt og internationalt – om, hvad der virker. 

Vi ved, at partnerskaber mellem det offentlige, forskningsmiljøerne og virksomhederne skaber grundlag for vækst. Men vel at mærke partnerskaber, der baserer sig på regionale styrkepositioner og herfra udmønter sig i landsdækkende erhvervsklynger.                                                        

I Region Midtjylland oplever vi lige nu effekten af det regionalt forankrede partnerskab, som vækstforum repræsenterer. Ikke mindst på fødevareområdet, hvor landsdelen uden sammenligning har den største specialiseringsgrad - og med 39 procent også den største andel af den danske fødevareeksport.

Et andet område er bioøkonomi, hvor regionen af EU er udpeget som frontløber. Disse og mange flere resultater bygger på ti års fælles politisk, forsknings- og erhvervsmæssig satsning.

Stærk bevægelse i gang
Det er naturligvis også på den baggrund, at Arla har placeret sit nye forsknings- og udviklingscenter i Agro Food Park, der huser en lang række innovative større og mindre virksomheder og organisationer. Og det er af samme grund, at Aarhus Universitet placerer sine fødevareaktiviteter samme sted.

Her leverer universitetet forskning, innovation og viden til virksomhederne i form af veluddannede dimittender. Iværksættere og virksomheder leverer skaberkraft og risikovillighed – og det offentlige leverer muligheder i form af politisk fokus og målrettede investeringer i udviklingsprogrammer.

I det hele taget oplever vi en stærk bevægelse i forhold til de regionalt forankrede offentligt-private partnerskaber med nationalt og internationalt fokus. Ikke kun på fødevareområdet, men også i forhold til de markante globale udfordringer, som håndteret rigtigt også repræsenterer muligheder for dansk erhvervsliv. For eksempel i forhold til klimatilpasningsløsninger, vandteknologi, udvikling af avancerede materialer og cirkulær bioøkonomi.

Et konkret eksempel er Vækstforums støtte til Center for Biorefinery Technologies, som Aarhus Universitet åbner i løbet af 2019 ved Foulum. Her er tale om et enestående nationalt test- og demonstrationsanlæg, der får kapacitet til at raffinere 20 tons grøn biomasse i timen og giver især små og mellemstore virksomheder adgang til at udvikle helt nye produkter til gavn for væksten, virksomhederne, miljøet, folkesundheden og hele det danske samfund.

Klynger må drives frem i fællesskab
Det brede samfundsperspektiv og de tætte partnerskaber er nogle af de store styrker ved den regionale erhvervsfremme. Med den centralisering forenklingsudvalget foreslår, risikerer disse værdier og en væsentlig del af økosystemet at gå tabt. 

Forenklingsudvalget fokuserer entydigt på rådgivning af virksomhederne, men effektiv erhvervsfremme er mere end det.

Både konkrete erfaringer og international evidensbaseret forskning fastslår derfor også, at der skal mere end én type af aktører til at udvikle velfungerende erhvervsklynger.

Det er den evidens, som den regionale erhvervsfremmeindsats tager udgangspunkt i, og vi vil opfordre til, at regeringen udnytter styrken i de regionale partnerskaber frem for at overlade kontrollen med de offentlige midler til private aktører i kombination med nogle få embedsmænd placeret centralt i Erhvervsstyrelsen.

Vækst på baggrund af vidensbaserede løsninger på globale udfordringer kræver regionalt fokus, og det kræver et bredt spektrum af aktører og virkemidler.

I dag er de virkemidler samlet i de partnerskaber, der udgår fra regionale vækstfora.  Det vil være en alvorlig fejl at nedlægge dem – ikke mindst hvis man gør det uden et udtømmende svar på, hvordan den opgave skal løses i fremtiden.