Debat

Enhedslisten: Sådan vil vi rette op på ti års nedskæringspolitik i kommunerne

DEBAT: Hvis velfærden skal langtidssikres i kommunerne, skal Danmark melde sig ud af EU’s finanspagt, og der skal gennemføres en solidarisk reform af refusions- og udligningssystemet, skriver kommunalordfører for Enhedslisten Finn Sørensen.

Efter næsten ti års nedskæringspolitik hænger velfærden i laser, mener Finn Sørensen.
Efter næsten ti års nedskæringspolitik hænger velfærden i laser, mener Finn Sørensen.Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Finn Sørensen (EL)
Kommunalordfører for Enhedslisten

En ny regering arver tre store opgaver, som Lars Løkkes regering ikke har været i stand til at løse:

  1. Kommunerne skal tilføres de nødvendige midler, så de kan løfte den hastigt voksende opgave med at skabe ordentlig velfærd for børn, unge og gamle.
  2. Der skal gøres op med budgetloven og sanktionsregimet, så kommunerne rent faktisk tør bruge de penge, der aftales med regeringen.
  3. Der skal gennemføres en solidarisk udligningsreform, som fordeler midlerne til kommunerne på en langt mere retfærdig måde, end tilfældet er i dag.

De tre spørgsmål står allerede højt på dagsordenen i valgkampen, og alle partier er forpligtet til at give konkrete svar på dem.

Efter snart ti års nedskæringspolitik hænger velfærden i laser.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

En giftig cocktail
Årsagen er en giftig cocktail af budgetlov og en alt for snæver økonomisk ramme.

I 2012 vedtog R-S-SF-regeringen sammen med højrefløjen at tilslutte Danmark til EU's finanspagt.

Så valget er det samme, som det hele tiden har været: Hvad er vigtigst, velfærd eller skattesænkninger?

Finn Sørensen
Kommunalordfører for Enhedslisten

Dermed bandt de sig til at håndhæve nedskæringspolitikken gennem en stram budgetlov med loft over service og anlæg og voldsom opstramning af de sanktioner, som VK-regeringen havde indført

Det er den direkte årsag til, at kommunerne i perioden 2010-17 har brugt 31 milliarder kroner mindre, end de måtte ifølge økonomiaftalerne med regeringen.

Det har kostet 35.000 fuldtidsstillinger, især pædagogisk personale, folkeskolelærere og social- og sundhedspersonale.

Filmen er knækket
Nu er filmen knækket hos borgerne, personalet og kommunerne. Forældrene protesterer og arrangerer 6. april demonstrationer i mindst 15 byer. En lang række fagforeninger kræver opgør med budgetloven.

På KL-topmødet vedtog man et forslag fra Helsingør Byråd med fem skarpe ændringer af budgetloven.

Samme dag udsendte 22 borgmestre fra Venstre og Socialdemokratiet en appel til Folketinget. De påpegede, at vi frem mod 2030 bliver 70.000 flere børn og 213.000 flere ældre (75+), og at det kræver 40.000 flere kommunalt ansatte, hvis vi skal bevare samme velfærdsniveau som i dag.

KL-topmødet og borgmestrene kræver, at der indbygges en automatisk regulering i finansloven, som tager højde for dette.  

Det er Enhedslisten helt enig i. Men der skal mere til, hvis vi skal langtidssikre velfærden i kommunerne.

Læs også

Investere i fremtiden
Det er ikke nok at holde skindet på næsen. Vi skal også rette op på velfærdstabet siden 2010 og investere i fremtiden. Derfor skal væksten i kommunernes (og regionernes) økonomi følge den almindelige velstandsstigning i samfundet. Det betyder, at servicerammen skal vokse med 1,3 procent om året. Det vil sige cirka 3,5 milliarder kroner om året frem mod 2025. 

Budgetloven og de dertil hørende sanktioner skal afskaffes, så kommunerne tør bruge de penge, de faktisk må i henhold til økonomiaftalerne. Der er rigeligt med styringsinstrumenter i forvejen og ingen grund til at regere med trusler. Det vil kræve, at Danmark melder sig ud af EU's finanspagt, men det er nemt nok, vi kan bare sende en mail. Se Enhedslistens analyse og forslag her.

Der skal gennemføres en solidarisk reform af refusions- og udligningssystemet. Landsudligningsprocenten skal øges til det niveau, som gælder for hovedstadsområdet. Refusionsreformen fra 2016 rammer hårdt i kommuner med mange langtidssyge og -ledige. Det skal ændres, så staten betaler 80 procent af kommunernes udgifter til ydelser, som kommunerne ikke har de store muligheder for at påvirke. Det kan ikke gøres uden at ”gøre kagen større”, som de 22 borgmestre så rigtigt peger på. Se Enhedslistens model for solidarisk udligning her.

De forslag kommer en ny regering til at forholde sig til.

Velfærd eller skattesænkninger?
Vi kender indvendingerne. Det er der ikke råd til. Jo, der er, hvis vi fordeler velstanden retfærdigt.

Vores forslag koster ikke mere, end skiftende regeringer har klattet væk i skattesænkninger til virksomhedsejerne og de ti procent rigeste gennem de sidste 16 år.

Alene i Lars Løkke Rasmussens tid er der givet skattesænkninger frem til 2025 på 27 milliarder kroner. Så valget er det samme, som det hele tiden har været: Hvad er vigtigst, velfærd eller skattesænkninger?

Men hvis det skal lykkes at sikre velfærden, så skal vi styrke den samlede front af borgere, fagforeninger og kommuner, som udvikler sig i disse uger.

Bedre optakt til et folketingsvalg og dannelsen af en ny regering kan vi ikke få.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Finn Sørensen

Fhv. MF (EL), medlem, Enhedslistens hovedbestyrelse
student (1965)

0:000:00