Debat

Formand: Borgerråd styrker nærdemokratiet og leverer håndfaste resultater

DEBAT: Siden Odenses byråd etablerede landets første borgerråd i foråret, har rådet sat aftryk på nærdemokratiet og på kommunens budget for næste år, skriver formand Stig Holmelund Jarbøl.

Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) nedsatte Odenses borgerråd for at "lave politik med ørene". Rådet har sat aftryk på budgettet for næste år, skriver formand Stig Holmelund Jarbøl. — Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) nedsatte Odenses borgerråd for at "lave politik med ørene". Rådet har sat aftryk på budgettet for næste år, skriver formand Stig Holmelund Jarbøl.Foto: Malene Anthony Nielsen/Ritzau Scanpix

3. december 2019 kl. 04.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Stig Holmelund Jarbøl
Formand for Odense Kommunes borgerråd og rektor på HF & VUC FYN

Konkret politik, som kommer til at gøre en forskel i hverdagen, udformet af borgerne.

Sådan vil jeg helt kort opsummere effekten af det borgerråd, som i Odense har gennemgået byens velfærdsudfordringer. Da byrådet i efteråret indgik budgettet for næste år, kunne man tydeligt se aftrykkene fra det 100 mand store borgerråd, som havde afleveret sine anbefalinger til politikerne nogle måneder forinden.

Byrådet i Odense etablerede i foråret landets første borgerråd. En formand og 99 tilfældigt udvalgte borgere fordelt efter køn og alder og sammensat, så alle bydele var repræsenteret og med stor spændvidde i uddannelse og beskæftigelse.

Jeg har set og oplevet, at et borgerråd både kan styrke det nære demokrati og levere håndfaste resultater.
Stig Holmelund Jarbøl
Formand for Odense Kommunes borgerråd og rektor på HF & VUC FYN

Opgaven lød på at gennemgå de velfærdsudfordringer, der venter de kommende år, rangere udfordringerne og levere anbefalinger til politikerne i byrådet.

Politikere følger rådets anbefalinger
Borgerrådet fik sat aftryk både på nærdemokratiet og på kommunens budget for næste år.

Budgettet afsætter flere millioner til at styrke den demokratiske samtale i byen, til at udforme en regulær tiårsplan for velfærden, til at mindske bureaukratiet i kommunen og til at udforme en ungepakke, som skal styrke de unges trivsel og hjælpe dem godt på vej mod uddannelse og job.

Alt sammen elementer, som borgerrådet havde anbefalet politikerne at prioritere.

Efter at borgerrådet havde afleveret sine anbefalinger til byrådet, tog politikerne papirerne med ind i budgetforhandlingerne. Der var ikke stillet garantier om, at anbefalingerne ville blive omsat til konkret politik, men det var det, det endte med.

Som formand for borgerrådet bilder jeg mig ikke ind, at borgerrådet fandt helt nye, geniale løsninger på velkendte udfordringer, eller at politikerne ikke i forvejen var bevidste om både presset på velfærden og behovet for at hjælpe vores unge godt i vej.

Men borgerrådet satte fokus på de områder, som for alvor trænger til at blive prioriteret – set med borgernes øjne.

Læs også

Ny debat: Er borgerinddragelse en fornyelse af det nære demokrati eller en pseudopolitisk syltekrukke?

Styrken ligger i bred sammensætning
Det er netop det, som et borgerråd skal. Borgerne skal være eksperter i at være borgere. Vi skal ikke agere politisk eller som sagsspecifikke eksperter. Det har vi andre kvalificerede folk til.

Sagt med andre ord: I et demokrati skal vi fremme den demokratiske proces – alternativet er utænkeligt – og det kvalificerer de politiske beslutninger, når borgere på et oplyst grundlag kommer med forslag til indsatser og prioriteringer.

Det kræver selvfølgelig, at borgerne har lyst til at være med i den demokratiske proces, og konklusionen fra Odense er entydigt, at borgerne meget gerne deltager.

Unge, ældre, ufaglærte, højtuddannede. Styrken i et borgerråd ligger i en bred sammensætning af folk med forskellige baggrunde, så man både afspejler byens befolkning og får de nødvendige forskellige perspektiver.

Brug borgerrådets styrke mere
I Odenses borgerråd oplevede jeg, at borgere, der bruger tid på at sætte sig ind i en prioriteringsdagsorden, er i stand til at give kvalificerede forslag til politikkerne – også selvom borgerne ikke har det fulde overblik over, hvor store udfordringer det giver, når antallet af børn og ældre stiger så drastisk, som det er tilfældet.

Jeg håber, at andre vil lade sig inspirere af Odenses borgerråd, som endte med at levere kvalificeret indhold til politikernes arbejde.

Hvis andre vil læne sig op ad erfaringerne fra Odense, skal de huske at gøre forarbejdet grundigt. En demokratisk proces med et borgerråd forudsætter, at der er kræfter til at understøtte og facilitere arbejdet.

Det er et stort arbejde, og det er svært at ramme den helt rette balance mellem at klæde borgerne fagligt på, give dem god tid til at debattere og samtidig ikke kræve for mange timers frivilligt arbejde.

Jeg har set og oplevet, at et borgerråd både kan styrke det nære demokrati og levere håndfaste resultater. Lad os bruge borgerrådets styrke noget mere. Der er masser af presserende dagsordener at tage fat på.

Omtalte personer