Forskere advarer: Lav valgdeltagelse ved KV17 vil udfordre lokaldemokratiet

Af Yosef Bhatti (VIVE)
Jens Olav Dahlgaard (CBS)
Jonas Hedegaard Hansen (KU)
Kasper Møller Hansen (KU)
Ulf Hjelmar (VIVE)

Kommunal- og regionsrådsvalget 21. november nærmer sig med hast. Snart skal vi igen stemme om, hvem der skal være vores repræsentanter i kommunalbestyrelserne og regionsrådene og dermed hvem der på borgernes vegne får ansvaret for at prioritere og fordele en række helt centrale kerneydelser i vores velfærdssamfund.

Valgdeltagelsen er en af demokratiets grundpiller. Det er vigtigt for os som borgere at stemme og have indflydelse på, hvem der skal repræsentere vores interesser. Og politikernes legitimitet hviler blandt andet på, at man har et bredt folkeligt mandat og dermed udtrykker folkets vilje. Er der få borgere, der stemmer til et kommunalvalg, kan det svække kommunalbestyrelserne og deres legitimitet.

Jo lavere valgdeltagelse, jo større ulighed
Men hvordan står det egentlig til med deltagelsen ved kommunalvalg? Set i internationalt perspektiv har vi en høj og stabil valgdeltagelse i Danmark. Figuren viser valgdeltagelsen til kommunalvalg i Danmark siden 1970. Som man kan se, har deltagelsen ved de fleste valg været omkring 70 procent. Den mest markante undtagelse er det såkaldte tripel-valg i 2001, hvor valget til byråd og amtsråd faldt samtidig med et folketingsvalg, hvilket fik valgdeltagelsen til at stige markant (se figur i bunden af artiklen).

Alligevel er der god grund til at fokusere på valgdeltagelsen frem mod kommunalvalget 21. november 2017.

For det første er en deltagelse på omkring 70 procent til kommunal- og regionsrådsvalg markant mindre end til folketingsvalg, hvor gennemsnitligt 86 procent af de stemmeberettigede deltager. Der er med andre ord potentiale for at få flere til stemmeurnerne 21. november. Beregninger viser eksempelvis, at over 100.000 flere borgere i alderen 22-29 år ville stemme, hvis denne aldersgruppes deltagelse ved kommunal- og regionsrådsvalg var på samme niveau som ved folketingsvalg.

Valgdeltagelsen er ulige, og man kan til en vis grad tale om et demokratisk A- og B-hold. Falder valgdeltagelsen, er der en risiko for, at uligheden vil blive endnu mere markant.

Yosef Bhatti (VIVE), Jens Olav Dahlgaard (CBS), Jonas Hedegaard Hansen (KU), Kasper Møller Hansen (KU) og Ulf Hjelmar (VIVE)

For det andet er der betragtelige uligheder i valgdeltagelsen, og det er ikke et sundhedstegn for demokratiet. De uligheder gælder eksempelvis de 72 procent valgdeltagere ved det seneste kommunalvalg i 2013. Dykker man ned i tallet, ser man, at deltagelsen var under 58 procent blandt de 19-21-årige, mens den var over 84 procent blandt de 60-69-årige.

Større kampagner mod ulighed 
Disse uligheder er betydeligt større ved kommunalvalg end ved folketingsvalg. Det er typisk de mindst politisk interesserede, der trækkes op af sofaen, når der er stor opmærksomhed omkring et valg – og det er der i højere grad ved folketingsvalg end kommunalvalg. I grove træk kan man altså sige, at jo flere, der stemmer, jo større bliver ligheden i valgdeltagelsen.

For det tredje har der været forholdsvis store udsving i deltagelsen ved de seneste kommunalvalg. I 2009 var valgdeltagelsen med kun 65,8 procent historisk lav. Valgdeltagelsen var meget lav blandt eksempelvis unge – således havde 19-21-årige en valgdeltagelse på under 45 procent. Den lave og ulige deltagelse ledte til bekymring blandt en række samfundsaktører.

Derfor gennemførte ministerier, Folketinget, KL, Danske Regioner, DUF, flere medier og andre aktører store kampagner ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2013 for at få borgerne til at stemme. Valgdeltagelsen endte på 72 procent, og det kan sandsynligvis blandt andet tilskrives den øgede opmærksomhed omkring kommunalvalget. Ydermere faldt uligheden i valgdeltagelse eksempelvis i forhold til alder, hvor det særligt lykkedes at trække de unge op af sofaen.

Hvor mange vil stemme ved det kommende kommunalvalg?
I forhold til valgdeltagelsen til det kommende kommunalvalg i november ser vi en række udfordringer.

Indtil videre er der langt mindre fokus på at oplyse om valget og vigtigheden af at stemme til november, end vi så ved valget i 2013. Hver gang vi afholder valg, er der nye vælgere, der skal ”lære at stemme”. Ved kommunalvalget i 2017 kan over en kvart million unge og indvandrere stemme for første gang ved et kommunal- og regionsrådsvalg. Vedligeholdelsen af det demokratiske engagement og deltagelse er altså en kontinuerlig proces, der er vigtig at være opmærksom på.

Derudover er der i forhold til seneste valg sket et fald i den andel af vælgere, der på forhånd siger, at de helt sikkert vil stemme. Hvor 75 procent i 2013 gav udtryk for dette, er andelen faldet til 70 procent i 2017. Selvom man skal være varsom med at tolke alt for håndfast på en sådan stemmeintention, kunne det som minimum tyde på, at man ikke uden videre kan forvente en høj valgdeltagelse. Det styrker vigtigheden af oplysningsindsatsen.

Vores formål er ikke at male fanden på væggen. Lokaldemokratiet er grundlæggende stærkt og sundt, særligt når vi sammenligner os internationalt. Men der er udfordringer. Valgdeltagelsen er ulige, og man kan til en vis grad tale om et demokratisk A- og B-hold. Falder valgdeltagelsen, er der en risiko for, at uligheden vil blive endnu mere markant.

Derfor er det vores håb, at der frem til kommunalvalget 21. november vil komme yderligere fokus på at oplyse om valget og mobilisere alle borgere. Med en høj valgdeltagelse får kommunalbestyrelserne og regionsrådene et stærkt folkeligt mandat og kommer til at afspejle ikke blot en mindre del af befolkningen, men hele befolkningen.

Se mere:

Bhatti, Y. (2017): Potentialeberegninger for valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2017, København: KORA.

Bhatti, Y.; J.O. Dahlgaard; J.H. Hansen and K.M. Hansen (2014): Hvem stemte og hvem blev hjemme?, CVAP Working Paper Series 2/2014, København: Københavns Universitet.

Hjelmar, U. og J. Mizrahi-Werner (under udgivelse): Lokaldemokratiet og borgerne. København: VIVE.