Lokalpolitiker: Fri og kritisk presse findes ikke 12 kilometer fra Christiansborg

DEBAT: Lever Danmark selv op til de idealer om fri og kritisk presse, som vi ihærdigt har indført i Mellemøsten og Asien? Det spørger Ebbe Kyrø fra kommunalbestyrelsen i Dragør om.

Af Ebbe Kyrø
Kommunalbestyrelsesmedlem, Tværpolitisk Forening, Dragør Kommune

Jeg bor i Dragør og er medlem af Dragør Kommunalbestyrelse. Blot 12 kilometer fra Christiansborg skal vi sætte rammerne for en god tilværelse for kommunens 14.000 indbyggere.

Men vi er næsten væk fra de traditionelle mediers bevågenhed, hvis rolle det blandt andet er at holde et vågent øje med, at politikerne ikke misbruger deres magt.

Her savner vi i høj grad den uafhængige og kritiske presse, som vi i en lang årrække har arbejdet så ihærdigt på at indføre andre stedet i verden.

Først i Østeuropa og siden i Fjern- og Mellemøsten. Men den fjerde statsmagt er svær at finde hos os - 12 kilometer fra Christiansborg.

Vås og styrede partsindlæg dominerer
Som bekendt er kommunikation som vand, der altid flyder den nemmeste vej. Og kommer kommunikation ikke ud i rettidig og uafhængig form, kommer den ud som rygter.

Vi har i Dragør en række medier: Ugeaviserne Dragør Nyt og Amager-Bladet, netavisen Dragør Nyheder og TV 2/Lorry. Kun undtagelsesvis finder en nyhed fra Dragør vej til landsdækkende medier.

Den mest rettidige form for kommunikation fra kommunen kommer fra borgmesteren selv, som helt uden skrupler sidder klar ved tastaturet 24/7 for på Facebook at fortælle ”alle de gode historier om Dragør”.

Som den eneste fuldtidsansatte politiker har han jo ret let spil på dette område. Faktisk har han fundet på et nummereringssystem til sine historier, så de kan indgå i hans politiske husholdningsregnskab.

Men kan man nu sammenligne dette med gamle østeuropæiske forhold, hvor magthaverne samtidig sad på medierne? Eller er der snarere tale om at udfylde en tom plads i medielandskabet?

Pressedækning uden journalistisk gatekeeping
I Dragør har vi én trykt ugeavis, Dragør Nyt. Den udkommer hver tirsdag, og det har den gjort gennem 61 år.

Avisens redaktion gør en helhjertet indsats for at dele sol og vind lige i forhold til forskellige partiers læserbreve. Den er også et samlingssted, som styrker den lokale sammenhængskraft.

Men avisen har ikke en leder eller andre meningsgenrer, hvor politikere ud fra et mere neutralt ståsted kan blive hægtet op på konsekvenser omkring udtalelser og holdninger.

Den anden papiravis er Amager-Bladet, som har en journalistisk dækning af hele Amager, og da Dragør befolkningsmæssigt fylder meget lidt, bliver den journalistiske dækning også pladsmæssigt begrænset.

Af Amagers samlede befolkning er det en mindre del, som nogensinde har været i Dragør, så det sætter ligesom rammen for den mediemæssige interesse.

Og så er der netmedierne. I starten af 2018 gik et frivilligt drevet webmedie i luften: Dragør Nyheder.

Initiativet er en udløber af en Facebookgruppe med mere end 9.000 medlemmer, og det er – som navnet antyder – nyheder med relevans for Dragørs borgere.

Dette websted udfylder et hul i Dragørs nyhedsformidling, men det er ikke et medie, som forholder sig professionelt til genrer og holdninger.

Det glade engagement gør det også besværligt som læser at afkode indholdet, for hvad er partsindlæg, og hvad er redaktionelt bearbejdet stof? Sidstnævnte har vi endnu ikke set.

Og endelig er der Facebook, hvor debatten har frit løb. Med Facebook som et af de væsentlige medier til døgnformidling af nyheder i Dragør Kommune har vi fået endnu et anslag mod den journalistiske gatekeeperfunktion, som netop skal modgå vitterligt vås.

Fri meningsdannelse er forudsætning for demokrati
Den væsentligste af alle forudsætninger for demokratiet er den frie meningsudveksling. Det er en forudsætning, vi i Danmark ved skåltaler har stået last og brast om.

Vi skal have enhver sag belyst fra flere sider, så argumentet kan tale med sin ”egen tvangfri tvang”.

I en kommune bliver holdninger let vekslet til politiske vedtagelser. Derfor skal grundlaget holde. Dragørs situation er næppe enestående i kongeriget. Men hvordan får vi en uafhængig presse helt ud i de små kommuner?

I Dragør er TV 2 Lorry vores lokal-TV, men man kan spørge om, hvor lokalt mediet er, når deres arbejdsområde omfatter 1,9 millioner indbyggere?

De dækker Dragør i nålestiksoperationer 1ø-2 gange om måneden, og der er langt imellem, at de forholder sig til politik. Med 70 medarbejdere burde de have muskler til at komme mere ud i krogene.

Hvis vi bare kunne få én af dem til at interessere sig fuldtids for Dragør, ville meget være vundet.

En anden mulighed er at veksle noget af mediestøtten til TV-stationerne og dagbladene til medier, som dokumenteret kan levere en kritisk og uafhængig journalistik i lokalområderne. Se det vil være public service!

Men vi kan også vende situationen om og spørge, hvilken offentlighedsstruktur og hvilke medier vi ville anbefale staterne i Mellemøsten. Lever vi selv op til det? Eller skal vitterligt vås fortsat være toneangivende i udvalgte lokalområder?

Forrige artikel Ingeniør: Kejserens nye letbane Ingeniør: Kejserens nye letbane Næste artikel Radikale: Regeringens ghettoudspil har fat i den lange ende Radikale: Regeringens ghettoudspil har fat i den lange ende