Vive-eksperter: Kommuner bør overveje at bruge overskydende opsparing på at nedbringe gæld

Aktuelt er der tænkeligt også en vis usikkerhed med hensyn til virkningerne af inflationen, som er blevet højere end de prisstigninger, der lå i økonomiaftalens forudsætninger. Det vil nogle kommuner muligvis netop se som en god grund til at have en pæn og måske endda rigelig kassebeholdning.

Endelig har det som bekendt været nærmest gratis at låne penge for kommunerne indtil for nyligt, hvilket også kan have mindsket lysten til gældsreduktioner.

Tid til gennemgang af låneporteføljen

I dag befinder vi os i et nyt rentemiljø – og det gælder også for kommunerne. Over de seneste par måneder er renten for kommunernes låntagning således steget væsentligt, selv om det dog stadig er en del billigere for kommuner end for for eksempel privatpersoner at låne penge.

Det økonomiske rationale i den særlige danske kreditmodel med primært KommuneKredit som formidler og med solidarisk hæftelse er analyseret i en VIVE-rapport fra 2021. Ifølge rapporten får kommunerne og regionerne under ét øgede renteomkostninger for i runde tal en kvart milliard kroner årligt ved en rentestigning på ét procentpoint.

På den anden side får kommunerne formentlig også større renteindtægter af deres bankindeståender i det nuværende rentemiljø, så nettorenteeffekten har vi stadig til gode at se. Men et godt bud er nok, at renteindtægten ikke kan opveje de højere renteudgifter.

For den enkelte kommune kan det være en væsentlig ekstra nettorenteudgift, der her er tale om, hvis den har optaget sine lån med kort rentebinding.

Fra en risikobetragtning vil en gældsnedbringelse ved brug af likviditet i hvert fald mindske risikoen på både aktiv- og passivsiden.

Jonatan Kjældgaard Jensen og Niels Jørgen Mau Pedersen
Hhv. senioranalytiker og projektchef ved Vive

Det er så vidt vi kan se derfor nærliggende, hvis de kommuner som både har et højt likviditets- og gældsniveau vil benytte lejligheden til at løbe porteføljen igennem og se efter, om det giver mening at bruge lidt af opsparingen på at komme ud af nogle af lånene, eller se om kommunen kan undvære at refinansiere lånet næste gang, et af dem udløber.

For nogle af de fastforrentede lån vil kommunerne også i det nuværende rentemiljø kunne opnå en kursgevinst ved at indfri lånet før dets udløb.

Ud fra en risikobetragtning vil en gældsnedbringelse ved brug af likviditet i hvert fald mindske risikoen på både aktiv- og passivsiden. På passivsiden i form af en lavere udsathed overfor fremtidig rentevolatilitet; på aktivsiden idet det også kan være forbundet med risiko at have en stor opsparing, afhængig af om - og i givet fald hvilke - værdipapirer, den er placeret i.

Det er dog selvsagt alene en overvejelse, der skal vurderes i den enkelte kommune under hensyntagen til de lokale forhold og den konkrete sammensætning af lån og likvide midler.

Gældsnedbringelse kan muligvis mindske styringsudfordringer

En afledt gevinst ved en betydelig kommunal gældsnedbringelse finansieret ved brug af likviditet, er, at det alt andet lige vil tage noget af presset af nogle væsentlige styringsproblematikker for kommunesektoren.

Det skyldes, at den ekstraordinært høje likviditet i kommunerne potentielt kan skabe nogle væsentlige styringsudfordringer både med hensyn til statens styring af kommunernes økonomi og i KL’s budgetproces.

Statens styring af kommunernes økonomi 

Hvis vi skærer helt ind til benet i forståelsen af statens nuværende styringsparadigme over for kommunerne, så er det kendetegnet ved en ambitiøs udgiftsstyring. Det vil sige hvor det er helt essentielt for samarbejdet mellem staten og kommunerne, at udgiftslofterne i økonomiaftalerne overholdes i kommunerne.

Der kan dog nok i centrale ministerier være en vis bekymring for, om de ofte betydelige kassebeholdninger kan true kommunernes incitament til aftaleoverholdelse.

Jonatan Kjældgaard Jensen og Niels Jørgen Mau Pedersen
Hhv. senioranalytiker og projektchef ved Vive

Der kan dog nok i centrale ministerier være en vis bekymring for, om de ofte betydelige kassebeholdninger kan true kommunernes incitament til aftaleoverholdelse. Det skyldes, at nogle af de penge-rigeste kommuner så at sige uden nævneværdig finansiel risiko kan betale en eventuel sanktion med deres overskudslikviditet.

KL’s budgetproces

Selv om KL næppe vil argumentere for, at høj likviditet i kommunerne er et problem, så må antagelsen alligevel være, at den faktisk også udfordrer den KL-styrede såkaldte faseopdelte budgetproces, der er kendetegnet ved, at kommunerne i regi af KL gør alt hvad de kan for at holde de samlede udgifter for kommunesektoren inden for de aftalte rammer i økonomiaftalen. Det gør de for at undgå at blive sanktioneret.

Men de gør det også for at bevare den faseopdelte budgetproces. Kommunerne ser selvfølgelig hellere, at det er dem selv, der har besværet med at fordele rammen mellem sig og så holde udgifterne inden for rammen, end at regeringen skulle diktere mere kommunespecifikke udgiftsrammer.

Selv om der i alle de senere år har været en betydelig succes med aftaleoverholdelsen, kan de ofte betydelige kassebeholdninger potentielt besværliggøre arbejdet i den faseopdelte budgetproces, fordi de fleste kommuner i dag reelt har råd til at finansiere et højere serviceniveau, end deres 'andel' af servicerammen tillader.

Hvis nogle kommuner vælger den vej og løfter udgiftsniveauet, så giver det ekstra pres på, at andre kommuner må give sig og undvære et ønsket serviceniveau. Igen kan gældsnedbringelser finansieret ved brug af likviditet her isoleret set mindske styringsudfordringen.