Eva Flyvholm
 svarer 
Claus Hjort Frederiksen

Eva Flyvholm (EL) spørger forsvarsministeren, Claus Hjort Frederiksen, om udbetaling af supplerende skattepligtig løbende ydelse til personer, der er omkommet eller påført varige men

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 5, Spørgsmål 1
Vil ministeren - idet der henvises til høringssvaret fra Centralforeningen for Stampersonel - tage initiativ til, at udbetaling af den supplerende skattepligtige løbende ydelse til personer, der er omkommet eller påført varige men før 14. august 1996, kan ske med virkning fra det tidspunkt, hvor den pågældende er omkommet eller kommet til skade og ikke først fra 1. januar 2018? Såfremt ministeren ikke vil tage et sådan et sådan initiativ, bedes det forklaret.

Svar fra torsdag den 8. november 2018
”Vil ministeren - idet der henvises til høringssvaret fra Centralforeningen for Stampersonel tage initiativ til, at udbetaling af den supplerende skattepligtige løbende ydelse til personer, der er omkommet eller påført varige men før 14. august 1996, kan ske med virkning fra det tidspunkt, hvor den pågældende er omkommet eller kommet til skade og ikke først fra 1. januar 2018? Såfremt ministeren ikke vil tage et sådan et sådan initiativ, bedes det forklaret.” Svar:

Lovforslaget er en udmøntning af forsvarsforliget indgået mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre den 28. januar 2018. Det er i forligsaftalen angivet, at der etableres fremadrettet ligestilling i relation til aktstykke 425 og 426 for veteraner, der er kommet til skade før 14.

august 1996, så de kompenseres fra og med 1. januar 2018.

Lovforslaget indebærer bl.a., at personel der er kommet til skade under eller som følge af tjeneste under udsendelse før 14. august 1996, vil kunne modtage den pensionslignende ydelse, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Efterladte til personel, der er omkommet under eller som følge af tjeneste under udsendelse før 14. august 1996, vil ligeledes kunne modtage den pensionslignende ydelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

EAN: 5798000201200 Udbetalingen af ydelsen vil i overensstemmelse med forsvarsforliget kunne ske med virkning fra og med 1. januar 2018. Lovforslaget implementerer således på dette punkt den politiske aftale, som er udtryk for, hvad der blev opnået enighed om blandt et flertal af Folketingets partier. Det påtænkes derfor ikke at ændre på lovforslagets indhold på dette punkt.
0:000:00