Forligspraksis er i høj grad et spørgsmål om, hvad partierne kan blive enige om, er god praksis på de enkelte områder. Folkeskoleforliget er ikke til hinder for, at forligspartier eller regeringen fremlægger generelle udspil om reform af folkeskolen eller lignende.

Den 9. maj 2018 indgik regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti delaftale om en styrket indsats mod parallelsamfund. Det fremgår af delaftalen, at:

”Initiativerne vil ikke berøre folkeskolens praksis generelt, som fastlagt i folkeskoleforliget. Regeringen anser aftalen for at være et tillæg til folkeskoleforliget, som først træder i kraft på den anden side af næste folketingsvalg. Regeringen anser dermed ikke aftalen for at være et brud på folkeskoleforliget. Aftaleparterne er åbne for, at andre partier kan tilslutte sig aftalen. Folkeskoleforliget består uændret som følge af aftalen”.

Den lovgivningsmæssige udmøntning af delaftalen vil ske i lovforslag L 60, der blev fremsat den 4. oktober 2018. Det fremgår af lovforslaget, at bestemmelserne om indførelse af obligatoriske sprogprøver først vil blive sat i kraft efter næste folketingsvalg af respekt for de dele af folkeskoleforligskredsen, som ikke har ønsket at tiltræde aftalen bag lovforslaget. 20. november 2018 Sagsnr.:18/14911 Efter regeringens opfattelse berører lovforslaget om styrket indsats mod parallelsamfund ikke folkeskolens praksis generelt som fastlagt i folkeskoleforliget.

Såfremt Alternativets og Enhedslistens beslutningsforslag føres ud i livet, vil det efter regeringens opfattelse berøre folkeskolens praksis generelt, da spørgsmålet om udsættelse af undervisningspligtens indtræden er generelt og både vil have betydning for de elever, der får udsat deres skolestart, og de elever, der kommer til at gå i klasser, hvor elevernes alder omfatter et aldersspænd på 2-3 år. Et stort aldersspænd i en klasse vil stille større krav til skolens leder og det undervisende personale i forhold til at kunne tilrettelægge en hensigtsmæssig undervisning, der tilgodeser og udfordrer alle elever i overensstemmelse med det bærende princip om undervisningsdifferentiering.

Det bemærkes, at der i forbindelse med ændring af folkeskoleloven i 2008, hvor undervisningspligten med virkning fra skoleåret 2009/10 blev udvidet fra 9 til 10 år, og undervisningen i børnehaveklassen blev gjort obligatorisk, var opbakning hertil i den daværende folkeskoleforligskreds bestående af Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og det Konservative Folkeparti, der således stemte for vedtagelsen af lovforslaget.

Hvis der er enighed i forligskredsen om at støtte et forslag om ændring af folkeskoleloven, kan der indgås aftale herom, som derved vil blive omfattet af forliget. Dette kræver naturligvis også, at regeringen er enig. I givet fald vil regeringen herefter sørge for udarbejdelse af fornødent lovforslag med videre.

Såfremt der ikke er enighed i forligskredsen, og et forligsparti på trods heraf fremsætter et beslutningsforslag, som ønskes sat til afstemning, eller stemmer for et beslutningsforslag fremsat af partier uden for forligskredsen uden tilslutning fra den øvrige del af forligskredsen, vil dette efter min vurdering indebære en udtræden af forliget, men det er selvfølgelig en vurdering, som forligskredsen må foretage i fællesskab.