Annette Lind
 svarer 
Merete Riisager

Annette Lind (S) spørger undervisningsministeren, Merete Riisager, om forældres mulighed at beslutte skoleudsættelse for deres barn, der skal starte i en fri- eller privatskole

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 11, Spørgsmål 2
Vil ministeren redegøre for forældres mulighed at beslutte skoleudsættelse for deres barn, der skal starte i en fri- eller privatskole?

Svar fra onsdag den 28. november 2018
Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning, jf. grundlovens § 76, 1. pkt. Forældrene, eller den som sørger for barnet, har ret til at vælge, hvordan deres børn skal undervises.

Undervisningspligten kan opfyldes ved, at forældrene benytter sig af det frie skolevalg til f.eks. at vælge en fri grundskole, hvor eleven får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Bestemmelserne om undervisningspligt og undervisningspligtens indhold findes i folkeskoleloven. Folkeskolelovens bestemmelser om undervisningspligt omfatter også børn, der optages i friskoler og private grundskoler.

Efter folkeskolelovens § 32, 1. pkt., er ethvert barn, der bor her i landet, undervisningspligtigt.

Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder seks år, jf. § 34, stk. 1, i folkeskoleloven. På dette tidspunkt skal barnet således som hovedregel begynde i børnehaveklassen i en folkeskole, i en friskole eller i en privat grundskole. Aldersgrænsen for undervisningspligten gælder således uanset skoleform. 28. november 2018 Sagsnr.:18/14913 Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling.

En afgørelse herom forudsætter en konkret og individuel vurdering.

Forældrene har således efter folkeskolelovens § 34, stk. 2, mulighed for at anmode om, at deres barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, men de har ikke krav på udsættelse. Reglerne er de samme, uagtet om barnet starter i en folkeskole eller en fri- eller privatskole.

I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ønsker at udsætte et barns undervisning til et år efter undervisningspligtens indtræden på grund af barnets manglende modenhed, kan udsættelsen kun ske med forældrenes samtykke.
0:000:00