Peder Hvelplund
 svarer 
Ellen Trane Nørby

EL: Hvordan vurderer man, hvem der er i stand til at betale for sin behandling?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 111, Spørgsmål 43

Ministeren bedes redegøre for, hvordan sundhedspersonale skal vurdere, om en person åbenlyst ikke er i stand til at betale for behandlingen, og vil det i denne vurdering blive lagt til grund, hvad den pågældende selv måtte oplyse om sin manglende betalingsevne?

Svar fra mandag den 11. februar 2019
Trane Nørby: Sundhedspersonalet kan ikke vurdere en patients betalingsevne alene

Det forudsættes med lovforslaget, at opkrævning af betaling er en administrative opgave, som holdes adskilt fra den sundhedsfaglige behandling. Det vil derfor ikke som udgangspunkt være sundhedspersonalet, der på egen hånd skal vurdere en persons betalingsevne.

Det bemærkes, at regionerne allerede i dag foretager en rimelighedsvurdering både i forhold til behandling og i forhold til opkrævning af betaling. Det følger således af sundhedslovens § 80, stk. 2, at regionen yder sygehusbehandling til personer, som ikke har bopæl her i landet, når det under de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i hjemlandet. Endvidere har regionerne efter § 81, stk. 2, 2. pkt., mulighed for at yde sygehusbehandlingen vederlagsfrit, når regionen under de foreliggende omstændigheder skønner det rimeligt.

I en rimelighedsvurdering afvejes en række forhold over for hinanden i en konkret helhedsvurdering. Et af forholdene kan f.eks. være den pågældendes egne oplysninger om sin betalingsevne.

0:000:00