Det forudsættes med lovforslaget, at opkrævning af betaling er en administrative opgave, som holdes adskilt fra den sundhedsfaglige behandling. Det vil derfor ikke som udgangspunkt være sundhedspersonalet, der på egen hånd skal vurdere en persons betalingsevne.

Det bemærkes, at regionerne allerede i dag foretager en rimelighedsvurdering både i forhold til behandling og i forhold til opkrævning af betaling. Det følger således af sundhedslovens § 80, stk. 2, at regionen yder sygehusbehandling til personer, som ikke har bopæl her i landet, når det under de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i hjemlandet. Endvidere har regionerne efter § 81, stk. 2, 2. pkt., mulighed for at yde sygehusbehandlingen vederlagsfrit, når regionen under de foreliggende omstændigheder skønner det rimeligt.

I en rimelighedsvurdering afvejes en række forhold over for hinanden i en konkret helhedsvurdering. Et af forholdene kan f.eks. være den pågældendes egne oplysninger om sin betalingsevne.